Man behøver ikke at være hverken pro-remain eller pro-Brexit for at kunne se, at det må betegnes som en succes, hvis det lykkedes en premierminister at efterkomme folkets stemme; nemlig at melde sig ud af EU, og samtidigt det modsatte, hvis det mislykkedes (May).
Det er lidt skævt at kalde det "folkets stemme", taget i betragtning at det folk stemte på i 2016, og det der leveres nu i 2019, ikke er det samme.
Folket stemte på en "få i pose og sæk" exit i 2016, hvor de kunne spare en masse penge på at melde sig ud, få flere fordele ved at lave aftaler med andre lande, og reelt ikke miste noget i forhold til EU.
Det har man selvfølgelig ikke kunne levere, og det var egentlig åbenlyst allerede i 2016, men det ændrer jo ikke på, at det var det, der blev holdt op som målet for Leave.
Det man i stedet leverer nu er en hård Brexit uden fordele og med enorme omkostninger. Leave-siden afviste fuldstændigt, at dette ville ske og mente, at det var så komplet usandsynligt, at der slet ikke var grund til at bekymre sig om det. Boris Johnson kom for skade at kalde risikoen for dette scenarie en million til en, uagtet at mange på hans side netop har arbejdet målrettet for netop det scenarie.
Det var helt utvetydigt ikke en hård Brexit, som befolkningen stemte for, og hvis man rent faktisk var seriøs hvad angår "folkets stemme", så ville man jo nu nok holde en afstemning mere, hvor folket kan få lov til at godkende det resultat, som regeringen efter tre år er kommet frem til.
Men det gør man jo sjovt nok heller ikke, vel? Hvorfor tror du, man så kategorisk afviser det? Fordi man netop godt er rigtigt meget klar over, at man netop ikke er ved at lytte til folkets stemme?