Snak

claus skriver ikke noget om "politisk" stormvejr.

Jeg har ikke nogen logik. Jeg har bare stadig svært ved at se, at der i denne situation kan kræves et omvalg, når de samme argumenter kan fremføres til enhver folkeafstemning. Så udvandes hele konceptet jo en smule, hvis der ingen legitimitet er i folkeafstemninger.

Nu skal man jo ikke glemme, at Brexit-afstemningen i modsætning til valget af Trump ikke var juridisk bindende. I sidste ende var det alene parlamentet, der besluttede at aktivere artikel 50.

Man kunne sagtens have valgt at sige, at nej´et ikke var stort nok til at tage så drastisk en beslutning.

Så udvandes hele konceptet jo en smule, hvis der ingen legitimitet er i folkeafstemninger.

Nu skal jeg udpensle det for dig: I ´92 stemte danskerne om hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig Maastricht-traktaten. Det blev et snævert nej. Så forhandlede man Edinburgh-aftalen på plads som bestod i at Danmark fik lov til at tilslutte sig Maastricht-traktaten med fire forbehold. Dette resulterede i en ny afstemning hvor der var flertal for at tilslutte sig.

Du får det til at fremstå som om det er uden fortilfælde, men det passer altså ikke.

clausp

Din sammenligning holder ikke.

I 1992/93 stemte vi ikke om udmeldelse, men en øget tilknytning til EU.
(At politikerne drømte om tilslutning ved en senere lejlighed, er en anden sag)

GB har stemt sig ud af EU.

Og apropos Maastricht:
Reglerne dengang, betød jo at ALLE lande skulle stå bag Maastricht, hvis denne skulle implementeres.
På den sædvanlige luskede EU-facon, tilsidesatte man demokratiet, og talte i nedladende vendinger om »fodslæbende« danskere.

Nogle ting er dog bare for vigtige og for komplicerede til at det skal gøres til en popularitetkonkurrence. Som det er nu er eksperter jo allerede dybt uenige i hvad konsekvenserne af et Brexit bliver, og lige så uenige er de i hvilken type af Brexit der er at foretrække. Hvordan kan man forvente at vælgerne kan danne sig et overblik over alle de berørte sektorer, hvordan det påvirker lovgivning og hvad det egentlig betyder for folk bosiddende i UK, eller i andre tilfælde briter der bor udenfor UK. Mit indtryk er, at det ofte er en, eller måske to, mærkesag(er) der har afgjort hvorvidt folk har stemt leave/remain, men Brexit berører bare så mange ting, at det ikke bør være en eller to sager der skal være det afgørende.

Kan det siges sådan: "Du skal ikke sige at du ikke kan lide middagsmaden før du har smagt på den" - her har vælgerne jo smagt på "middagsmaden" og derefter sagt at den er de ikke så begejstrede for, men de kan på den anden ikke lige foreslå en anden ret til i morgen. Så får de nok resterne dagen efter.

//hjst

"Nu skal jeg udpensle det for dig: I ´92 stemte danskerne om hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig Maastricht-traktaten. Det blev et snævert nej. Så forhandlede man Edinburgh-aftalen på plads som bestod i at Danmark fik lov til at tilslutte sig Maastricht-traktaten med fire forbehold. Dette resulterede i en ny afstemning hvor der var flertal for at tilslutte sig.

Du får det til at fremstå som om det er uden fortilfælde, men det passer altså ikke."

Du behøver ikke udpensle noget. Det vil dog være fint hvis du gider lader være med at konstruere en kæmpe stråmand. Jeg har smidt et princip ud og kaldt det generelt at vi respektere folkeafstemninger. Det ændrer ovenstående altså ikke på. Jeg forstår slet ikke din stil.

Jeg siger det gerne igen. Jeg håber da de besinder sig, udskriver et nyt valg og stemmer sig ind igen. Det tror jeg helt objektivt er i Storbritanniens og EUs interesse, men jeg mangler stadig det gode argument for hvorfor det bare er helt okay at udskrive en ny afstemning om det samme.

Din sammenligning holder ikke.

I 1992/93 stemte vi ikke om udmeldelse, men en øget tilknytning til EU.

Nej, vi stemte om at gå fra EF til EU. Og jo, min sammenligning holder i grove træk, hvor den største forskel er at GB er på vej ud og vi var på vej ind.

hjst: Njae. Jeg forstår hvad du prøver at sige med din analogi, men det vil nærmere være, at jeg ikke bryder mig om det der bliver serveret og derfor skal ingen spise den ret. Konsekvensen af det valg er så, at der er en hel række mennesker der sulter, hvilket jeg måske ikke helt blev informeret om, da jeg sagde, at jeg ikke ville have dagens ret.

Det vil dog være fint hvis du gider lader være med at konstruere en kæmpe stråmand.

Hvad er det du mener er en stråmand?

Jeg har smidt et princip ud og kaldt det generelt at vi respektere folkeafstemninger. Det ændrer ovenstående altså ikke på. Jeg forstår slet ikke din stil.

Jeg har påpeget at det ligger indenfor rammerne af demokratiet og ser derfor ingen problemer med at udskrive endnu en folkeafstemning eller at lade være.

[...]men jeg mangler stadig det gode argument for hvorfor det bare er helt okay at udskrive en ny afstemning om det samme.

Det er vel lige så okay, som det er at lade være?