Apropos mange af disse tvivlsomme NGO-indsatser, herunder bl.a. forceringen af pro-vestlige medieaktivister forud for den politiske transformation i Kiev 2014, så er infiltrationshistorikken omfattende. Tilbage i 2004, mens den såkaldt orange revolution prægede det ukrainske præsidentvalg, skrev selv Berlingske Tidende artikler som blotlagde en del, med afsæt i bl.a. Miles og den såkaldt serbiske kampagne:
"De seneste ugers masseprotester i Kijev har mindet central- og østeuropæerne om fløjlsrevolutionen i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Men begivenhederne i Kijev er ikke kun et resultat af en spontan følelse af frihed og oprørstrang. Også professionelle valgstrateger finansieret af Washington har en finger med i spillet.
...
Selvom fødderne, der nu tramper gaderne tynde i Kijev og andre byer, er de ukrainske borgeres, er kampagnen ikke deres alene, men én de har lånt fra udlandet: Serbien, Georgien og Hviderusland (hvor den slog fejl), og finansieringen er amerikansk, ligesom de politiske råd og marketingsideer er det.
Første gang strategien blev brugt med succes, var da Serbiens ungdomsorganisation Otpor med hjælp fra amerikanske strateger, meningsmålingsfolk og diplomater fik vippet Slobodan Milosevic af pinden i december 2000. Og flere af de serbiske aktivister fra dengang har i de seneste uger givet en hånd med i Ukraine, men da en af Otpors ledere, Aleksandar Maric, forsøgte at hjælpe til, fik han at vide, han var uønsket i Ukraine.
En af hovedarkitekterne bag den serbiske kampagne var den daværende amerikanske ambassadør i Beograd, Richard Miles. Sidste år gentog han ved hjælp af ungdomsorganisationen Kmara operationen i Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvor han var blevet fløjet ind som ny ambassadør. Og den daværende georgiske oppositionsleder, Mikhail Sakashvili, var på kursus hos Otpor-folkene i Beograd, før det gik løs. Nu er han Georgiens præsident.
https://www.berlingske.dk/internationalt/den-orange-revolution-i-ukraine
"De seneste ugers masseprotester i Kijev har mindet central- og østeuropæerne om fløjlsrevolutionen i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Men begivenhederne i Kijev er ikke kun et resultat af en spontan følelse af frihed og oprørstrang. Også professionelle valgstrateger finansieret af Washington har en finger med i spillet.
...
Selvom fødderne, der nu tramper gaderne tynde i Kijev og andre byer, er de ukrainske borgeres, er kampagnen ikke deres alene, men én de har lånt fra udlandet: Serbien, Georgien og Hviderusland (hvor den slog fejl), og finansieringen er amerikansk, ligesom de politiske råd og marketingsideer er det.
Første gang strategien blev brugt med succes, var da Serbiens ungdomsorganisation Otpor med hjælp fra amerikanske strateger, meningsmålingsfolk og diplomater fik vippet Slobodan Milosevic af pinden i december 2000. Og flere af de serbiske aktivister fra dengang har i de seneste uger givet en hånd med i Ukraine, men da en af Otpors ledere, Aleksandar Maric, forsøgte at hjælpe til, fik han at vide, han var uønsket i Ukraine.
En af hovedarkitekterne bag den serbiske kampagne var den daværende amerikanske ambassadør i Beograd, Richard Miles. Sidste år gentog han ved hjælp af ungdomsorganisationen Kmara operationen i Georgiens hovedstad, Tbilisi, hvor han var blevet fløjet ind som ny ambassadør. Og den daværende georgiske oppositionsleder, Mikhail Sakashvili, var på kursus hos Otpor-folkene i Beograd, før det gik løs. Nu er han Georgiens præsident.
https://www.berlingske.dk/internationalt/den-orange-revolution-i-ukraine
Arsenal FC, Real Madrid, FC København, wonderbars: https://www.youtube.com/watch?v=HavKbRPC9Z8
