Det havde, trods Labours historiske deroute, været politisk boldøje i den helt håbløse afdeling.
Demokratiske afstemninger er ikke en ungdomspolitisk studiekreds, man lige omgør efter forgodtbefindende.
Så fik vi lige det normale højre-populistiske forsvar for at forsætte ud af en totalt forfejlet kurs. Man må jo ikke lære af åbenlyse fejl, blive klogere efter at have observeret problemstillingen på nært hold i et par år, eller reagere når første afstemning skete på et uoplyst grundlag.
I min optik giver det dog meget god mening at lade befolkningen bekræfte, at de på trods af de ændrede forudsætninger for Brexit (ikke 350 mio mere om ugen, ikke magiske handelsaftaler, ikke stor engelsk indflydelse, ikke uændrede vilkår i forhold til EU) alligevel gerne vil gå videre med det. Principielt burde Corbyn forhandle alt det han kan med EU, men det der er slutresultatet burde efterfølgende blive bekræftet af befolkningen.
Og du glemmer meget belejligt, at Skotland netop har modbevist din teori ganske utvetydigt. Skotland stemte nej til uafhængighed for blot nogle år siden. SNP har konsekvent gået efter en afstemning nummer to, med den begrundelse at forudsætningerne for den første afstemning har ændret sig. Er de blevet straffet for det ved dette valg?
I tilfælde af Remain ved en afstemning 2, skulle man så ud i en bedst af tre?
Nej. I det mindste ikke medmindre højre-populistiske galninge skaber et flertal for det. Hvis befolkningen, efter at have observeret hvor komplet umuligt det har vist sig at være at skabe en god situation for landet efter Brexit, vælger at det er faktisk alligevel ikke det, de gerne vil ud i, så er det vel fuldt rimeligt?
Hvis du køber et TV af en forhandler, og han så i stedet giver dig et 40" lærred med sit yngste barns fingermalede kunst, ville du så ikke gerne være blevet bedt om at bekræfte ændringer, frem for at forhandleren enevældigt lavede handlen om?
