Snak

"Der var flere morsomme indlæg i presselogen, de virkede mest sure over nogen havde offentliggjort deres sladder."

Og som elsker satire...

Mads Brügger blev slet ikke skilt ad i Presselogen. KJ fra Politiken var den eneste, der kom med ordentlig kritik.
Arzrouni og de andre i studiet blev gjort godt og grundigt til grin.

Danos

Det er ikke værd at forsøge... hvis man leverer noget der ikke er bogstaveligt forstår han det ikke, deraf dommen over presselogen.

Mads Brøgger var den eneste der ikke fremstod dobbeltmoralsk, da de efterføglende skulle diskutere NYP´s stop af satiretegninger.

Det er også lidt sjovt at Krasnik, der har mere end 5 gange så lang tid til at formulere sin holdning, falder i på de mest basale forudsætninger for ytringsfrihed, nemlig ønsket om vold mod dem man er uenige med.

Hvis weekendavisen fortsat vil være eftertankens og de intelektuelles foretrukne medie bør de seriøst genoverveje hans rolle.

Det er generelt ærgerligt, at mediechefer aldrig vil gå hele vejen, når det gælder selvkritik. De anerkender 50%, men formår aldrig at vise dem selv som indsigtfulde og reflekterende.

Det gælder uanset om det er EB, Politiken, Radio247 osv.

I stedet for sidder de i Presselogen og skyder på hinanden, uden at der er nogen af dem, der tør gå forrest og faktisk anerkende kritikken.


Kritikken kommer jo ikke ud af ingenting. Jeg forstår godt, at der er flere interesser og flere medarbejdere i spil i sagerne. Man kan ikke lægge sig fladt ned uden at forvente at blive kørt over. Man kan ikke nødvendigvis rette fejlene eller sige, hvad man vil gøre ved det fremadrettet, og i så fald at man kan, så kan der sidde sure medarbejdere (under cheferne) i butikken og føler sig bagvasket.



Men kan man i det mindste ikke anerkende kritikken i stedet for at sige, at kritikken er forkert?

Det ville gøre programmet meget mere interessant, men der er åbenbart ikke rigtigt nogen af dem, der gider at gøre det.


Det er åbenbart vigtigere at bevare jobbet og holde hånden over medarbejderne, end bare at anerkende kritikken og forklare, hvorfor den kritik kommer.

Så Presselogen skal fremstå som et reflekterende og indsigtsfuld program, båret af og måske lavet for mediecheferne, men ender for det meste i halv ligegyldig mundhuggeri.

Jeg fatter det simpelthen ikke, men nu er jeg heller ikke i nærheden af at kende til den slags job eller forpligtelser.

Jeg må indrømme, at jeg synes Mads Brøgger klarede sig ekstremt dårligt i Presselogen. Som en person der værdsætter satire meget, ærgrer det mig, at 24/7 ikke sendte Mikael Bertelsen i stedet. Kritikken denne "sag" har udløst har i min optik generelt være skudt over mål. Det irriterede mig derfor, at Mads Brøgger ikke formår at kommunikere dette løbet af programmet, om end der var rig mulighed herfor. Læs artiklen i Journalisten med Michael Schøt (kan se der allerede er linket hertil i tråden). Heri formår Schøt at tage vinden ud af sejlene på kritikken og argumentere for Den Korte Radioavis´ naturlige berettelse i det danske mediebillede. Jeg kan godt frygte, at personer med begrænset kendskab til Den Korte Radioavis, som så dagens udgave af Presselogen fik et negativt indtryk af programmet. Hvilket er en stor skam, da programmet indeholder bidende satire, der som oftes er inden for skiven.

Tenver

Presselogen er et selvsmagende program der oftest har det med at udstille mediebranchens indspisthed, fremfor at tage de underliggende problemstillinger op. Der mangler simpelthen udenforstående der kan pege på det absurde i deres ugentlige kritik og forsvar, alt efter om det er noget fra deres egen redaktion eller andres.

Fafner

Meget af det falder tilbage på formatet, at man har en 3 mod 1 debat, Brügger fremstår ikke godt, men det er svært i den situation. Som skrevet tidligere udstiller de andre chefer “ofrene” på en endnu værre måde end DKR.

Drop en af mediefolkene og hiv Schøt ind i stedet, det kunne have hævet niveauet, men konceptet forbyder den slags.

Over to måneder har DKR lavet ca. 40 timers satire og folk stirrer sig blinde på 20 minutter. Hvis man skal gå til grænsen kommer man indimellem til at overskride den, når de to sager er undskyldt burde de, i det store billede, falde de for bagatelgrænsen.

I DKR er historien om luderture til asien henvist til Singapore, idioten Arzrouni siger det er sandt og foregår i malaysia. Svend kunne have bortforklaret historien overfor sine nærmeste indtil Arzrouni kom med sin historie i presselogen. Det er simpelthen så dumt af den selverkærede intelektuelt overlegne Arzrouni.