Snak

Din prestige vil næsten altid have en decay på de førnævnte 5%. Dette betyder ikke at du mister 5 procentpoint hvert år, men at du mister 5% af din prestige årligt. Eksempelvis, har du 35prestige, mister du automatisk 35*0,05=1,75 ved årsskiftet. Har du -35 prestige, får du så 1,75 prestige.
Alt i alt, er mekanismen lavet for at langsomt trække værdien af prestige imod 0.

Den eneste måde at mindske decay på, er ved at senere i spillet ændre govt til Constitutionelt Monarki (decay sat ned fra 5%->3%). Dette kan du ved govt tech 32, det gennemsnitlige år for det er 1675. Ellers kan du jo bare skaffe dig prestige på alle andre måder. For eksempel giver en lvl 4 filosof, giver jo +2 årligt prestige, altså vil din prestige gå imod 40 over tid (i stedet for 0).

Decay fungerer forresten på samme måde for tradition, der mister du bare 3% i stedet for 5%. Så med battlefield commisions og military academy vil værdien af din Army Tradition over tiden gå imod 66,6%. Det er senere i spillet ret praktisk.

Mht claim throne: Ja, det kan sagtens lade sig gøde. Landet må bare ikke have en arving til tronen, eller så skal den have "weak" claim. Ellers kan den slet ikke bruges. Det er derfor oftest i starten af spillet, at du kan gøre krav på tronen, da de fleste lande på det tidspunkt endnu ikke har fået sig en arving.
Desuden skal du have højere prestige end det land du prøver at gøre krav på tronen. Din legitimitet skal vist også være over 50. Husk at du mister 20 legitimitet hver gang du gør krav på en anden trone.
En af de faneblade der kommer ned, kan du se en liste over hvilke landes trone du kan gøre krav på.

Hiver lige tråden frem igen, da jeg faldt tilbage i Europa Universalis 3-fælden her i juledagene.

Oprindeligt fejlede jeg med Danmark, fordi jeg ikke kendte konsekvenserne ved at snuppe land i HRE. Ud over den ekstra infamy, mister man også prestige ved de forbandede "unlawful territory"-decisions, HRE-kejseren kan lave. Det kostede mig så mine personal unions med Norge og Sverige som følge af negativ prestige, og så var der kun ragequit tilbage.

Derefter prøvede jeg Burgund, som varmt kan anbefales (de har en masse fede missioner), men når man har jordet Frankrig og England relativt tidligt i spillet, er det også meget nemt.

Nu er jeg så gået tilbage til Danmark for at rette op på de ting, jeg gjorde galt. Denne gang sørger jeg for at fjerne erobret land fra HRE. Mit mål er stadig, at jeg ikke vil i krig med Norge og Sverige - Kalmarunionen skal opretholdes for enhver pris! Jeg startede offensivt ud og slog den Tyske Orden (Teutonic Order) med god hjælp fra mine skandinaviske brødre. I samme krig gjorde jeg Pommern (som regeres af det samme dynasti som Danmark) til vassal.

Status i 1460´erne er, at jeg har kontrol over næsten hele Østersøen. Pommern, Brandenburg og resterne af den Tyske Orden er mine vassaller. Kun Novgorod og stenrige Hansa har selvstændige kystregioner tilbage. Men jeg begynder at få øje på et problem. Bøhmen (HRE-kejser på ubestemt tid) udvider sig helt vildt. Polen-Litauen er tilintetgjort, og den Gyldne Horde er så småt på tilbagetog. Kan man stoppe det vanvid med lille Danmark? Er der nogen, der har erfaring med, hvad man skal gøre som underdog her? Jeg kan fornemme, at Bøhmen kommer til at strække sig over et areal på størrelse med Sovjetunionen, hvis jeg ikke gør noget snart.

Haha, nu skete det, jeg havde håbet på. Delvist.

Året er 1472. Min konge dør, og arvingen får både den danske og den svenske trone. Jeg styrer altså nu et sammensmeltet Danmark-Sverige, men Norge er kun i personal union med mig som før. Jeg havde umiddelbart forventet det omvendte, men det her er da helt fint. Sverige er noget af en forstærkning, og nu kan det faktisk være, at jeg kan slå Bøhmen.

