Hendes parti mistede over 60% af deres vælgede da hun stillede op, og så var hun end ikke i top 3 over de konservative kandidater.
Hun blev nr. 3 med 128 personlige stemmer. 1 og 2 fik henholdsvis 172 og 144. Jeg tror ikke du kan drage hende til ansvar for, at de gik tilbage - tilbage at nævne er blot, at det er sigende, at hun som 18-årig kan mønstre et sådan resultat for et sådan parti.
Særligt med tanke på, at hun nu er i LA, hvor der er så mange listestemmer, at man med få personlige stemmer kan nå langt.
Det er således ikke som sådan din pointe, men anvendelse af lige præcis NK som eksemplificering der anholdes, med grundlag i den faktiske virkelighed, frem for dine fremtidsforventninger.
Som nævnt er LA et parti med mange listestemmer og relativt få personlige stemmer. Dette gør, at der ikke skal forfærdeligt meget til at blive eksempelvis nr. 2, hvis man er i en af storkredsene med en populær spidskandidat.
Det var sådan, at Charlotte Birkow kunne hente sig en solid andenplads for næsen af flere etablerede kommunalpolitikere med gode meritter i Omegnens Storkreds, og det var sådan, at Anders Samuelsens støvsugeri i Nordsjælland kunne udløse et folketingsmandat på meget få personstemmer (639 specifikt).
Bemærk, at LA vælger en spidskandidat per storkreds, hvilket gør, at der faktisk ikke skal ret meget mere til end at man kan trække jævnt i alle storkredsens opstillingskredse, før man kan få en suppleantpost (eller er man heldig, opnå valg).