Redigeretfre 18. sep 2015
De to citater du har valgt modsiger på ingen måde hinanden. Du misforstår stadig forskellen mellem begrænset og absolut fjernelse af menneskesmugling.
Så lad mig opstille de to scenarier:
1) Der gives asyl til alle flygtninge der rejser til Europa (selvom dette efterlader de svageste der ikke selv kan betale for en rejse tilbage i nærområderne og vil koste flere hundrede milliarder alene i sagsomkostninger) der er ca. 40-45 mio. flygtninge og lad os sige 30 mio. af dem søger mod Europa. Dog vil ikke alle være berettiget til asyl. Ca. 75% af ansøgerne sidste år blev tildelt asyl (I Danmark, gider ikke undersøge tallet for hele EU). Dette giver 4,5 mio mennesker man må afslå. Nogle vil acceptere afslaget mens andre vil forsøge at komme ind illegalt. Lad os sige blot 5% vil forsøge at komme ind igen, det er stadig over 200.000 mennesker. Stadig en ret god forretning for menneskesmuglere! Og her er ikke engang indregnet de personer der vil forsøge at komme ind illegalt uden at søge asyl i første omgang. Ergo, du har ikke fjernet menneskesmuglere, men du har muligvis begrænset det. Hvilket ikke er det samme og heller ikke det du i første omgang prædikerede for. Du mente fri asyl til alle flygtninge vil fjerne alle menneskesmuglere.
2) Der gives kun asyl udenfor EU og i nærområderne. Udover dette betyder at også de svage i nærområderne kunne få mulighed for at søge asyl, fjerner det også incitamentet til at betale en menneskesmugler da man ikke kan få asyl i Europa. Der vil givetvis stadig være en del der vil prøve at komme ind illegalt og derfor vil der stadig være menneskesmuglere, dog i mere begrænset omfang, hvilket mit link også bekræfter. Dog har du mulighed for at vogte grænserne langt mere effektivt og dermed hurtigt spotte de illegale. Alene dette forhold vil fjerne incitamentet for mange til at ’prøve lykken’ da pengene hurtigt kan være spildte.
Herefter, som du også prøver nu, begynder du at tage udgangspunkt i fri indvandring og åbne grænser for alle – uanset om disse har flygtningestatus eller ej. Du har påpeget man skal kunne opfylde nogle kriterier for at komme ind men ikke nærmere specificeret for dette forhold. For opstiller du nogle kriterier, vil det også betyde du vil holde nogen ude der alligevel gerne ind illegalt. Du fjerner derfor ikke muligheden for at betale en smugler. Du må bare forholde dig til at hvis du ønsker at bevare velfærdsstaten som man kender den i dag, så udover denne konstruktion vil udvandes i takt med fri indvandring, vil du aldrig kunne undgå illegal indvandring og heraf menneskesmuglere.
Lad mig i øvrigt påminde dig om at du i starten mente ved blot at give fri asyl til udelukkende Syrere, vil dette forhold alene fjerne al menneskesmugling. Hvilket jo blot udstiller dit forhold om fri asyl endnu mere uigennemtænkt.
Det så langt ude at give de europæiske grænser skylden for at folk i både må lade livet og mases sammen i lastbiler. Grænserne er lavet fordi det at det europæiske samfund ikke vil kunne håndtere det pres fri indvandring og åbne grænser ville medføre, da flere millioner på samme tid vil søge mod Europa hvis vi lod grænserne være fortid i morgen. Du kan på ingen måde anfægte dette forhold hvis vi blot lod alle, helt ukritisk, få adgang til en bid af kagen.