Et indspark til grænsehandelsdebatten. Det er nemlig uhensigsmæssigt med prisnedsættelserne, så børn kan købe sodavand endnu billigere.
Det er efterhånden trættende at høre på alt det tuderi. På den ene side prioriterer vi miljøet med en lettere idiotisk bunke af afgifter. På den anden side prioriterer vi også økonomien, så derfor udhuler vi disse afgifter. På den ene side prioriterer vi "folkesundheden", selvfølgelig via fantastiske afgifter. På den anden side skaber dette et sort marked, så derfor må vi selvfølgelig ikke sætte disse afgifter alt for højt op. Og sådan kan man blive ved.
Effekten er ultimativt, at de siddende regeringer forsøger at puste uden at alt for meget mel ryger ud af munden, og det pust man så kommer med er derfor alt andet end imponerende. Nogle lidt tydeligere prioriteter ville være enormt rart.
Enten mener man, at det er regeringens opgave at få børn til at drikke mindre sodavand, og så sætter man afgiften op med 50 kroner per liter, eller også mener man, at det er forældrenes ansvar, og så kan man trygt fjerne alle afgifter på sodavand. Tilsvarende med tobak, sprut og slik. Er det regeringens ansvar, så sæt dog for helvede afgiften så højt op, at butikkerne tager lortet ud af sortimentet. Er det borgernes ret at vælge, så lad dog for fanden borgerne æde og drikke sig ihjel, hvis det virkelig er det, borgerne gerne vil.
Sæt billeder af døde lunger på tobakken, ofre for biluheld på sprut-flasker, billeder af levere med akut nekrosis på panodil-pakkerne, og tving McD til at vise billeder af, hvad deres lortemad gør ved dine blodårer. Og lad så folk selv vælge. Hvad er problemet?
Den nuværende ide med, at borgerne må godt vælge en lille smule, men hvis de ikke vælger rigtigt, så skal vi tude over det og skrue afgiften op med 1-2 kroner, så de vælger en lille smule mindre forkert, uden dog at blive motiveret til at importere lortet fra et land med lavere skat, det er jo røvsygt at skulle høre på.
Og hvis man så faktisk ønsker at bidrage til folkesundheden, så kunne man jo bare moms-fritage frugt og grøntsager, hvilket jo også giver landbrugssektoren et boost. Totalt win-win. Hvad fanden ligner det i øvrigt at kæfte løs om gøre noget for at forbedre borgernes sundhed, alt imens staten opkræver en fuldstændigt åndssvag omsætningsafgift på 25% på de ting, som man faktisk gerne vil have folk til at købe? Hvor er logikken?
Hvornår fik man rent faktisk det geniale indfald, at hvis man sætter en skat på salg, så køber folk mere? Nå jo, det er også rigtigt. Det gjorde man netop ikke. Regering efter regering har bare forelsket sig i det provenu, som momsen indbringer, uagtet at det dybest set er en regressiv idiot-politik indført af tossede socialkammerater tilbage i 60´erne.
Derfor hænger momsen fast. På alt. Uanset om det er miljøvenligt eller ej, uanset om det er fantastisk for folkesundheden eller ej. For uanset partifarven er fastholdelse af skatteprovenuet jo åbenbart enhver regerings suverænt største prioritet.
Som en svag andenprioritet vil man så dybest set det hele, men ender i stedet med stort set ikke at gøre noget som helst. Jo, man vifter lidt med fingrene, laver nogle små bevægelser, der ikke ville slå en bule i en meget blød dyne, og så bruger man ordet "reform" om de marginale ændringer, så det lyder af mere. For tænk hvis man faktisk brugte seriøse armbevægelser, vendte op og ned på det hele, og så pludselig endegyldigt skulle stå til regnskab for det heraf følgende kaos?
På en småkold og halvkedelig torsdag aften, hvor min promille nok er på mere end den burde, så kan alt det tågesnak og varme luft egentlig godt irritere mig ret meget.