Jeg har lidt svært ved at forstå hvad du mener med første sætning.
Okay, det gør du ikke, men sidestiller så alligevel i et evnen til at snakke med dansk, med det at være dansker - som minimum til en vis grad.
Tesen var før, at du ikke kunne ane om folk var danske, før du så et pas - spørgsmålet er så nu, om evnen til at kunne det danske sprog er, som minimum, en indikator for en eller anden form for tilknytning til Danmark.
Øh nå. Tak for info.
Er det nyt for dig, da? Prøv at tag til Voldsmose eller Gellerup med et Danmarksflag på ryggen, og se hvad typer af reaktioner der afstedkommer. Prøv med en Davidsstjerne hvis du rigtig vil få syn for sagn.
Jeg stopper ikke for at bruge matematik. Jeg er kan sagtens regne mens jeg bevæger mig.
Det er flot, men det ændrer ikke på pointen - bilder du mig ind, at hvis du løber ind i en mand der befinder sig på et dametoilet, så er din første indskydelse at tænke "nej, det kan da ikke passe, det er statistisk set usandsynligt", frem for at komme frem til at der er en mand på et dametoilet fordi du kigger på en med dine egne øjne? Hvis personen ligner og lyder som en mand, skal du så have det modbevist at han ikke er en kvinde, før du kommer frem til at det er en mand, blot fordi det er statistisk usandsynligt at mand befinder sig på et dametoilet?
Ligeledes, hvis du befinder dig i Marokko, folk omkring dig er af arabisk-udseende, går klædt i burka eller med stort fuldskæg med en bedekrans i hånden, så er din første indskydelse ikke, "nåh, her går en masse marokkanere fordi de ligner og opfører sig som marokkanere", men i stedet "de er sandsynligvis ikke danskere fordi der ikke er mange danskere i Marokko, men hvad ved jeg, jeg har ikke set deres pas"? Det lyder næsten for godt til at være sandt, ja.