Snak

De foerste exitpolls tyder paa at Boris faar det som han gerne vil have det. Hvis det her holder bare nogenlunde (190 saeder til Labour) maa det betyde et farvel til Corbyn.

Juni: Farrages brexit-parti får 32% ved EP-valget.
Juli: Johnson vinder formandsvalget hos K.
December: Jordskredssejr til Johnson.

Et forsigtigt gæt:
Der går et par dage eller fem, før TV2 News finder en lidt enfoldig et-eller-andet, der mener at "det jo nok ender med en ny afstemning om brexit."

TV2 viste Neil Kinnocks reaktion ved første (br)exit poll.
Thorning og husbonden var som ramt af et granatchok.

Det var jo et helt forudsigeligt nederlag til Labour med et Brexit-valg - men selvfølgelig alle de borgerlige hundehoveder er klar til at gøre det til et personspørgsmål for Corbyn.

Det betyder jo ikke at Corbyn fortsætter i al uendelighed.

Juni: Farrages brexit-parti får 32% ved EP-valget.
Juli: Johnson vinder formandsvalget hos K.
December: Jordskredssejr til Johnson.

Det kan vel ikke rigtig tolkes anderledes end at EP-valget var et statement om at man vil ud af EU. Valgdeltagelsen var i øvrigt den næsthøjeste i UK til EP-valg.

Fra et dansk perspektiv er det mest irriterende, at det her giver ny grobund til den halvhjernede højre-populisme, som endelig virkede til at være på retræte. Nu må vi næsten forvente, at politik endnu en gang bliver et spørgsmål om at stikke hovedet længst muligt op i røven, lyve om absolut alt, og generelt udvise samme grad af empati som en gennemsnitlig bunke kolort.

Boris er menneskeligt affald, reelt blot en lidt yngre og lidt mindre orange udgave af Trump, og det havde da varmet lidt, hvis englænderne havde givet ham et los i røven. I stedet har de smidt bukserne og bøjet sig forover.

Det her valgresultat blåstempler absolut alt, Boris har gjort, og det blåstempler alt han planlægger at gøre. Han har nu et flertal, der tillader, at han kan omskrive alle love og regler efter behag. Der er ikke længere bremser på de gakkede ideer, og Boris har allerede vist, at han ikke accepterer moderate konservative, der ikke skubber med på galskaben.

Og selvfølgelig har Ellemann allerede været fremme i skoene og vrøvle om, at vi skal bukke og skrabe for englænderne, og helt lade være med at tænke på, at englænderne jo netop helt intentionelt har valgt os fra. Det er det sædvanlige rygradsløse pladder uden antydningen af underliggende værdier, som man efterhånden kan forvente hver gang en Venstre-politiker åbner kæften. Elle har stort set lige fået jobbet som formand for partiet og jeg kan allerede ikke udstå ham.

Jeg synes nu, det er mere nuanceret som så Spider - selvom jeg er enig med din beskrivelse af Johnsons politiske ageren.

De Konservative tog selvfølgelig et gevaldigt hop frem, men hvad endnu vigtigere er, er at Labour tog et endnu større hop tilbage. Corbyn og Co. har simpelthen kørt den ringeste valgkamp, jeg mindes at have set nogensinde. Man kan sige og skrive meget om Johnson, men i det mindste har han fra dag ét haft en tydelig og klar politik, hvorimod Corbyn har zigzagget mellem alt hvad der kan zigzagges imellem. Som Remainer eller tilhænger af en soft-Brexit har mange ikke turdet at stemme på Labour, fordi man reelt ikke vidste hvad man stemte på.

Endvidere tror jeg ikke, at Labour for alvor har forstået hvor metaltrætte briterne (især englænderne) er. De vil bare gerne have lortet overstået nu - og jeg tror endda, at de der håbede på en soft-Brexit bare vil have Johnson til at ordne det nu, så landet kan komme videre med livet. Det de i bagklogskabens klare lys skulle have gjort, er at fastlægge sig på en soft-Brexit-strategi og holde fast i den, fremfor at forsøge at appellere til for mange grupperinger med vidt forskellige interesser. I stedet for har man været så vag i sin politik, at Klodshans Johnson er kommet af sted med alt fra at lyve til at stjæle en reporteres mobiltelefon.

