Snak

For decades before the war, the South, through harsh tariffs, had been supplying about 85% of the country’s revenue, nearly all of which was being spent in the North to boost its economy, build manufacturing, infrastructure, railroads, canals, etc. With the passage of the 47% Morrill Tariff the final nail was in the coffin. The South did not secede to protect slavery, although certainly they wished to protect it; they seceded over a dispute about unfair taxation, an oppressive Federal government, and the right to separate from that oppression and be governed “by consent”, exactly the same issues over which the Founding Fathers fought the Revolutionary War.

https://snapoutofitamerica.wordpress.com/2014/01/20/the-terrible-truth-about-abraham-lincoln-and-the-confederate-war/

Mr123,

Nord kunne jo f.eks. satse på at slaverne ville søge loven håndhævet og gøre oprør.

Men hvorfor skulle de ikke gøre det før. At de pludselig har rettigheder nogle helt andre steder er nok ikke den gnist der skal til for at tænde bålet.

Tror du virkelig slaverne før det blev ulovligt tænkte: "Det er godt nok et supernedern liv, men plantageejerne har jo hjemmel i juraen til at udnytte min arbejdskraft, og til at tæve min kone og børn".
Det er ikke loven der har forhindret slaverne i at gøre oprør. Men derimod frygten, og formegentlig også at enhver mistanke om oprør blev slået ned med hård hånd.

Det er svært for mig at sige. Det er jo heller ikke min teori, men den er nævnt i linket "snapoutofitamerica".

Lidt kildekritik er vel på sin plads, Steve.

Sydstaterne havde selv været med på at gennemføre skatte og tariff aftale af 1857. De trak sig ud af kongressen mens man diskuterede Morrill-tariffen og ville ellers have haft mandater til at blokere den.
Videre nævner de selv igen og igen slaver som den primære årsag. Paradoksalt nok også en vægtig grund til at de måtte betale import-tariffer eller fragt fra nord, fordi de de ikke investerede i produktion selv, men leverede råvarer gennem landbruget baseret på slaver.

Jeg troede efterhånden at historikere havde slået myten om skatter ned for selv de mest veldøve.

Bosse

Jeg medtog heller Ikke sætningen. Det ændrer ikke ved at slavefri territorier ville ændre konkurrencen.

Men tilfældet, Steve, er jo at Syden ikke bare så slaver som en billig produktionsfaktor. Slaveri var en institution som man havde bygget sit samfund på og et system man mente var givet fra Hvor Herre selv. Nordstaterne ville således gå direkte ind og pille ved naturens orden, en orden anvist af Gud, som man ikke skulle stille spørgsmål ved. For Hr. og Fru. middelklasse i sydstaterne, som muligvis ikke havde slaver, var det et direkte anslag mod den frie ejendomsret og hvad man havde at aspirere mod.

Many governments have been founded upon the principle of the subordination and serfdom of certain classes of the same race; such were and are in violation of the laws of nature. Our system commits no such violation of nature’s laws. With us, all of the white race, however high or low, rich or poor, are equal in the eye of the law. Not so with the negro. Subordination is his place. He, by nature, or by the curse against Canaan, is fitted for that condition which he occupies in our system. The architect, in the construction of buildings, lays the foundation with the proper material — the granite; then comes the brick or the marble. The substratum of our society is made of the material fitted by nature for it, and by experience we know that it is best, not only for the superior, but for the inferior race, that it should be so. It is, indeed, in conformity with the ordinance of the Creator. It is not for us to inquire into the wisdom of His ordinances, or to question them. For His own purposes, He has made one race to differ from another, as He has made “one star to differ from another star in glory. The great objects of humanity are best attained when there is conformity to His laws and decrees, in the formation of governments as well as in all things else. Our confederacy is founded upon principles in strict conformity with these laws.

Det var en del af Alexander Stephens tale umiddelbart inden krigen. De individuelle staters løsrivelsesdeklareringer indeholder stort set det samme argument.

Det ville være out of koldkrigs-character af Steve ikke at indtage en slags Zinn / Gore Vidal-position.

Jonas, der er stort set enighed om, at netop Emancipationserklæringen* var en taktisk manøvre, som skulle opildne til slaveflugt/oprør i syd og tillade oprettelsen af sorte regimenter i nord. Noget andet er, at den på sigt førte til afskaffelsen af slaveriet som helhed (og at det må have stået klart for Lincoln og alle andre, at det i sidste ende ville blive konsekvensen).


* Scouser Tommy, bemærk fordanskningen

Jeg ved godt, at kritikken af Steves atomare takes på shit er noget af det vigtigste, man kan gøre i verden. Men jeg synes nu alligevel, at det tyske valg måske fortjener lidt mere opmærksomhed, end det har fået her i tråden.

