eg var mere nysgerrig på hvornår man holder op med at kategorisere folk som 1., 2., 3. generations indvandrere - Hvornår bliver man "rigtig" dansker, tysker, amerikaner etc.?
Dette spørgsmål er i sandhed værd at diskutere!
Jeg vil tage udgangspunkt i danskheden, fordi det er det, som flest af os her i tråden kender, men man kan nemt skifte det ud med alle mulig andre etniske grupper.
I forhold til ordet
"indvandrer" så dækker ordet over en, der er født et sted men som nu af den ene eller anden grund bor og har slået sig ned et andet sted, end vedkommende er født. Ordet
"2. generationsindvandrer" forstår jeg meningen af, men jeg synes, at ordet teknisk set er forkert at anvende. Hvad skal man så kalde en efterkommer af mennesker, der er indvandret? Som udgangspunkt skal man kalde disse efterkommere, hvad deres forældre er. Hvis 2 tutsier fra Burundi er
flygtet fra krigen i 90´erne og efterfølgende har fået børn, der er født i Danmark, så er børnene ikke indvandrere, men de er tutsier født i Danmark.
Mange siger her noget a la:" Men er disse børn så ikke bare danskere? I USA er man jo amerikaner, hvis blot man er født i USA."
Svaret er nej. For det første er det intellektuel dovenskab at sætte lighedstegn mellem statsborgerskab og etnicitet - især efter den store folkevandring fra hele verden til Vesten er begyndt. For den oprindelige befolkning vil det naturligvis forholde sig sådan i langt de fleste tilfælde. Etnicitet er en blanding af (i) blod, (ii) historie, (iii) kultur, (iv) religion, (v) skæbnefællesskab og (vi) sprog. Jeg ved, at det er kontroversielt at mene, at blod spiller ind, men det har det altså gjort gennem hele menneskehedens historie, og der er kun tale om ganske få situationer, hvor man kan overse det. De 2 eksempler er umiddelbart i forbindelse med adoption og en decideret "konvertering", hvor et person så at sige klarer/gennemfører et optagelsesritual og dermed fuldt ud honorerer de 5 andre parametre, jeg har anført.
At klare en indfødsretsprøve ved at svare rigtigt på 27 ud af 40 spørgsmål er i øvrigt på ingen måde nok til at blive dansker, inden nogen nu begynder at spørge, om dette kan anses som værende at gennemføre et optagelsesritual. Legalistisk er det dog nok til at blive dansk statsborger, som tingene ser ud nu.
Nu fremhævede jeg også ordet "flygtet". Flygtning er man, når man forsøger at undslippe en krig, og ens rolle som flygtning stopper, når man ikke længere planlægger/regner med at kunne komme hjem igen, og man derfor slår rødder sit nye sted. Derfor ender så godt som alle flygtninge til Vesten med at blive indvandrere.