Snak

TW,

Jeg ved ikke hvorfor mit svar et så vigtigt. Hvad ved jeg. Jeg tror da Trump har rimeligt styr på hvad ukrainerne foretager sig men som sagt kan det ikke flytte noget i det store spil og er derfor ret underordnet. Det er jo bare en lille dum leg Europa leger.

Trump får helt sikkert styr på hvad ukrainerne foretager sig, når han er færdig med at reklamere for sin nye Eau de Cologne.

Et kvalificeret gæt vil være ca. 2 uger.

Nu har russerne banket over 500 droner og ca 11 missiler indover Kiev.

Nu er jeg meget interesseret i at høre fra Djøfferne herinde, omkring hvilke militære mål russerne gik efter?

"Jeg ved ikke hvorfor mit svar et så vigtigt. Hvad ved jeg."

Steve, jeg spurgte om du tror at Trump-administrationen har kontrol med hvad dens ukrainske partner foretager sig? Forholdet er af betydning for bl.a. Trump-administrationens troværdighed og taktiske situation - jvf. bl.a. fadæsen i Afghanistan, hvor hans administrations fredsaftale blev underløbet af kræfter fra hans egen generalstab og visse allierede.

Jeg vil rigtigt gerne give dig et svar.

Men nu er ukrainerne jo ikke ligefrem Trumps partner, snarere tværtimod har Ukraine sammen med Europa gjort alt for at modarbejde Trumps fredsplan for Ruslandsspørgsmålet. Så man må gå ud fra at en del af taktikken fra Europas side er at falde den plan i ryggen. Men efterretningsvæsenet har vel en vis indsigt men det er ret svært for mig at vide eller blot gætte på hvilke dele af Ukraines indsats Trump konkret er vidende om.

Som sagt er det også ret ligegyldigt fordi Ukraine kun flytter og kan flytte bønder rundt i et større skakspil.

Steve, USA leverer fortsat militær bistand (måldata, rådgivning, våbensystemer, ammunition o.a.) og finansiel støtte til Ukraine (foruden den nylige etablering af den såkaldte mineral-aftale) ... så i dén forstand opretholder, nogle vil sige udvikler, Trump-administrationen Biden-administrationens partnerskab med Ukraine. Og samtidig forcerer man trusler og aktioner mod (lande i) BRICS-systemet, som er af pæn betydning for også Ruslands økonomi/kapaciteter.

Muligvis har jeg misforstået hvad Trump-administrationens fredsplan iht. Rusland gik ud på, så kan du ikke lige forklare hvordan du forstår den og dens sammenhænge?

På den diplomatiske side har Trump selv forbedret samarbejdet med Zelensky, mens han har kritiseret Putins vilje til forhandling og ytret at russerne muligvis vil angribe andre europæiske stater, når/hvis Ukraine falder ... så fra et russisk (og kinesisk) perspektiv begynder Trump´s fredsplan at ligne trickspillet i Mellemøsten - eller den såkaldte Epstein client list, som ifølge Bondi eksisterede for nogle mdr. siden, men nu er pist borte.

Hvis Trump alligevel ikke er i kontrol med tingene, eller bluffer sig rundt i manegen, bliver det jo nok i sidste ende en såkaldt militær fredsløsning, der skal findes - specielt hvis man lytter til Rutte, som nærmest er på intim fod med hans kære Donald ... og står i spidsen for et militært styrket Ukraine/Europa, som om føje år kan indgå i Hegseth´s erklærede division of labour.

Trump lyder mere og mere frustreret over Putin og det virker til, at Trump har ændret sin grundliggende vurdering af Putin. Trump tvivler nu på Putins vilje til fred og anser nu Putin som den største forhindring for fred.

https://www.foxnews.com/world/zelenskyy-touts-fruitful-trump-call-after-us-president-disappointed-putin-talk.amp

I forhandlingerne med USA og Ukraine har Putin jo ikke ville give sig en tøddel. I forbindelse med en fred eller en våbenhvile forestiller USA sig, at de nuværende frontlinjer fastfryses. Rusland insisterer fortsat på, at Ukraine skal opgive Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson regionerne i sin helhed. Det vil betyde, at Ukraine skal opgive store landområder til Rusland, som Ukraine i dag kontrollerer, herunder store byer som Zaporizjzja, Kherson, Kramatorsk og Sloviansk.