Jeg så på ARD i aftes den såkaldte Elephanten-Runde med Schulz (SPD), Merkel (CDU), Göring-Eckhardt(Grüne), Hermann(CSU), Lindner(FDP), Meuthen(AfD) og Kipping(Linke) efterfulgt af Anne Will, der havde Von der Leyen (CDU), Özdemir (Grüne), Schwesig (SPD), Gauland (AfD), Kubicki og en redaktørtype fra Stern i studiet.

Glædeligt, hvis noget, set fra mit synspunkt er det, at SPD endelig har fattet, at det skader dem og den politiske kultur i Tyskland at deltage i koalitionsregeringer med CDU. Deres eneste chance er at blive socialdemokrater igen, selvom flygtningespørgsmålet, så længe omstændighederne er, som de er, vil være et stort problem for dem - og for alle andre end AfD. Seehofers forsøg på at lave samme finte som størstedelen af de politiske partier i Danmark, nemlig at bjæffe efter højrepopulisterne, har vist sig at virke præcist lige så lidt som alle de øvrige partiers kompromisløse dæmonisering af samme.

AfD har det så vildt over at være de eneste, der godt tør at sige, at völkisch er et helt neutralt ord; at flygtninge om nødvendigt må skydes ved grænsen; at tyrkere er en slags affald, der skal deporteres; at indvandringen er en masseinvasion; at tyskere snart kommer til at lide folkedøden ; at tyske soldater under 2. Verdenskrig faktisk også var sygt tapre; at det skal være slut med at skamme sig over noget, man intet havde med at gøre og at det er helt i orden - selv i Tyskland - først og fremmest at bekende sig til sit fædreland og dets kultur, at de slet ikke - som i fucking slet ikke - behøver at have formulerede politikker på noget andet område. Konfronteret med, at AfD ingen politik på pensionsområdet (som ellers en politisk varm kartoffel pga. de mange, mange ludfattige pensionister) har, svarede Gauland i går, helt uden at skamme sig, at det behøver de ikke. Og det gør de jo øjensynligt heller ikke.

Samtlige øvrige partier havde i de to udsendelser så travlt med at tage afstand fra AfD, at de lod til at have glemt, at de altså kun fik 13% af 2.-stemmerne. Selv når enkelte af dem forsøgte at dreje samtalen hen på dette faktum, kom det til at handle om AfD og de andres besættelse af samme. Det var virkeligt påfaldende, hvor travlt man havde med at etikettere dem, mens man efter alt at dømme ikke havde et eneste meningsfuldt svar på, hvad man for det første selv havde gjort galt fra de to store partiers side, siden man havde tabt så meget terræn til AfD, og hvad man for det andet har tænkt sig at gøre for at vinde det tabte tilbage.

Det næste, som jeg studsede over, var en diskussion, som vel dårligt kunne have fundet sted i Danmark, nemlig den om SPD´s beslutning om at trække sig fra den store koalition, som fra især Jamaika-partierne blev mødt med en heftig kritik. Grüne, FDP og CDU/CSU mente, vist nok samstemmende, at det var vildt uansvarligt ikke at ønske at tage ansvar - uagtet at det har kostet SPD endog meget dyrt at deltage i den seneste koalitionsregering. Det var, som Schwesig også konstaterede, som om ingen af dem havde specielt stor lyst til at skulle indgå det bjerg af ubehagelige kompromisser, som en Jamaika-regering vil kræve; og som om de ikke anerkendte den vigtige rolle en opposition skal spille i et demokrati. Konceptet mindretalsregering lader til at være det værst tænkelige for de fleste; skarpt efterfulgt af tanken om Neuwahl. Politisk stabilitet forventes altså af mange at gå forud for fx politisk ideologi eller et partis interesser, hvilket må siges at være noget eksotisk set fra et dansk perspektiv, vil jeg mene.

Det store fokus på AfD og på, hvor ækle forfærdelige ressemtimentsmennesker de er, fjernede desværre, som nævnt, i høj grad fokus fra den lange række af problemer, Tyskland har. Men man kan da håbe, at det historisk elendige valg for både rød og sort maner til selvransagelse og får det politiske centrum til at arbejde på at forandre den udstrakte grad af dyb social uretfærdighed, der er i hvert fald en vigtig del af forklaringen bag AfD´s enorme succes.

PS: Weidel og Petry er læks.

Valgets resultat blev i øvrigt hurtigt døbt Wahlbeben, som i valgskælv, hvilket vist også er meget sigende for graden af hysteri vedrørende AfD´s succes. Ikke mindst når man betænker, at der i grunden ikke parlamentarisk er vendt drastisk op og ned på det store; det vilde er, at den identitetspolitiske (hej Pibe) højrefløj nu er repræsenteret i Forbundsdagen, og at SPD har takket nej til yderligere decimering. Okay, det er da også noget lidt nyt, men altså, slap lige Allan.