Kim, der er absolut intet mandat for ´no deal Brexit´.
Vote Leave og deres søstergruppe sørgede bevist for at undgå at være specifikke i deres beskrivelser af, hvad Brexit betyder. Det kan du se på Dom Cummings´ (director for Vote Leave og nu Johnson´s SpAd) personlige blog - han gør udtrykkeligt opmærksom på, at specifikke løfter ang. Brexit ville betyde, at leave-stemmen ville blive splittet og man aldrig ville kunne opnå majoritet, så man valgte at være vag omkring hvad Brexit egentlig betyder for at kunne hjælpe Brexit over målstregen.
Dom er en sjov fætter. Han er meget ærlig om sine tricks, fordi han ved, at størstedelen af briter er idioter (han kaldte f.eks. Brexiter og tidligere Brexit Secretary David Davis "thick as mince, lazy as a toad and vain as Narcissus" på de sociale medier), så han kan slippe afsted med det. På hans blog kan du bl.a. læse om, hvordan man brugte koncepter fra neuropsykologi for at udløse ´loss aversion´ i forbindelse med sloganet "take back control" - der er ingen, der kan specificere, hvilken kontrol, der er blevet tabt, men det er ligegyldigt, fordi sloganet allerede har sat gang i en følelsesmæssig reaktion hos offeret. Briter er nostalgikere, de kan ikke lide tanken om at miste noget, de tidligere har haft, som f.eks. et tyranisk globalt imperium. Det skriver han helt åbent, det er i grunden ret vildt - især koblet med idéen om, at Brexit skulle være en eller anden særlig demokratisk øvelse.
Brexit er uspecificeret af design, og under selve kampagnen meldte samtlige promintente Brexiters ud, at det ville være hul i hovedet at forlade EU uden en aftale, at det ville være den "nemmeste handelsaftale i verden" og at de få, der stillede spørgsmålstegn ved det hele bare var ude på at skræmme befolkningen. Selv UKIP´er/´Brexit Party´ Farage foreslog EFTA/Norge-løsningen dengang.
Målstolperne er blevet flyttet enormt langt på 3 år.
Der var heller intet prospekt, hvilket man ellers altid ser ifb. m. referendum, som f.eks. i Schweiz´ direkte demokrati (hvor man også diskvalificerer afstemningsresultater på baggrund af fejlbehæftede kampagner) eller Skotlands IndyRef med dets mange hunderede siders beskrivelse af, hvad et uafhængigt Skotland helt præcist ville betyde.
Derudover var referendummet kun vejledende. Den lovmæssige behandling i parlamentet specificerede udtrykkeligt et referendum som blot vejledende, hvorfor man ikke benyttede almindelige mekanismer som kvalificeret flertal (enten i form af 2/3 flertal eller blot majoritet blandt UK´s 4 territorier). Det er også derfor, at retten ikke har kunnet tage sagen om ulovlige udenlandske donationer og uregelmæssigheder hos Vote Leave op, da der ikke er noget juridisk rammeværk, fordi der blot er tale om et vejledende referendum.
Uheldigvis fik Cameron forfattet en folder, som blev sendt rundt til alle husstande, hvor referendummet blev vinklet som definitivt og afgørende - altså stik modsat det juridiske og demokratiske rammeværk, der udtrykkeligt lå forud for afstemningen - det er en gåde, hvordan man kunne være så sløset.
Nu ser man så Johnson, som vikar-PM uden et parlamentsvalg i ryggen, prøve at afskrive parlamentet, og det vel at mærke efter private borgere var tvunget til at hive den tidligere regering i retten for overhovedet at sikre parlamentarisk (og dermed demokratisk) indflydelse på den aftale, man søgte at indgå med EU.
Derudover viser en lang stribe af meningsmålinger, at hvis de forskellige former for Brexit (altså no-deal eller WA) er sat over for Remain, så vinder Remain med klar afstand. Der er altså ingen folkelig majoritet bag de specifikke former for Brexit, men kun for en bred idé, som beror sig på drømmetænkning (f.eks. at EU skulle ændre spillereglerne for det Indre Marked til UK´s fordel - det er jo en komplet latterlig tanke) og falske løfter.
Jeg er med på, at der er masser af grunde til at være EU-modstander, og at man sagtens kan have en fornuftig snak om det; men at forsøge at vinkle Brexit som en eller anden demokratisk frihedskamp er direkte idiotisk.
Brexit er et resultat af et fuldstændig ubrugeligt og stærkt udemokratisk FPTP valgssystem, elendige medier, store dysfunktionelle politiske partier fyldt med fejder og et ringe, ringe uddannelsesniveau. Samfundsfag er ikke en del af undervisningen, og på uni tager vordende politikere typisk PPE, hvilket udelukkende er klassisk samfundsteori (altså din Marx, Smith, Hobbes m.v., hvor du lærer en masse glimrende citater, men ingen redskaber får til at forstå det 21. århundrede og kompleksiteten af f.eks. handelsaftaler). De forstår med andre ord simpelthen ikke, hvad der er foregået i EU regi over de sidste 40 år - det viste sig også meget tydeligt, da David Davis troede, at man kunne forhandle bilateralt med EU medlemsstaterne eller da hans efterfølger som Brexit Secretary, Dominic Raab, blev overrasket over, hvor mange livsnødvendige goder, der kommer ind i UK via Calais.
Johnson har selv været ret ublu omkring sin tid som EU-journalist, hvor han fandt på historier om de dumme og onde europæere, som han vidste englændere ville sluge råt - i sin selvbiografi skriver han sågar om, hvordan han nød at finde på de historier, at han følte sig som en lille skoleknægt, der baldrede ruder i naboens drivhus. Johnson er båret af en lille håndfuld pressebaroner, som opererer fra skattely; han har over flere gange været direkte på lønningslisten hos flere af dem. Han blev endda fyret (og senere genansat) på en af aviserne, fordi han blev taget i at lyve - og alligevel er han på en eller anden måde ledermateriale i UK...
Briter er skåret over en bred kam totale idioter - det siger jeg efter at have boet og arbejdet i UK i en årrække og stadig har stærk familietilknytning/besøger 5-6 gange om året. Briterne kan desuden selv bekræfte det, spørg en hvilken som helst brite på gaden, og han vil fortælle dig, at størstedelen af hans landsmænd er idioter - det er en af de få ting, de kan blive enige om. Og det har de allesammen ret i.