7 timer er saftsuseme da også absurd længe at skulle sidde med en stor mikrofon i snotten, overfor en der sidder med on-ear monitor og skal foregive at ville lave et portræt, men har de mest intetsigende spørgsmål parat.
"Hvad er din yndlingsreplik i Før Frosten?" ....
Når man planlægger at optage syv stive timer i træk, havde jeg nok valgt at finde nogle små clip-on mikrofoner, så rummet var mere åbent og frit, både imellem de to, og til at bevæge sig rundt. Og at have tændt mikrofonen allerede inden man er blevet budt velkommen, fordi det er godt at starte med en dør der åbner, og god lyd så man kan høre fuglene der synger ... Jesus tittyfucking Christ. Det er simpelthen for åndssvagt til mig.
Nu ved jeg naturligvis ikke hvad der er gået forud af korrespondance, men det lyder bestemt til at Ghita ikke var forberedt på at blive optaget allerede før hun har åbnet sin hoveddør, og så var jeg nok også blevet en anelse tvær ... og så er det muligt at jeg bare slet ikke er københavnsk nok til at hele venindeoplægget med trøffelhatte og andet hipsterføde virker oprigtigt.
Ghita er frygtelig ubehøvlet, og jeg ville aldrig reagere på samme måde ... Men jeg havde garanteret tænkt de samme tanker.
Men Iben ville have autentisk, og det fik hun så i eksorbitante mængder! Så det er vel svært at være for alvor utilfreds med ...