Snak

Afrikanerne kan sådan set bare spænde vandrestøvlerne og daffe direkte til Paris, hvis de vil noget andet end at sejle de sølle 4-500 kilometer over Middelhavet. For slet ikke at tale om flygtninge fra Mellemøsten, som ligger endnu tættere på Europas grænser...

Udover solide vandrestøvler, så må de hellere huske vand hvis de starter i Eritrea, Somalia, eller Congo. For de skal liiige igennem Saharas ørken i Nordafrika først....Der er vel ca. ligeså langt fra Eritrea til Tyskland som Fra Myanmar til Australiens nordkyst...

Tak for endnu en masse irrelevante fakta, Hej.

Relevante fakta ville fx være, at bådflygtningene til Australien hovedsagelig kom fra Afghanistan/Pakistan, Iran/Irak, og Sri Lanka, og at mange i øvrigt kom til Australien via Indonesien, hvilket er grunden til, at Australien efter introduktionen af Sovereign Borders har haft diplomatiske skærmysler med netop Indonesien.

Det er klart, at Australien har skullet håndtere færre bådflygtninge end EU, men Australien er bare ét land - EU har trods alt så meget desto større et beredskab og et samlet BNP mere end 10 gange Australiens.

Man har som nævnt allerede programmer kørende, Triton osv., pointen er at vende bådende. Grunden til, at man ikke gør det (og at man næppe kommer til det) er som nævnt politisk, ikke logistisk.

To each his sufferings: all are men,
Condemn´d alike to groan—
The tender for another´s pain,
Th´ unfeeling for his own.
Yet, ah! why should they know their fate,
Since sorrow never comes too late,
And happiness too swiftly flies?
Thought would destroy their Paradise.
No more;—where ignorance is bliss,
´Tis folly to be wise.

Skål på det!

"Der, hvor jeg er mindre enig, er i den tungtvejende betydning af ydelser. Det spiller ind, enig"

- Jeg har nu ikke gjort mig den øvelse, at sætte procenter på, hvor meget ydelser alene betyder for den enkelte asylansøger. Det kan nok ikke lade sig gøre for den enkelte at afgøre, og derudover er det formentlig ret forskelligt fra individ til individ. Det eneste jeg i denne sammenhæng har angrebet, er, at det ikke er et element der spiller ind.

AMØBER! Det handler ikke primært om velfærdsydelser, men sikkerhed, jobmuligheder, netværk og generelt fremtidsmulighederne for et godt liv UDEN passiv forsørgelse!

@Jirya:

http://jyllands-posten.d…er-fagfolk/

Det er da påfaldende at tallet falder drastisk efter der bliver lovet stramninger.

Det er så voldsomt med den slags overgearede følelsesudbrud, gående på andre menneskers intellekt, når ikke en personlig holdning ubetinget accepteres, som sandfærdig og dermed komplet indiskutabel. I dette tilfælde er det Jirya.

Som tidligere anført, er det langt mere interessant at diskutere, om det er den givne politik, der er rigtig/retfærdig/god. Det er ikke interessant at omgøre virkeligheden, for det tjener - i virkeligheden - intet formål. Det nytter derfor ikke at påstå, at ydelser ikke har den fjerneste betydning, for selvfølgelig har det noget sige. Hvor stor en procentdel det fylder i den samlede beslutning, er nok ret forskellig, men selvfølgelig betyder det noget.

Lad mig for diskussionens skyld bryde påstanden op i de elementer, der angives: "... sikkerhed, jobmuligheder, netværk og generelt fremtidsmulighederne for et godt liv UDEN passiv forsørgelse"

- Sikkerhed: Denne findes lande langt, langt tættere på end Skandinavien, og kan derfor ikke i nogen nævneværdig udstrækning (om overhovedet), forklare den relativt set massive strømning her til.

- Jobmuligheder: Skandinavien vil på lidt længere sigt efterspørge faglærte og højtuddannede, hvilket flygtninge i gennemsnit er langt fra at kunne kategoriseres som. Der er ikke ret mange ufaglærte/lavtlønnede jobs til rådighed i Skandinavien, og er det af den grund, man vælger destination, burde man derfor vælge lande/regioner, som giver bedre muligheder for at aktivere de færdigheder, man kommer med.

- Netværk: Det kan sagtens være derfor, man søger her til. Men det betyder ikke, at man som system, nødvendigvis skal holde en dør åben af den grund. For i så fald er det jo en deterministisk tendens, som ikke på nogen måde hverken kan bringes til ende eller omgøres i anden form. En slags guddommelig indgriben - og det er trods alt svært at argumentere for, i et sekulært beslutningsforum.

