Snak

Mere indhold efter annoncen
Er stadig ikke rigtigt nået i gang med CKIII endnu, til gengæld har jeg fået gang i et nyt game i EU IV... quelle surprise.

Jeg skal have fat i ´God Tier´ achievementen. Den kræver at man er en Tier V defender of faith. At blive det, kræver at mindst 50 nationer er af din religion. I og for sig en ganske overskuelig achievement. Jeg har dog givet mig selv det lille benspænd, at starte som en koptisk nation.

https://imgur.com/MvnQIr5

Jeg skal på en eller anden måde få 49 nationer til at se lyset.

Planen var at udvide min magtbase i Østafrika, og hurtigst muligt ramme Middelhavet gennem Mameluks. Det er gået ganske fint. Efter en 90 år er jeg eneste reelle magtfaktor i Østafrika, og har taget Alexandria. Nu skal jeg lige have konsolideret mig helt og aldeles, og så finde en vej videre ind i Europa, hvor alle de dumme katolikker forhåbentlig hurtigt ser den sande vej, om ikke andet så med sværdets hjælp.

Jeg har flyttet min primære handelsbase til Zanzibar, og tjener ganske fint på det. Idémæssigt havde Humanist nok været den måske bedste gruppe, meeeeen ikke helt i missionens ånd, så det blev religious istedet. Derudover Quality og Diplomatic indtil videre.

https://imgur.com/C9Piw3N

Har været heldig at blive allieret med Tyrkerne. Jeg kan blive lidt bange for at de på et tidspunkt vil have mit land, hvilket jeg næppe ville kunne klare. Så jeg sørger for at hive dem i krig med mameluks (med løfte om land) hver gang vores våbenhvile stopper, for så at give dem enkelt provins og mig selv ingen. På den måde er der en buffer og der går nok et århundrede eller to før de er kommet ud af mellemøsten.
moderator
Jeg er blevet ret grebet af CK3. Det spiller.
Dette er en signatur.
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art." - Grand Admiral Thrawn https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g

Jeg er blevet ret grebet af CK3. Det spiller.


Jeg synes også det er godt. Det er nemmere at leve sig ind i end CK2 er, mere rpg og mindre micromanagement.
Og så er det selvfølgelig forfriskende med nye events og systemer.
moderator
Er der nogen der er kommet i gang med CK3? Det er rimelig vanedannende og med nogle fede muligheder, især religonsdelen virker massivt opgraderet. Jeg er dog ikke helt kommet i gang med at lave min egen religion. Nogle af jer der spiller det?
Dette er en signatur.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg sumper stadig rundt i EU4, vaner er som bekendt svære at bryde. Har ellers hele tiden haft til hensigt også at give CK3 et skud.

Senest tog jeg Home is where the heart is achievementen, hvor man skal fordrive alle ikke fetichister fra Niger og Sahel inden 1500, ganske underholdende, og egentlig ikke så svær som jeg havde troet.

Så gik jeg i gang med et hyggespil med Holland, for at forme Netherlands og tage "Even better than Piet Heyn" achievementen, mine planer er dog delvist forpurret af at et ekstremt stærkt frankrig arvede hele burgundiet og har et hav af alliancer, så det er næsten umuligt for mig at få de sidste provinser til at forme Netherlands.

Næste jeg har blik på er "True heir of Timur", der i så fald vil blive min første ´Impossible´, den kræver at man tager Indien inden 1550 med et af de lande der starter som Timurid´s vassal, det bliver noget af en udfordring.
Jeg spiller CK3 Sir, men det er første gang jeg er hoppet på serien og jeg er fortsat meget overvældet/uduelig til visse aspekter af spillet. Jeg har startet et par spil i Danmark, men jeg er virkelig ikke særlig god til at holde styr på hvilke titler jeg skal give til hvem for at holde styr på tronen ved generationskifte, og der er konstant regler som jeg ikke lige var opmærksom på, hvilket giver en følelse af at det er vanskeligt at langtidsplanlægge. Men jeg nyder det bestemt, og er imponeret over hvor godt blandingen af karakter med strategi fungerer.
moderator
Jeg vil råde dig til at se lidt video om succesion på YouTube. Især med DK kan blive bøvlet fordi der er så mange børn, når den første konge dør. Det er forskellige ufine tricks, som at gøre dem arveløse, myrde dem e.lign. Jeg har nogle gange taget en skilsmisse efter første søn og så fundet en kone der er for gammel til børn og har høj stewardship. Problemet er så hvis den ene søn dør :)
Dette er en signatur.
Stoppede faktisk med Ck3, primært fordi jeg ikke synes der er nok at lave - du har ligesom et "mål" du selv sætter. Men der er for lidt mellem start til slut.
Den anden ting der virkelig dæmpede min lyst er hvor urimeligt svært det er at få primogeniture i Ck3. Du kan ikke beeline efter den som du kunne i Ck2.

Det gør at man er tvunget til at tænke ud af boxen som Sir siger - med f.eks at myrde sønner gennem krig (tag en lille hær, lad drengen være general og knald dem ind i en større hær indtil han er hårdt såret eller død), være sadistisk så man kan få lov til at myrde ham, skille sig fra konen og gifte sig med en der ikke kan få børn eller min fortrukne - give land ud til de sønner der skal arve indtil de har fået hvad de skal have før din karakter dør.

Der er dog to problemer med det - 1) du gør dine direkte rivaler stærkere når du skal spille med din næste karakter fordi de har haft deres land længe og bygget styrke og 2) det er ikke sjovt hvis man prøver at holde Danmark i sine historiske grænser. Så ender det med man skal erobre hele kongeriger og give dem væk til sønner - hvilket bare betyder de kommer stærkt tilbage når du er død med et claim på tronen af Danmark.


Synes det er så mærkeligt det skal være så svært med succession. Eller ikke svært, bare irriterende.
Khocholava er den bedste spiller i Superligaen. Change my mind.
Gavelkind virker også rimelig vilkårlig i forhold til hvilke børn der får hvad, og selvom det er rimeligt svært at arrangere ægteskaber med landholding kvinder for en selv, så er ens egne efterkommere altid mega idioter til at lave matrilinneal ægteskaber.

Vilkårligheden virker både urealistisk og det ødelægger gameplay.
Annonce