Snak

Jeg kan godt lide at spille Tuscanerne, Napolitanerne eller Byzanterne. Specielt sidstnævnte hvis du er krigsglad, da du fra start har næsten ubegrænset "reconquest core" casus belli imod Osmannerne. Det kræver dog også at man lige kan overleve de første par krige med dem (få fanget deres hære på den anden side af Bosporus strædet, imens din flåde er større end deres og blokerer der).

EU3 har givet mange lange og opslugende spil. Jeg bruger dog som regel også en times tid på at vælge land. Nogle af de største succeser har jeg haft med Hansa.

Jeg er med på Crusader Kings II vognen nu. Men hvad skal man? :D
Jeg er DK og har giftet mig med en italiensk prinsesse.

EU3 har givet mange lange og opslugende spil. Jeg bruger dog som regel også en times tid på at vælge land. Nogle af de største succeser har jeg haft med Hansa.

Hansa ligner et sjovt land. Jeg tror dog, jeg er for meget kylling til at lade dem være mit første spil. Det samme gælder for Burgund, som jeg ellers har et godt øje til.

Portugal er oplagt, men jeg kan af en eller anden grund bedst lide at kolonisere med lande, der ikke for alvor lykkedes med det i virkeligheden. Derfor peger pilen mod lidt isolerede steder som Danmark eller Sverige. Sverige plejer altid at være boostet fint i Paradox-spil.

Jeg er med på Crusader Kings II vognen nu. Men hvad skal man? :D
Jeg er DK og har giftet mig med en italiensk prinsesse.

Danmark er sjove i CK2. Svend har tusind børn, og det kan ende i noget værre rod, hvis man ikke holder styr på flokken. Du har i øvrigt et claim på den engelske trone - hvis du tør.

Dine ekspansionsmuligheder er rigtig gode. Få en god allieret ved at gifte en datter væk (Polen er oplagt) og fyr nogle holy wars af mod hele Østersøkysten. Du kan også udvide ved at gifte din familie ind i arverækken af andre lande eller hetugdømmer.

Når korstogene kommer, kan du med fordel hoppe med på vognen. Det giver gode traits og events, og der er masser af prestige og piety at hente.

Et forslag til første land, jeg skal prøve i EU3?

Jeg har haft adskillige gode games med Milano. Hvis man starter i det rigtige år har de en del provinser, og man kan udvide voldsomt i Italien, hvor alle provinser har samme hovedkultur, og man til sidst vil kunne samle hele Italien. Efterfølgende er det muligt at samle HRE og blive lidt af en blob.

Lige nu prøver jeg bare at lære interface i spillet. Sidder med den sædvanlige overvældede fornemmelse, præcis som da jeg skulle lære CK2 og Victoria 2. Der er fandeme mange features i forhold til EU2 her.

Jeg har tåbeligt nok valgt Navarra, men det er i det mindste overskueligt.

Efter at være blevet jordet af Aragon blev Navarra droppet. Er i stedet startet med Danmark. Og nu kan jeg se, hvorfor Hansa ville være en god idé. Deres trade center er jo voldsomt godt. Umiddelbart det bedste i Europa!

nemlig. Jeg har også samlet hele Italien med Genoa. Det var også sjovt. Med Danmark skal du passe på Sverige. De bliver pludselig meget angrebslystne.

Sørg for at have en ordentlig flåde med DK, så du kan forhindre Sverige i at komme over til Sjælland og videre.

Hvis du er på standard indstillinger, så er Sverige en lucky nation, og får forskellige bonusser.

De skal pilles ned så grundigt som du kan, også selvom det koster lidt for meget på badboy kontoen.

nemlig. Jeg har også samlet hele Italien med Genoa. Det var også sjovt.

Genoa eller Venedig er på min to-do-liste. Trade centers og søslag i Middelhavet - ja tak. Østrig havde det dog med at sabotere mig i EU2, når jeg prøvede norditalienerne.

Med Danmark skal du passe på Sverige. De bliver pludselig meget angrebslystne.

-

Sørg for at have en ordentlig flåde med DK, så du kan forhindre Sverige i at komme over til Sjælland og videre.

Hvis du er på standard indstillinger, så er Sverige en lucky nation, og får forskellige bonusser.

De skal pilles ned så grundigt som du kan, også selvom det koster lidt for meget på badboy kontoen.

Takker for heads up. Jeg er også naturligt nok bange for Sverige. Indtil videre har jeg erobret Gotland, der - heldigt for mig - blev selvstændigt fra Teutonic Order. Så det var relativt let at tage min core tilbage.

Men jeg startede i "personal union" med både Norge og Sverige. Det er jeg stadig. Kan jeg ikke være heldig at arve dem? Det var nemlig umiddelbart min plan.

Norge bør du kunne have i lang tid, og evt arve. Sverige plejer altid (hos mig) at løsrive sig fra unionen så snart det er muligt, komme med diplomatiske svinere til mig, og dernæst som andre siger blive meget krigsliderlige imod mig...det ender dog altid med at de bliver pryglet (bla fordi norge næsten altid går med i krigen, og rammer dem fra siden).

Imod øst har du gode ekspansionsmuligheder imod teutonic knights (aka Sankt Marias Hospitalbrødre...så lyder teutonic knights lidt federe :)). I starten er deres hær stærkere end den danske, men med lidt snilde kan man angribe ösel (ofte med reconquest casus belli), og når deres hær så er marcheret over til øen, kan man flytte skibe over på begge vandfelter ved øen, sådan at deres hær ikke kan komme tilbage...Så er hele deres rige lagt frit til hygge.

Teknisk, er det nemmeste at bare ofre 1000 mand på ösel, end at få en hær flyttet tilbage på skibene lige inden der hær kommer tilbage. Ihvertfald for mig, men det er muligt jeg er timings-retarderet.