- Fremtidsmuligheder (for et godt liv UDEN passiv forsørgelse): Det er der ikke rigtigt nogen, der kan eller vil definere og/eller måle på. Det er den politiske, meget, meget varme kartoffel. For det er da klart, at man helst vil kunne forsørge sig selv - eller, langt, langt de fleste vil i hvert fald - men for at kunne opfylde denne del i et videns- og på alle tænkelige måder udviklet samfund, kræver det, at man tager et opgør med den kulturelle bagage, man har med sig. Og det har vist sig, ikke i tilstrækkeligt omfang at være attraktivt, hvorfor det oprindelige ønske, i gennemsnitligt stort omfang, må vige. Intet sted i Vesten har man fundet nøglen til, hvordan efterkommergenerationer af såvel indvandrere som flygtninge fra afrikanske og mellemøstlige kulturer, kommer på niveau med efterkommergenerationer fra andre kulturer, endsige staternes oprindelige befolkning. Med mindre man er ude i noget biologi som kommer til at lægge sig kvalmt op ad klassisk racelære, må man erkende, at der er et kulturelt efterslæb, som kan være mere end svært at komme af med. Og lige præcis dette punkt, har meget med ydelser at gøre, for er der ikke, i bidragsøjemed, villighed nok til at indstille sig på det samfund, man ankommer til (eksempelvis Skandinavien), da går det alligevel. Det er man sikret.

Og selvfølgelig betyder sidste del noget. Det er derfor, der er talrige eksempler på, at flygtninge ved ankomsten har nøjagtigt samme fortælling, som de er blevet instrueret i. Eller at en del syriske flygtninge viser sig oprindeligt at være immigreret til Tyrkiet, og som har boet i netop Tyrkiet i 5-8-10 år. Selvfølgelig har det en betydning.

Af de fire opstillede punkter, er det kun det om netværk, der alene taler for at søge mod Skandinavien. Det om fremtidsperspektiver er delt, og de om hhv. sikkerhed og aktuelle jobmuligheder, taler for at søge mod andre lande.

Men det er, efter min mening, ligegyldigt. Det der burde være interessant at diskutere, er noget helt andet, nemlig om det overhovedet er godt med en samfundsmodel, som den Skandinaviske, om det er rimeligt, at man i Skandinavien har det bedre end andre steder på kloden, rimeligt at forhindre mennesker i at få del af den velstand, der er opbygget her. Og så videre. Det andet er efter min bedste overbevisning blot snik-snak, som middel til ikke at ville forholde sig til menneskers og kulturers natur.

@Sir.

korrelation er ikke lig kausalitet. Det er derfor for tidligt at drage konklusioner.

Når det er sagt, så er jeg enig i, at det er påfaldende. Jeg tror dog asylstramningerne (i.e. mulighederne for at få asyl) har en større betydning end størrelsen på ydelserne.

@Matias:

Naturligvis er det et komplekst emne. Jeg synes dog det fordummer debatten, at man nærmest ensidigt fokuserer på ydelserne, når rapporter og undersøgelser viser noget andet. Jeg har ikke afvist at størrelsen på ydelserne ikke har nogen indflydelse? Jeg siger bare, at det er så ligegyldigt, at det ikke skal betyde, at asylansøgere får forringet deres levestandard.

Lad mig - for diskussionens skyld - klargøre de grunde jeg opstillede (jeg glemte dog den vigtigste; muligheden for at opnå asyl).

Sikkerhed: Der er ikke kun tale om, at man ikke befinder sig i et krigsområde; men at man befinder sig et sted, hvor man føler sig accepteret og kan gøre krav på rettigheder. Ja, du kan flygte til Libanon eller Tyrkiet (eller sydeuropæiske lande, for den sags skyld), men vil du opnå de samme rettigheder som i eks. Danmark? Næppe.

Jobmuligheder: Hvem siger at det kun er ufaglærte der kommer til som flygtninge? - Og selv hvis det skulle være tilfældet, så tror jeg da nok mulighederne for at få et job er langt større i Danmark, om ikke andet sort arbejde.

Netværk: Naturligvis har det en indflydelse. Jeg har for så vidt ikke snakket om et systems forpligtelser, men bevæggrundene for at vælge et land som Danmark.

Fremtidsmulighederne: Det første du skriver beror på en lang diskussion, som jeg gerne vil tage ved lejlighed. Her skal dog forstås principperne bag velfærdssamfundet, og fremtidsmulighederne om ikke for de der flygter, men så for deres børn. Det er da klart, at Danmark er en mere lukrativ destination end så mange andre lande, hvis man også tænker på sine børns fremtid.

Jeg skal nok køre videre på det du i virkeligheden gerne vil debattere, når jeg får tid.