Snak

Jeg forstår ikke helt Wilders situationen. Hvis han er eneste medlem af partiet, hvem får så de resterende mandater? Udpeger han selv sine medlemmer, eller tæller han med 18 mandater selv? Findes der lignende partier, der har stillet op. Kan forstå der har været 28 partier på listen, så går ud fra det er rimelig nævnt at kunne stille op? Skal man ikke, ligesom i Danmark, samle vælgererklæringer, eller hvordan fungerer det?
Det er måske lige lovlig meget, men kan du opklare, Hollænder?

I følge den her BBC artikel har Erdogan massiv tilslutning blandt tyrkere bosat i Europa (Holland nævnes også, men dog kun lige i forbifarten). Her er linket: http://www.bbc.com/news/world-europe-39255864 - og her følger et uddrag:

"Why do these rallies matter to President Erdogan?

Germany hosts the largest Turkish diaspora community - about three million, of whom 1.4m can vote in Turkish elections and referendums.

In the November 2015 Turkish election the vote for the AKP among German Turks was 59.7%. In Turkey itself, the AKP vote was 49.5%.

So Mr Erdogan is very interested in the Turkish diaspora vote.

Turkish ministers were barred from addressing rallies in Gaggenau and Cologne, though Foreign Minister Mevlut Cavusoglu was allowed to address one in Hamburg.

In 2015 the AKP also polled strongly among Turks living in the Netherlands, France and Austria".

@ Pibe

Jeg tager simpelthen fejl. 69,9% af de stemmeberettigede tyrkere i Holland stemte på AKP sidste gang. Det er min fejl. Beklager.

I øvrigt skønnes det, at Güles bevægelsen i Holland består af et par hundrede kernemedlemmer, og et sted mellem 10 til 100.000 tilhængere - hvilket vil sige maksimalt omkring 25% af de i Holland boende tyrkere.

Det er kke en enkelt grund - kultur er et mangefacetteret fænomen.

Så lad være med at fremføre det som en enkel grund. Og du tager stadigvæk fejl. Der er mange forskellige grunde til, hvorfor det overordnet lykkedes for tyrkerne, jugoslaverne, kineserne, indoneserne, vietnameserne og irakerne, og ikke for marokkanerne. Kulturforskellen er én af dem, men langt fra hverken den eneste eller den vigtigste grund.

CDA rykker 6 sæder frem i exitpollsene nu, til 25, mens VVD også står til at tage to yderligere sæder, til 33 - dette sker blandt på bekostning af D66 (ét sæde), PVV (ét sæde), GroenLinks (tre sæder) og SP (ét sæde). Det betyder dog, at VVD-CDA-D66, som det står nu, tilsammen netop har 76 stemmer.

De store kommuner mangler dog endnu.

Måske tid til et lille indblik i processen, når stemmerne er talt op.

Vores unge konge, Willem Alexander (Wimpie Lex!) vil først møde formændene for både De Eerste og De Tweede Kamer (hhv. Senatet og det der svarer til Folketinget) og viceformanden for Statsrådet. Herefter mødes kongen med lederne for hvert parti, der skal i De Tweede Kamer. Her skal i øvrigt indskydes, at Holland ikke har en spærregrænse. Til dette møde vil kongen og lederne interpretere valgets resultater.

Efter mødet udpeger kongen en såkaldt informateur, der skal være så neutral som muligt. Informateurens opgave er at undersøge de muligheder der er, for at danne regering. Dette gør vedkommende ved at sætte sig ned med de forskellige partier og se, om disse kan nå til enighed. Denne del af processen kan tage flere uger og flere informateurer. Eksempelvis tog processen efter sidste valg i 2012 127 dage og syv informateuren (to gengangere), deriblandt én tidligere minister president, mens fem forskellige koalitioner blev undersøgt.

Når informateuren er lykkes i sin opgave, udpeger kongen herefter en formateur, der langt oftest er lederen af det vindende parti og derfor den formodede næste minister president. Formateuren får til opgave at fortsætte og konkretisere regeringsforhandlingerne, koalitionsaftaler og ministerpladserne. Herefter indkalder kongen til et officielt møde, hvor minister presidenten officielt anerkendes, og hans regerings ministre ved kongelig beslutning bliver bekræftet.

Dannelse af en regering i Holland er åbenlyst en kompliceret affære.
13 partier ud af 28 opstillede ved valget kom ind i parlamentet, hvor de nu skal deles om 150 pladser.
Når man tænker på hvor svært det kan være for 2-3 partier at blive enige om et regeringsgrundlag her i Danmark, bliver det unægtelig en sejtrækker at opnå enighed, hvis man skal samle 5,6, eller 7 partier for at opnå de magiske 76 mandater i Holland.

