Snak

Støjberg spørger de to, hvad de laver til hverdag.

Ung mand 1: »Jeg går i skole.«

Støjberg: »Du går i skole. Hvorhenne?«

Ung mand 1: »Jeg tager suppleringsfag i matematik på højniveau.«

Støjberg: »Det er da godt. Hvad med dig?«

Ung mand 2: »Jeg afsluttede HF i sommer, og så holder jeg bare et sabbatår.«

Støjberg; »Holder du sabbatår?«

Ung mand 2 »Det skal der være plads til.«

Støjberg: »Skal der være plads til det? Hvorfor skal du ikke ud og få et arbejde?«

Ung mand 2: »Det er ikke så let at finde et arbejde. Det er det i hvert fald ikke.«

Ung mand 1: »Jeg er mere skoleorienteret. Jeg har ikke lyst til at arbejde nu. Jeg vil hellere have en uddannelse.«

Her forsvinder en del af samtalen i vinden. Men man kan høre, hvordan den arbejdssøgende forklarer, hvordan »hele året er gået, og jeg har stadig ikke fundet noget.«

Støjberg: »Hvad laver du så? Hvad får du dagen til at gå med?«

Ung mand 2: »Jeg sidder bare ude, og så prøver jeg at finde ud af noget med mine kontakter, og jeg spørger hele tiden rundt, men det er ikke lige så let. Men selvfølgelig, man skal ikke give op.«

Inger Støjberg spørger nu, om de godt ved, hvad der foregår i området. De forklarer, at de kender ejeren af Mucki Bar personligt, men at de ikke har noget i mod ham. De siger også, at han kender dem.

Støjberg: »Men I ved godt, hvad det er, der foregår?«

Ung mand 1: »Nej, faktisk ikke. Jeg har lige fået det at vide af journalisten her.«

Støjberg: »Så du kommer her hver dag uden at vide, at der foregår noget ballade herude?«

Ung mand 2: »Vi sidder jo ikke derinde.«

Ung mand 1: »Vi er her ikke hver dag.«

Støjberg: »Det er jo heller ikke derinde, det foregår. Det foregår herude.«

Ung mand 2 »Hvad foregår der herude?«

Støjberg: »Der bliver råbt af gæsterne, der bliver råbt af ejerne. Der bliver kastet ting ind ad vinduerne.«

Ung mand 1: »Der bliver lige engang i mellem om aftenen...«

Støjberg: »Engang imellem? Det skal jo aldrig ske. Det er jo ligegyldigt, om det er om aftenen.«

Ung mand 2: »Sådan nogle ting sker jo nogle gange....«

Støjberg: »Nej. Det gør det ikke der, hvor jeg kommer fra. Det gør det faktisk ikke.«

Ung mand 2: »Det gør det her på Nørrebro.«

Støjberg: »Men det skal du da heller ikke være stolt af. Er du stolt af, at der sker sådan noget her? At der bliver kastet med brosten. At man råber af ejerne af et værtshus?«

Ung mand 1: »Nej, overhovedet ikke.«

Ung mand 2: »Nogle gange.«

Støjberg: »Nogle gange. Hvorfor er du stolt af det?«

Ung mand 2 »Nogen gange skal man råbe lidt.«

Støjberg: »Nej, man skal ej.«

Ung mand 2: »Jo. Jeg føler, man skal.«

Støjberg: »Jeg synes, man skal opføre sig ordentligt.«

Ung mand 2: »Det er din mening.«

Støjberg siger nu til de to unge, at ejerne af Mucki Bar driver en virksomhed, »og det skal de have lov til. I skal da ikke gå og råbe af dem.«

Ung mand 2: »Hvorfor siger du, at vi går over og råber af dem?«

Støjberg: »Det er fordi, du siger, at det synes du, man skal engang i mellem.«

Ung mand 2: »Jeg sagde ikke, det var mig.«

Støjberg:: »Nej, men du sagde, at du var stolt af det.«

Ung mand 2: »Jeg sagde, det er fint nok, at man gør det engang i mellem.«

Støjberg: »Det er da ikke fint nok.«

Ung mand 2: »Det synes jeg.«

Støjberg: »Hvorfor?«

Ung mand 2: »Det kommer helt an på situationen.«

Støjberg: »Hvad kan begrunde, at man skal råbe af folk?«

Ung mand 1: » Nogle gange, når de pisser ude på gaden, så siger jeg til dem, at de skal gå inden for og pisse i stedet for, fordi det er ulækkert, når der går børn her.«

Ung mand 2: »De fleste går over til gården og pisser der.«

Ung mand 1: »Det er den eneste gang, vi har sagt noget til ham.«

Ung mand 2: »Hvis de ikke kan forstå det, så er det der, jeg synes, det er fint at råbe lidt, for at de går deres vej. Det er der, jeg synes, det er fint nok.«

Støjberg: »Hvad så med det med brosten. Hvornår er det i orden?«

Ung mand 2: »Det er selvfølgelig ikke i orden.«

Støjberg: »Det sagde du lige før.«

Ung mand 2: »Det har jeg ikke sagt. Jeg har sagt, det er fint at råbe lidt engang i mellem. Jeg sagde ikke, det var fint at kaste med brosten.«

Støjberg: »Jeg synes simpelthen, I skal opføre jer ordentligt, og jeg kan ikke forstå...«

Ung mand 2: »Vi opfører os også ordentligt.«

Støjberg: »Ved du hvad. Alle muligheder ligger lige for fødderne af jer.«

Ung mand 1: »Vi har også taget imod alle mulighederne.«

Støjberg: »... og jeg fatter ikke, I ikke bare bukker jer ned og tager noget af det.«

Ung mand 2: »Det gør vi også, når vi kan. Når jeg har chancen for at gribe muligheden, så gør jeg det også.«

Støjberg: »Men du er meget glad for at holde det der sabbatår. Det forstår jeg så ikke. Jeg synes, I skulle se at komme i gang med en uddannelse og i gang med noget arbejde.«

Her forlader Støjberg de to unge, der siger »Ha´ det godt, Inger«, og ministeren siger »I lige måde«.