Snak

KomNu, jeg er med på at krigsudviklingen fortsat er i russisk favør - og at konditionerne for en mulig fredsaftale, parterne kan affinde sig med, ændres i takt med udviklingen. Og enig i at pilen peger mod et langsomt ukrainsk sammenbrud, specielt hvis EU ikke finder en bæredygtig håndtering af finansierings- og forsyningsudfordringerne ... såfremt en sådan overhovedet eksisterer (jvf. ukrainernes svindende manpower). Min bekymring er imidlertid at vi i bedste fald kan se frem mod et jerntæppe, som vil kalde på fortsat fjendedyrkelse, oprustning og militarisme. Dette synes også at være hvad bl.a. Rubio, som jo netop har sagt at der går en uge før fjenden har smadret nyligt indført luftværn o.a. i Ukraine, sigter mod.

Men i øvrigt kom vi fra hvad der i et nationalt demokrati som det danske kan gøres for at de politiske diskurser udvides og de parlamentariske debatter mangfoldiggøres/nuanceres - og befolkningerne i højere grad inddrages/høres - hvormed mere pragmatiske og fremsynede politikker måske kan vinde indpas. Jeg peger som indikeret på at de strukturelle betingelser bør ændres; bl.a. partiernes særinteresser, lovgiveres mulighed/tradition for at udpege sig selv som udøvere og idéen om at vi skal vise politikere tillid (fremfor at sikre demokratisk kontrol med dem) bør der gøres noget ved. Vi har til selvsamme formål en række demokratiske instrumenter og organiseringspotentialer, som har fået lov at ligge i mølposen alt for længe.

Jeg tror ikke vi er så langt fra hinanden i forhold til hvad der kan/bør gøres for at forbedre de demokratiets vilkår. Det er desværre bare noget som nok har ret lange udsigter, hvis det overhovedet kommer til at ske.

De lange udsigter bliver kun længere, såfremt man parkerer diskussionerne og drøftelserne af hvilke muligheder der er for at forbedre situationen.

Umiddelbart kunne f.eks. en forfatningsdomstol og en reform af Grundloven, som sikrer vandtætte skodder mellem de tre statsmagter, være værd at se på - hvis man altså indser at håbet om ´bedre´ politikere er en illusion, som tilmed passiviserer/disengagerer de fleste knejter og pi´r i riget. En hyppigere anvendelse af både vejledende og bindende folkeafstemninger kunne også forventes at virke mobiliserende på det folkelige engagement - foruden informerende. Naturligvis er der ingen perfekte løsninger; det handler om at afsøge og finde balancer med de mindst ringe ... og mest realistiske.

Men villigheden til at diskutere rigets tilstand er ikke altid så høj blandt de angiveligt skriftkloge. Som et eksempel herpå havde jeg for ej så længe siden æren af at komme igennem til P1´s Debat, hvor en række eksperter og politikere drøftede folketingspolitikernes arbejdsvilkår - jvf. Elleman den yngres stressderoute ... og diskussionen af hans genoptagelse af arbejdet som politiker. Og lige præcis hér var jeg lidt nysgerrig på om Arbejdstilsynet mon nogensinde havde/har aflagt tinget et uvarslet tilsynsbesøg - jvf. Folketingets og statens ansvar for at sikre et fysisk/psykisk sundt og sikkert arbejdsmiljø. Så jeg stillede spørgsmålet - hvorpå de faldt over hinanden med lignelser om folkevalgtes helt særlige position og deres ret til selv at tilrettelægge indsatsen etc., mens enkelte tilmed mente at Arbejdstilsynet slet ikke har nogen myndighed over tinget (hvilket det indiskutabelt har).

Bundlinjen ovenpå 5-6 af de tilstedeværende eksperter og politikeres flere minutter lange fortællinger blev således at vore folkevalgte er en eksklusiv kreds, hævet over lovgivning og almene hensyn til mennesker. Uanset hvordan tingenes tilstand måtte være - vi må have tillid til at de selv kan hitte ud af det. Så mit spørgsmål var helt irrelevant og ude af sync med salaten. Dutdutdut.

https://www.ifop.com/article/etat-des-lieux-du-rapport-a-lislam-et-a-lislamisme-des-musulmans-de-france/:

”Denne undersøgelse tegner et meget klart billede af en muslimsk befolkning, der gennemgår en proces med re-islamisering, er struktureret omkring rigide religiøse normer og i stigende grad er fristet af et islamistisk politisk projekt.