På den ene side så KAN det skabe en stærkere regering at samle flere partier, HVIS alle disse vel at mærke er indstillet på selv at være en del af regeringen, og IKKE bare tilslutter sig som støttepartier der til enhver tid kan skifte side og dermed vælte regeringen, ligesom DF i realiteten kan gøre her i DK.

På den anden side så har hvert enkelt lille parti som regel nogle kæpheste de rider for at adskille sig fra alle de andre, hvilket kan gøre det til en nærmest umulig opgave at få enderne til at mødes.

I DK har landets næststørste parti evnet at holde sig fri af forpligtende regeringssamarbejde, og er samtidigt så store at de til enhver tid kan slagte den siddende statsminister, uanset om denne hedder Løkke eller Frederiksen.
Det viser at også det danske system med færre men større partier også kan gøre det særdeles svært at skabe en stærk og handlekraftig regering.

Jeg vil nok i sidste ende hælde til den Danske model med spærregrænse , da den proces Flying Dutchman beskriver er alt for "langhåret" efter min mening.

Erdogan må ikke kalde Tyskland og Hollands regering for fascistisk men Schultz må godt kalde Trump racistisk? I kan godt selv se det ikke?

Erdogan må da gerne kalde Tyskland og Holland for nazister. Han skal bare forvente en reaktion - især da det tydeligvis ikke er sandt, og at fascisten måske lige skulle kigge en tak indad, før han spyr omkring sig med idiotier.

Schultz må ligeledes også godt kalde Trump racistisk og også han må forvente en form for reaktion. Til forskel for Erdogan, så er Trump dog også påviselig racist, så det er lidt en spøjs og skæv sammenligning du kommer med der, Stevie.

@ GunAction

Når man tænker på hvor svært det kan være for 2-3 partier at blive enige om et regeringsgrundlag her i Danmark, bliver det unægtelig en sejtrækker at opnå enighed, hvis man skal samle 5,6, eller 7 partier for at opnå de magiske 76 mandater i Holland.

I år er (formentlig) første gang i lang tid, at en regering kommer til at bestå af mere end tre partier, så sværere har det ikke været, og bliver det formentlig heller ikke den her gang. De tre kernepartier er (igen, formentlig) fundet i VVD, CDA og D66, mens der ligeledes er nogle partier der er udelukket på forhånd: enten på grund af manglende sæder (50Plus, SGP, DENK og FvD), på grund af udmeldinger om, at de ikke vil med i regeringen (PvdA), fordi deres respektive politikker ligger for langt væk fra de tre nævnte partier (GroenLinks og PvdD) eller fordi der ingen er, der vil samarbejde med dem (PVV). Det efterlader altså kun to partier (SP og CU), hvor sidstnævnte ligner den oplagte samarbejdspartner. Umiddelbart tror jeg, at processen i år kommer til at tage væsentlig mindre tid end i ´10 og ´12, fordi der ikke er så mange muligheder der kan undersøges.

På den anden side så har hvert enkelt lille parti som regel nogle kæpheste de rider for at adskille sig fra alle de andre, hvilket kan gøre det til en nærmest umulig opgave at få enderne til at mødes.

Politik i et fuld demokratisk land med et flerpartier system vil altid bunde i kompromis. Partierne har selvfølgelig deres ´kæpheste´, men især de mindre partier er samtidig også klare over, at de er nødt til at slække på kravene, hvis de gerne vil med i regeringen. Omvendt har de større partier altid brug for de små partier, for at få det til at gå op, så de er også nødt til at indvilge de mindre partier i deres respektive politikker. Det er meget afbalanceret.

Endvidere har man i Holland en fordel i en lang og stolt tradition af samarbejde over midten af gangen, hvorfor man ikke render ind i de samme problemer som i Danmark, hvor man kun kan danne regering med et fåtal af partierne - nemlig dem på ens egen side af midten.

Jeg vil nok i sidste ende hælde til den Danske model med spærregrænse , da den proces Flying Dutchman beskriver er alt for "langhåret" efter min mening.

Jeg tror nu ikke, processen i Holland er så meget mere kompliceret end den danske - der er bare nogle flere traditioner involveret i forløbet, som også bliver overholdt. Hele den første del af processen (møder med kongen og alt det der) er dog de rene formaliteter.

Erdogan må ikke kalde Tyskland og Hollands regering for fascistisk men Schultz må godt kalde Trump racistisk? I kan godt selv se det ikke?

Jeg kan ikke. Kan du uddybe?