Det er så voldsomt med den slags overgearede følelsesudbrud, gående på andre menneskers intellekt, når ikke en personlig holdning ubetinget accepteres, som sandfærdig og dermed komplet indiskutabel. I dette tilfælde er det Jirya.
Som tidligere anført, er det langt mere interessant at diskutere, om det er den givne politik, der er rigtig/retfærdig/god. Det er ikke interessant at omgøre virkeligheden, for det tjener - i virkeligheden - intet formål. Det nytter derfor ikke at påstå, at ydelser ikke har den fjerneste betydning, for selvfølgelig har det noget sige. Hvor stor en procentdel det fylder i den samlede beslutning, er nok ret forskellig, men selvfølgelig betyder det noget.
Lad mig for diskussionens skyld bryde påstanden op i de elementer, der angives: "... sikkerhed, jobmuligheder, netværk og generelt fremtidsmulighederne for et godt liv UDEN passiv forsørgelse"
- Sikkerhed: Denne findes lande langt, langt tættere på end Skandinavien, og kan derfor ikke i nogen nævneværdig udstrækning (om overhovedet), forklare den relativt set massive strømning her til.
- Jobmuligheder: Skandinavien vil på lidt længere sigt efterspørge faglærte og højtuddannede, hvilket flygtninge i gennemsnit er langt fra at kunne kategoriseres som. Der er ikke ret mange ufaglærte/lavtlønnede jobs til rådighed i Skandinavien, og er det af den grund, man vælger destination, burde man derfor vælge lande/regioner, som giver bedre muligheder for at aktivere de færdigheder, man kommer med.
- Netværk: Det kan sagtens være derfor, man søger her til. Men det betyder ikke, at man som system, nødvendigvis skal holde en dør åben af den grund. For i så fald er det jo en deterministisk tendens, som ikke på nogen måde hverken kan bringes til ende eller omgøres i anden form. En slags guddommelig indgriben - og det er trods alt svært at argumentere for, i et sekulært beslutningsforum.
- Fremtidsmuligheder (for et godt liv UDEN passiv forsørgelse): Det er der ikke rigtigt nogen, der kan eller vil definere og/eller måle på. Det er den politiske, meget, meget varme kartoffel. For det er da klart, at man helst vil kunne forsørge sig selv - eller, langt, langt de fleste vil i hvert fald - men for at kunne opfylde denne del i et videns- og på alle tænkelige måder udviklet samfund, kræver det, at man tager et opgør med den kulturelle bagage, man har med sig. Og det har vist sig, ikke i tilstrækkeligt omfang at være attraktivt, hvorfor det oprindelige ønske, i gennemsnitligt stort omfang, må vige. Intet sted i Vesten har man fundet nøglen til, hvordan efterkommergenerationer af såvel indvandrere som flygtninge fra afrikanske og mellemøstlige kulturer, kommer på niveau med efterkommergenerationer fra andre kulturer, endsige staternes oprindelige befolkning. Med mindre man er ude i noget biologi som kommer til at lægge sig kvalmt op ad klassisk racelære, må man erkende, at der er et kulturelt efterslæb, som kan være mere end svært at komme af med. Og lige præcis dette punkt, har meget med ydelser at gøre, for er der ikke, i bidragsøjemed, villighed nok til at indstille sig på det samfund, man ankommer til (eksempelvis Skandinavien), da går det alligevel. Det er man sikret.
Og selvfølgelig betyder sidste del noget. Det er derfor, der er talrige eksempler på, at flygtninge ved ankomsten har nøjagtigt samme fortælling, som de er blevet instrueret i. Eller at en del syriske flygtninge viser sig oprindeligt at være immigreret til Tyrkiet, og som har boet i netop Tyrkiet i 5-8-10 år. Selvfølgelig har det en betydning.
Af de fire opstillede punkter, er det kun det om netværk, der alene taler for at søge mod Skandinavien. Det om fremtidsperspektiver er delt, og de om hhv. sikkerhed og aktuelle jobmuligheder, taler for at søge mod andre lande.
Men det er, efter min mening, ligegyldigt. Det der burde være interessant at diskutere, er noget helt andet, nemlig om det overhovedet er godt med en samfundsmodel, som den Skandinaviske, om det er rimeligt, at man i Skandinavien har det bedre end andre steder på kloden, rimeligt at forhindre mennesker i at få del af den velstand, der er opbygget her. Og så videre. Det andet er efter min bedste overbevisning blot snik-snak, som middel til ikke at ville forholde sig til menneskers og kulturers natur.