Snak

Uanset hvilken politisk ideologi du går ud fra TW, så har vi brug for arbejdskraft i det offentlige til at sikre velfærd blandt de ældste. Det drejer sig om læger, sygeplejersker og SOSU´er. Det er en opgave som bliver tæt på umulig at løse uden indvandring. Tager du folk fra den private sektor, så mangler du jo finansiering af den offentlige sektor som i øvrigt vil vokse som følge af demografien de kommende årtier.

TUW, pragmatisk set har vi brug for at sænke vort forbrug væsentligt - og finde holdbare strategier for dette. Vi har også brug for et opgør med magtfuldkommenheden og den business-baserede elitepolitik. Ideologisk set kan vi flagre rundt med det ene postulat efter det andet. De mange krav til fremtiden hviler på hvilke fremtidsvisioner, vi lægger på bordet.

Integration eller assimilation? Indimellem lader det til at så godt som ingen ved hvilket begreb, man refererer til.

Integration. Vi kan ikke forvente komplet assimilation når vi taler folk fra Asien, Sydamerika eller Afrika. Da udfordringen er den samme i Nordamerika hvor de kulturelt ligner os mere, skal vi ikke forvente arbejdskraft derfra.

TUW, hvordan skaber man integration (forstået som en ligeværdigt adaptiv proces) i et højkomplekst vækstsamfund, hvor konkurrencepresset og uligheden stiger og velfærden rulles tilbage, mens det folkelige grundlag/ejerskab flækker?

TW: Selv om jeg også er kritisk overfor det endeløse forbrug, så må vi se i øjnene at det er forbruget som driver udviklingen i en vis grad. Bare for at give et eksempel, så er det høje og udskældte forbrug af mobiltelefoner som har drevet udviklingen af batterier til elbiler. Så længe vi lever i en kapitalistisk verden er det forbruget som er drivkraften. Hvis man bare sænker forbruget vil det føre til recession.


Ift. integration er en del af erkendelsen at det er en tovejs proces. Det vil kræve en åbenhed for forandring som ikke er tilstede lige nu. På samme måde som vi allerede er blevet påvirket af integrationen når vi spiser en Shawarma eller Sushi, så vil vi i fremtiden se mere af den slags forandringer. Ift. øget ulighed er jeg også bekymret. Det er den største bombe under velfærdsstaten som jeg ser det. Her er det vigtigt at holde fast i at lighed giver en større sammenhængskraft.

Igen vil jeg dog påpege at denne udvikling vil blive værre uden arbejdskraft udefra.

"Selv om jeg også er kritisk overfor det endeløse forbrug, så må vi se i øjnene at det er forbruget som driver udviklingen i en vis grad."

TUW, spørgsmålet er vel hvilken udvikling vi vil have - og/eller har behov for? Når man udvikler afvikler man jo samtidig.

"Det vil kræve en åbenhed for forandring som ikke er tilstede lige nu."

Vil denne forandringsparathed, som jo notorisk kræver overskud hos de involverede, mon opstå så længe at vi bare bliver ved med at presse alle de sure citroner?

Jeg er langt fra enig med Pibe i alt, men hans gentagne reference til ´Wir schaffen das´ er jo hyperrelevant, for så vidt at den illustrerer at en arrogant elite, som selv har akkumuleret problemerne, gør regning uden en folkelig vært.

TUW, spørgsmålet er vel hvilken udvikling vi vil have - og/eller har behov for? Når man udvikler afvikler man jo samtidig.

Jeg taler om den teknologiske udvikling som jeg også gav et eksempel på senere. Altså forstå mig ret hvis jeg kunne bestemme så var alt dansk landbrug økologisk, og generelt var produktionen mere bæredygtig. Jeg erkender bare at eksempelvis brug og smid væk kulturen som jeg er meget kritisk over for, også har bidraget med noget ift. den teknologiske udvikling.

Du må gerne uddybe hvad du mener med at presse de sure citroner. Jeg tror ikke helt at jeg forstår den del.

Jeg forstod godt dit argument, TUW - som er helt relevant, men stadig må sættes i forhold til hvilken fremtid vi ønsker os ... og hvad der kan anses som sammenhængende og stabiliserende. Pointen er jo at det ikke er gud, som driver udviklingen - og at de jævne befolkninger har langt mere indflydelse end de skoles til at tro.

De sure citroner er de delte befolkningsgrupper, som alle på varierende vis plugges in i Machiavellismen (og vækstpsykosen, der er en integreret del af den hyperkapitalisme, vore politiske eliter betjener).

Jeg er langt fra enig med Pibe i alt, men hans gentagne reference til ´Wir schaffen das´ er jo hyperrelevant, for så vidt at den illustrerer at en arrogant elite, som selv har akkumuleret problemerne, gør regning uden en folkelig vært.

Ja og derfor er det så relevant at man styrer indvandringen så den er fokuseret på de nødvendige jobs som vi SKAL have besat i de kommende årtier. I Tyskland er der desværre pga. fortiden en berøringsangst når det kommer til reelle problemer med indvandring og integration. Heldigvis ser jeg i Danmark en anden robusthed som forhåbentlig gør at vi vil klare fremtidens udfordringer bedre.

Det som er udfordringen i Danmark er den øgede økonomiske ulighed, og så at højrepopulisterne har haft held til at stikke befolkningen blår i øjnene om at indvandring ikke er en nødvendighed.

TUW, indvandringens såkaldte nødvendighed opstår udelukkende på baggrund af vor vækstmaksime (som også reproducerer dens faktuelle uafvendelighed). Og de neoliberale kræfters kæften op om højrepopulismens racisme skygger for at deres egne realpolitikker har et magteksklusivt fokus, der i praksis er både diskriminerende og etnocentrisk (husk bl.a. vor afgåede EU-udenrigschefs konstatering af at Europa er en have, som har til opgave at civilisere den omkringliggende jungle).

Indvandringen består i øvrigt af mange komponenter (flygtningestrømme, import af arbejdskraft, fattigdomsmigration og reminiscenser fra vor kolonifortid etc.). Den kan ikke styres, men allerhøjest brandslukkes hisset og pisset.