I stedet for at følge den gængse model om sekularisering vidner muslimer i Frankrig, og især de unge, en stærk bekræftelse af identitet gennem intensivering af religiøse praksisser, en stadig mere rigid opfattelse af køn og en voksende tilslutning til islamistiske teser.

Det mest slående ved disse resultater er den konsistente generationsforskel: på næsten alle indikatorer (religiøsitet, kulturel praksis, tørklæde, modstand mod kønsblanding, afvisning af videnskab, religiøs lovs forrang, overholdelse af islamisme) udviser unge muslimer konsekvent større strenghed og radikalisme end deres ældre. Denne tendens tyder på, at processen med re-islamisering langt fra at aftage over tid, tværtimod vil intensiveres med hvert generationsskifte.

Det er endnu uvist, om denne dynamik er reversibel. Undersøgelsen tyder på, at intet på nuværende tidspunkt synes at standse denne proces med genislamisering. Tværtimod peger alle indikatorer på en styrkelse af disse tendenser i de kommende år.

I denne sammenhæng opstår spørgsmålet om integrationen af muslimer i Frankrig og deres tilslutning til republikanske værdier med en ny påtrængenhed nødvendighed, som kræver politiske reaktioner, der går langt ud over rent sikkerhedsbaserede eller undertrykkende tilgange.”

Inb4 Wanks begynder at vrøvle om destabilisering, kolonialisme og andet gøgl.

Rusland fastholder deres territorielle krav som basis for en fredsaftale om Ukraine:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/putin-hvis-europa-oensker-krig-er-rusland-klar-til-at-kaempe/11027664

Med det udgangspunkt bør man øge den militære støtte til Ukraine. Det kommer dog næppe til at ske fra amerikansk side, desværre.

Der har aldrig været grundlag for enighed mellem Ukraine/EU-landene og Rusland, og selv hvis Trump-administrationen kunne nå til enighed med Rusland om rammerne (f.eks. om at holde Ukraine ude af Nato), så ville Rusland jo ikke kunne regne med, at en Demokratisk præsident ikke i fremtiden bare ville skrotte aftalen, sådan som Trump gjorde med JCPOA i sin tid.

Der har aldrig været grundlag for enighed mellem Ukraine/EU-landene og Rusland, og selv hvis Trump-administrationen kunne nå til enighed med Rusland om rammerne (f.eks. om at holde Ukraine ude af Nato), så ville Rusland jo ikke kunne regne med, at en Demokratisk præsident ikke i fremtiden bare ville skrotte aftalen, sådan som Trump gjorde med JCPOA i sin tid.

Hvis Trump garanterer at Ukraine ikke bliver medlem af NATO, så vil en demokratisk præsident skulle svare på hvorfor den beslutning skulle gøres om. Det tror jeg vil blive meget svært at retfærdiggøre, især når man tænker på hele optakten til Ukrainekrigen.

"Hvis Trump garanterer at Ukraine ikke bliver medlem af NATO, så vil en demokratisk præsident skulle svare på hvorfor den beslutning skulle gøres om. Det tror jeg vil blive meget svært at retfærdiggøre, især når man tænker på hele optakten til Ukrainekrigen."

Også hvis denne optakt fortsat beskrives som en russisk erobringskrig, der beror på at Putin er plaf i pæren? Der findes jo masser af vesterlændinge, som fortsat abonnerer på at krigen absolut intet havde at gøre med NATO´s open door politikker, eller at man støttede et statskup i Ukraine 2014.

Hvis Trump garanterer at Ukraine ikke bliver medlem af NATO, så vil en demokratisk præsident skulle svare på hvorfor den beslutning skulle gøres om. Det tror jeg vil blive meget svært at retfærdiggøre, især når man tænker på hele optakten til Ukrainekrigen.

En væsentlig del af Demokraterne tror, at Rusland stjal valget fra Hillary i 2016, at Steve Witkov er russisk agent osv.

Nærmest alt, hvad Trump foretager sig som præsident, anser Demokraterne oven en bred kam for ugyldigt, ulovligt og illegitimt.

Og man har jo endda fortilfældet med JCPOA.

Svært at se hvordan man fra russisk side skulle kunne påregne at evt aftaler ikke ville blive annulleret engang i fremtiden.

Ukrainekrigen har ikke ligefrem været populær i USA. Jeg har derfor svært ved at se for mig at Demokraterne skulle omgøre en sådan beslutning, og dermed reelt genantænde det bål. Det ville ikke bare være politisk tonedøvt, men også noget som ville ramme dem i popularitet, og dermed mindske sandsynligheden for genvalg.