En del af landene har jo ikke selv overblik over behov og EU kan jo som sådan ikke allokere medicinske ressourcer, som er det mest akutte. De prøver så at koordinere, men det kræver at de enkelte lande som sidder på disse ressourcer selv har overblik, og der råder forsigtighedsprincippet nationalt.
Økonomisk kommer der naturligvis en lussing, men tager vi eksemplet Italien, er det jo dem der holder italiensk gæld som rammes så der skal der stilles midler klar, men man afventer naturligvis en efterspørgsel.
Jeg er sådan set enig i at EU har været langsomt ude af starthullerne, men det er et argument mod laveste fællesnævner. De fleste lande løser det nationalt, men så har du et tungtvejende mindretal syd i unionen, som igen skider i bukserne og som stadig har lort hængende fra sidste krise.