Redigeretlør 21. maj 2016
Det altovervejende problem mht. debatten er; at der ikke findes et reelt værktøj der kan dæmme op for kommentarer som disse. Det er da klart for de fleste, at det at sige ´neger´ til en person, hvis hudfarve er mørk, ikke opfattes særligt positiv, snarere tværtimod (især for den yngre del af befolkning) - både herhjemme og i det meste af verden. Men så snart en person, hvad end det er manden på gaden eller en profileret politiker med stor indflydelse, bruger ordet ´neger´, så er det ikke noget vi andre kan gøre noget ved - så længe vedkommende ikke overtræder den gældende lov.
Men er det ikke problematisk, at Søren Espersen bruger ordet ´neger´? Mjah, det vil naturligvis være bedst, hvis han ikke gjorde det. Men selv hvis det skulle være problematisk, så kan man kun få ham til at lade vær; hvis han selv kan se, at det er forkert - og uanset hvor godtroende man end måtte være, så er det naivt at tro, at en type som ham vil erkende, at ordvalget er forkert, hvorfor det er nytteløst at gøre forsøget.
Men bør man ikke tage afstand fra racisme? Om det er et udtryk for racisme at sige ´neger´ er svært at fastslå, selvom meget peger på, at Søren Espersen har en racistisk natur (men det er jo en anden sag). Men hvis man personligt opfatter det som racisme, kan man nøjes med at tage afstand fra sprogbruget, i stedet for at indlede og deltage i en debat, der trækker fokus fra vigtigere emner end noget så ligegyldigt. Hvis man gerne vil sidestille ´neger´ med ord som ´fascist´ og ´nazist´, så er det et juridisk spørgsmål.
Om en person bruger et ord som ´neger´ om andre - hvad enten det er bevidst nedladende eller ej - så er det et moralsk spørgsmål, og den moralske stillingtagen kan kun foretages af personen selv, hvorfor det er svært at pådutte vedkommende sin eget moralkodeks. Vi bliver nødt til at indse, at vi har forskellige opfattelser af moral - og det er skam fair nok, at man påtaler andres moral, hvis de overskrider ens egen eller det gængse moralkodeks. Men der er også en grænse for hvor stor (og dermed hvor ligegyldig) snakken kan blive, så længe deres moralkodeks ikke er i strid med lovgivning; og så er det jo en anden diskussion.