Læs: Danmark prioriterer ikke at behandle asylsager og har lukkede grænser.
Lad være med at lægge ord i munden på mig. Jeg har ikke påstået, at Danmark har lukkede grænser eller ikke prioriterer at behandle asylsager. Jeg har henvist til, at man ikke ønsker at tage imod ´en eneste´ af de 160.000 flygtninge, der er på spil ift. en fælleseuropæisk kvoteordning - og at der aktuelt er forslag om at lukke grænsen.
De ydre grænser har alle dage været lukkede. Det er ligesom pointen med Schengen, ellers ville det ikke kunne fungere. Lige nu er de ydre grænser brudt sammen, derfor begynder de enkelte nationalstater at lukke indre grænser da de ønsker at registrere de mennesker der kommer ind i landet. Det er der intet inhumant i.
Så lad os prøve at tage den forfra: Det var dig, der talte om ´nødbremser´ i form af håndhævning af lukkede ydre grænser. Der er pres på de ydre grænser, fordi der er krig i Syrien, og fordi nærområderne allerede er fyldt op af flygtninge. At undlade at tage ansvar for den forfærdelige humanitære situation er efter mine begreber aldeles kynisk og amoralsk. At forsvare denne indstilling med, at det er bedre at hjælpe i nærområderne, når man ikke hjælper tilstrækkeligt i nærområderne, er hyklerisk.
Og du forstår tydeligvis ikke pointen med hjælpen i nærområderne. Det koster flere hundrede milliarder at hjælpe det store antal flygtninge der kommer til Europa. En repræsentant for FN udtalte at for 10% af det Tyskland bruger på at asylbehandle sager i deres eget land, kunne man opgradere faciliteterne for flygtninge markant og give plads til mange flere. Hvorfor gør man så ikke dette? Fordi der hersker en ideologi i EU om at vi skal hjælpe alle flygtninge der kommer til Europa for enhver pris og så ellers se bort fra om det vitterligt er flygtninge.
Jeg forstår rigeligt, tak.
Jeg synes, at det er en god idé at hjælpe i nærområderne i stedet for i Europa. Hvorfor gør man det så ikke?
Hvilket vi jo også gør i Danmark og i de 7 andre lande de passerer inden de når til Sverige. Hvis jeg var flygtning fra Danmark, vil jeg jo flygte til det nærmeste land der kunne tilbyde mig sikkerhed. Sverige, Norge eller Tyskland. Hvad er din pointe?
Din sammenligning med Sverige og Norge er ubrugelig. Situationen i Jordan og Libanon er uudholdelig - Der kan ikke længere oprette et eksistensminimum for flygtningene. Flere af dem overvejer at tage tilbage til Syrien.
Min pointe er, at der ikke er noget odiøst i, at man ønsker at flygte til et sted, som man tror på vil tage mod én og ens familie. Det ville de fleste mennesker da vælge, hvis de var på flugt fra krig. Om du er en undtagelse skal jeg ikke kunne sige.
http://nyhederne.tv2.dk/…til-sverige
- I Danmark falder ydelsen til flygtninge fra 10.000 til 5.000 kroner. Derfor fortsætter vi til Sverige, siger Marwan El Mohamed, der er flygtninge fra Irak.
Langt de fleste af de overvejelser giver da god mening. Hvis jeg flygtede fra en krig, der synes uden ophør, vil jeg også være betænkelig ved at søge et sted hen, der i udgangspunktet kun giver ophold et år ad gangen, for i stedet at søge et sted hen, hvor jeg også har større chance for at få min familie med. Ville du ikke gøre det samme, hvis det var dig?
Og lige en gang til, hvis der skulle være opstået tvivl: Jeg mener ikke, at flygtninge til EU skal have lov selv at bestemme, hvilket land der skal tilbyde dem ophold og behandle deres asylanmodning.
Det er jo ikke kun et fænomen der ses i Danmark. Hvilken planet bor du på?
Den samme planet som dig, jordbo. Hold dig til argumenter, hvis du vil respekteres.
Ifølge din logik skulle samtlige flygtninge jo være på vej til Sverige, fordi det er her, man finder de højeste sociale ydelser og de bedste vilkår for opholdstilladelse.
Vi kan vel blive enige om, at der generelt er flere flygtninge i de lande, der er tættere på Syrien: Flest i nabolandene, rigtig mange i Italien, Grækenland, Ungarn, mange i Tyskland, knap så mange i Danmark og Sverige?
Syrerne flygter, fordi der er krig i deres land. At en del af dem skelner til, hvor de kan forvente at få de bedste livsvilkår, når de flygter, er der ikke noget odiøst i. Det er en alment-menneskelig handling.
Hvis man samarbejder om at læse problemet, herunder i regi af EU, er der mulighed for at fordele trykket fra konflikten på en solidarisk måde.