Dette krav fra Rusland er fuldstændig uspiseligt også for USA. Det kan egentligt siges meget enkelt. Fredsforhandlingerne er reelt døde, så længe Rusland i fredsforhandlingerne insisterer på, at Ukraine skal opgive yderligere landområder til Rusland. NATO-medlemskab er ikke længere en forhindring for fred. Den mulighed har USA været villig til at afskrive i forhandlingerne.

Udviklingen har betydet, at USA og Europa nu nærmer sig en konsensus mht. til Ukraine. I udtalelser fra i går er Trump selv tydelig i sin kommunikation om, at USA’s våbenhjælp til Ukraine kommer til at forsætte. Trump har også åbnet op for nye sanktioner mod Rusland.

https://www.cbsnews.com/amp/news/trump-more-weapons-ukraine-after-halting-some-shipments-russia-ukraine-war/

Lige nu er der en langvarig krig i kortene. I lyset af krigens udvikling hidtil, er det et ganske ambitiøst projekt for Putin og Rusland, at erobre de nævnte områder.

Putin har åbenbart en tyrkertro på, at han kan nå sine politiske mål ved at føre krig. Det er væsentlig forklaring på, at den her krig startede. Det er også den væsentligste forklaring på, at det nu er svært at nå en fred. Det har Trump nu også indset.

Putin har åbenbart en tyrkertro på, at han kan nå sine politiske mål ved at føre krig. Det er væsentlig forklaring på, at den her krig startede.

Man lærer virkelig at ræsonnere på de helt høje nagler på statskundskab.

Pibe, på statskundskab lærer man bl.a. loyalitet overfor korpsåndens Gud, Gokke og faderland.

Morisots ræsonnement er både kontekstløst og naivt. Dels fordi krig historisk er politikkers forlængede arm - og dels fordi vore egne vestlige magter gennem årtier har haft samme tyrkertro på at krigsførelse/magtanvendelse kan indfri politiske mål, hvilket rent magtstrategisk da også har været tilfældet i bl.a. Kosovo, Irak, Libyen, Palæstina og Syrien. Så hvorfor skulle Rusland ikke også kunne? synes den idiosynkratiske logik at være i Kreml.

Iht. selve forhandlingssituationen/fredsplanen er der i øvrigt intet forandret siden Trump-administrationen kom til; russerne vil ikke give sig, ukrainerne vil ikke give sig - og Vesten vil ikke give sig. Trump har hverken kunnet tilbyde russerne garantien for at Ukraine forbliver ude af NATO (en sådan skal nemlig finde sted via ændringer i den ukrainske forfatning, som siden 2019 har haft NATO-medlemsskab som målsætning - og via en vedtaget erklæring i NATO) eller i øvrigt fået hjælp af russerne iht. den ønskede kastration af Irans militære kapabilitet.

Trump er muligvis ved at indse at han ikke magter at vinde Nobels fredspris via et våbenhvilefix, som kun vil komme Ukraine til gavn – og han kan heller ikke true sig vej frem. Dels pga. magtbalanceforholdene ... og dels fordi konflikten ikke kan løses uden alvorlige kompromisser fra alle sider, qua dens vidtstrakte geopolitiske implikationer og den årtier lange kritiske udvikling, som USA (og Trump et al) jo selv er central part i. Derfor er krigsudsigterne fortsat lange, som de har været helt fra starten af - selvom mange vesterlændinge på idiosynkratisk vis forventede at Rusland relativt let kunne pustes omkuld, hvilket var cirka lige så uintelligent som Ruslands forventninger om relativt let at kunne puste Ukraine-projektet omkuld.

Dejligt Wanks har det Putinistiske svar på alt. Putin har altid ret, ;og tænker langt forud for alle andre iflg gamle Wanks udsagn i en gammel tråd.)

Slavi Ukraini og grænserne som alle var enige om i 1991!!!!