Snak

Og Jonas, hvorfor er det mere populistisk at liberalisere planloven end at stramme den?

Nu har V jo også foretaget sig andre ting end kun at rode med planloven.

Men Jonas, det er også populistisk at appelere til Morten Korchsk opfattelse af naturen/provinsen (tilsat vindmøller).

Toon toon, myten om de veluddannede syrere er ikke blevet brugt konstruktivt. Den er blevet brugt til at bilde folk ind, at den kraftigt forøgede asylindvandring ikke vil få alvorlige økonomiske, sociale og kulurelle konsekvenser, som vi ellers har oplevet det i Danmark og i ekstrem grad i Sverige, hvor SD modsat DF i Danmark ikke har fået lov at spille en positiv rolle.

Det er populistisk at indføre idiotiske tiltag forklædt som det allermest nødvendige. Håndværkerfradraget er et glimrende eksempel. Samme med dagpenge aftalen. Ingen af de to ting gør nogen forskel, men er decideret penge ud af vinduet. Samtidig sparer man en hel masse på de dovne studerende, på den grønne forskning, der rent faktisk gør en forskel.

Planloven er dog også et fint eksempel. De stakkels danske landmænd må åbenbart ikke svine grundvandet og naturen som de vil, så de tuder op, og Venstre vil, igen, uden andet argument end "danske landmænd skal have samme mulighed som nabolandene" give landbruget carte Blanche til at gøre som de vil med vandløb osv selvom det kan ende med at blive betydeligt større konsekvenser end et par lukkede landbrug, der forhåbentligt ender med at lukke anyways.

Herunder kan også tilføjes de 10 kystbyggerier.

Ved du i realiteten noget om de enkelte projekter der har fået dispensation, eller er det bare hearsay du lirer af?

Eksempelvis er projektet på Djursland støttet af den lokale naturfredningsforening, og bliver lavet som en del af den eksisterende lokaludvikling, og bliver hverken grimt, stort eller dyrt.

Som forventet er populisme = træffe et politisk valg, Jonas er uenig i.

Den er blevet brugt til at bilde folk ind, at den kraftigt forøgede asylindvandring ikke vil få alvorlige økonomiske, sociale og kulurelle konsekvenser, som vi ellers har oplevet det i Danmark og i ekstrem grad i Sverige, hvor SD modsat DF i Danmark ikke har fået lov at spille en positiv rolle.

Nu er det vist tvivlsomt hvor ekstreme problemer Sverige har med indvandring - og med de flygtninge som er kommet til landet i år. Ja de bruger ressourcer på det nu, men de ser det selv som en investering i arbejdskraft. Den arbejdskraft de, og vi, i højere og højere grad kommer til at mangle. Om syrerne er (en del af) løsningen kan man så tro på eller lade være. Jeg mener at det er et af de bedste bud, eftersom vi jo nok ikke i tilstrækkelig grad lykkes med at tiltrække dygtige amerikanere, englændere og hvad man ellers kunne drømme om.

Desuden er det vist lidt stramt at kalde DFs rolle for positiv, de fleste vil nok nærmere betegne den som det modsatte. Der er trods alt kun ca. 20% der stemmer på dem og flertallet af danskerne synes ikke, vi har taget imod for mange flygtninge.

Her ligger problemet bare ikke udelukkende hos de syriske flygtninge, men også hos vores rigide uddannelsessystem, såvidt jeg forstår. Man bør kigge på en løsning, hvor man mere effektivt konverterer flygtningenes uddannelse til danske forhold.

Det er både og. Nationalt som i internationalt regi kører man inden for langt de fleste brancher, med nogen grundlæggende krav til kompetence og udførelse, som det ikke just er gunstigt at udvande, for at pynte på integrationen. Det ødelægger gennemsigtigheden og er oplagt en risiko for både de som ansætter og de som modtager en ydelse. Det er egentlig en grundsten i hele det danske arbejdsmarked og er både gavnligt rent arbejdsmarkedspolitisk, men så sandelig også i kvalitetssikringen af det som "produceres". I brancher hvor kravene er mindre rigide, er det jo i udgangspunktet heller ikke problematisk at få folk ind i systemet, forudsætter det eksempelvis bare nogle grundlæggende sproglige færdigheder. Det er dog oplagt ikke videre interessant for den sagnomspundne syriske læge, at køre truck på et lager eller pakke klodser på Lego, fordi han ikke kan dokumentere at han har modtaget undervisning og har færdighederne til at udføre sit gamle job i en dansk kontekst.

Det er klart at der kan kortlægges, således at man kan efteruddanne og give folk det de behøver for at begå sig inden for deres fagretning, men det er ikke just nogen enkel opgave.

Fra Toons artikel:

- Indvandrer-pigerne ser uddannelse som deres måde at komme frem i livet på. Og det er en måde at finde en plads i det danske samfund på.

- De dyrker heller ikke en masse fritids-aktiviteter, forklarer Beatrice Schindler Rangvid.

En noget broget udmelding, hvor det er svært at se hvor integrationen kommer ind. Beatrice får det næsten til at lyde som om fritidsaktiviteter er et onde. Oplagt fjerner det tid fra studier, men i den kontekst som hedder integration, er mingling vel positivt. Det interessante er dog til stadighed ikke primært antallet af unge kvinder med indvandrerbaggrund som tager en uddannelse, men antallet som bruger den efterfølgende. Der har de indledende tal vist været lidt mindre flatterende og uden at tjekke op i det, er det mit indtryk at undersøgelser ikke entydigt peger på, at det næste skridt tages.

Jeg har læst om et par stykker af dem. Jeg siger ikke at alle projekterne er forkerte, som nævnt tidligere synes jeg det er fint at man laver enkelte oplevelsessteder. Men hvorfor smide Nordeuropas største vandland ude i ingenting. Er det det turisterne kommer for?

Og nej, Pibe. Men som forventet ser du jo heller ikke noget forkert ved hvad V gør.