Jeg ser ikke valgresultatet som udtryk for at befolkningen i nu tidligere Labour distrikter massalt drejer mod højre, men snarere for at folk er trætte og mætte og derfor stemte på det nogenlunde sikre valg. Jeg er i samme ombæring også temmelig sikre på, at mange af de her distrikter - hvoraf nogle har stemt rødt i mere end firs år! - også "vender hjem" igen til næste valg.

Brexit skal overståes nu - og det kan man ikke fortænke englænderne og waliserne i, for at være helt ærlig. Det bliver dog spændende at se, hvad der kommer til at ske oppe i Skotland, hvor SNP jo fik så entydig en sejr, at det kun kan ses som et udtryk for, at skotterne a) vil ud af UK og b) vil forblive i EU.

Enig med hollænderen.

Jeg kunne godt tænke mig at se, hvor meget der egentlig er Boris´ fortjeneste og hvor meget hænger på Corbyns bizarre og dårlige valgkamp.

Tåbeligt ringe.

FD, jeg er egentlig enig i det meste af hvad du skriver. Men jeg fokuserede på slutresultatet frem for årsagsanalyse. Og slutresultatet er, at Boris har fået et overvældende mandat til at gøre lige akkurat hvad der passer ham. Det slutresultat, uanset årsagen, er en stor sejr for højre-populisme, og det vil nok give momentum til højre-populisterne i resten af Europa. Det kunne jeg personligt virkelig godt have undværet.

Hvad angår Corbyn og Labour, så er deres største fejl i min optik, at deres formand er en trættekær våd karklud af en person som Corbyn, der kun har gennemslagskraft i segmenter, der ikke kan vælge mellem Enhedslisten eller Alternativet. Men derudover hjælper deres mangel på holdning til Brexit selvfølgelig ikke.

Og nej, jeg tænker egentlig ikke, at Labour burde have fokuseret på soft Brexit, for det blåstempler grundlæggende alt det Leave-nonsens, som de konservative har fyret af i de sidste par år. Havde Labour lagt sig fast på afstemning 2 med anbefaling af Remain, så havde de holdt døren åben for soft Brexit, men samtidigt havde de også givet sig selv muligheden for konstant og konsekvent at stemple de konservative som samvittighedsløse løgnere hver evigt eneste eneste gang nogen snakkede om "get Brexit done". Og de havde lukket døren hårdt for LibDem.

Soft brexit spiller derimod fuldstændigt på Tory-banen, hvor hele det forudgående Brexit-circus bare accepteres og fejes under gulvtæppet, og der i stedet blot lægges op til et laaaangt Brexit-forløb, noget der netop giver Tory-tanken et godt afsæt. Det sagt, så ville næsten enhver holdning have været bedre end den mangel på holdning, som man i stedet gik til valg på.

Min tanke er, at Labour kunne have vundet på at gå i krig og være det folkelige alternativ til det milliardær-leflende konservative slæng af elitære svindlere. De konservative har haft magten i et årti, så der er også jævnt mange møgsager at hive frem. Og fx Reese-Mogg´s arrogante fjæs, mens han dovent slænger sig ud over flere sæder. "Stem Labour eller stem på Reese-Mogg!"

I stedet valgte Labour at være ret passive og værdi-neutrale, og primært fokusere på gavebods-socialisme.

Og jo, jeg tror også at valgresultatet i stort omfang har været et spørgsmål om at fravælge Corbyn mere end det har været et reelt tilvalg af Boris, men slutresultatet er bare det samme.

Brexit er nu på vej til at blive overstået og det kan man så forhåbentligt glæde sig over, alt imens Boris får tæt på total magt til at omskrive engelsk lovgivning som det passer ham. Man må håbe, at det ikke viser sig at være en alt for høj pris at betale.

BS

"En afstemning 2 med anbefaling af Remain."

Det havde, trods Labours historiske deroute, været politisk boldøje i den helt håbløse afdeling.
Demokratiske afstemninger er ikke en ungdomspolitisk studiekreds, man lige omgør efter forgodtbefindende.
Den har selv Corbyn fanget.
I tilfælde af Remain ved en afstemning 2, skulle man så ud i en bedst af tre?