Fortsætter lige min enetale, for det går pludselig så godt.

Jubel! 28. september 1477 bar tålmodigheden frugt, og Norge blev indlemmet i folden, da Christian III overlod stafetten til Christian IV (jeg har bizart nok haft fire Christian´er i træk).

Dermed er hele Norden underlagt dansk herredømme, og så kan jeg endelig få lov til at spille med den skandinaviske nation. Nu sætter kun fantasien (og Bøhmen) grænser.

Jeg får altid en mega lyst til at spille spillet hvergang jeg læser herinde, men hver gang jeg prøver går det galt. Jeg er virkeligt dårlig...

Så fortsæt endelig med opdateringerne.

Hvem har du prøvet at være? Gode lande at starte med er Portugal, Castille og England.

Har prøvet lidt af hvert, men synes altid at så snart jeg prøver at erobre et stykke land, så bliver der oprør, og når man så prøver at slå oprøret ned, så kommer der bare oprør et nyt sted...

Ja Acebone, du har ikke de store problemer tilbage nu. Selv hvis Böhmen har en hær der er dobbelt din størrelse, bør du være i stand til at slide dem op, pga. AI´en kan manipuleres.

Hvis du evt. begynder at slå Böhmen i en krig eller to, så er kurfyrsterne (Electors) væstentligt mindre tilbøjelige til at stemme på deres næste konge som kejser. Du kan også rimeligt nemt selv gå efter kejserposten, ved bare at vassalisere 4 af fyrsterne. Men ærligt talt vil spillet bare blive alt for let for dig, og så er det bare slut der. Hellere se om du kan give posten til en anden, som kan være en trussel for dig i den nærmeste fremtid.

Mht din konges navn, så vil omkring 1/3 af alle danske kongenavne være Christian. Du kan evt selv ændre på vægten i common/countries/denmark.txt, du kan også ligge andre konge/dronningenavne ind.

Ellers er jeg nu gået i gang med at spille CKII nu. Det er farligt. I 1115, er Kong Svend III den Gamle, søn af Kong Svend II den Hellige, nu blevet konge af England, samt det at Danmark har nogle pæne besiddelser i Sverige og ved de Baltiske stater. Jeg knokler lige nu med at få de engelske herremænd til at kunne lide mig bedre, så de stopper med alle deres indbyrdes krige. Og siden Svend II valgte at få over 20 børn, er der børn gift ind i stort set samtlige vigtige europæiske dynastier.
Desværre kan jeg ikke få ændret arvelovene i England, af flere årsager, så når den snart 90-årige Svend III kradser af, så kommer min søn til at kæmpe imod sin nevø om den engelske trone.

@BSZn

Tak for tippet mht. HRE. Jeg var ikke klar over, at electors kunne skifte mening som følge af, at kejseren tabte krige. Det kommer nok til at stå sin prøve snart, for jeg har haft held til at ekskommunicere Hansa (som har bombarderet mig med spioner i fem år), og nu har jeg tænkt mig at tage det trade center i Lübeck en gang for alle. Kan jeg få det, er vejen banet for et kolonialt eventyr.

Jeg har en vassal, der stemmer på mig som kejser, men jeg vil absolut prøve at undgå at blive valgt til det. Skandinavien har ikke noget at gøre der!

I øvrigt har jeg det fint nok med alle de Christian´er. Der er såmænd en femte på vej nu. Min første arving i spillet hed Adolf (wtf), men han døde, inden han kunne få tronen, og siden har det så bare været Christian på Christian.

Det lyder som et godt spil, du har gang i i CK. Spillet vinder så meget på alle de små historier, der kommer ud af at spille blot nogle få generationer. Jeg har endnu ikke haft kastanjer nok til at gå i lag med England som konge af Danmark, selvom det har været fristende. Måske jeg burde forsøge det, når jeg hiver CK2 frem igen.

@jonas

Prøv med et af de tre lande, jeg nævnte. Det med oprørerne er for det meste kun et problem, hvis du tager provinser, du ikke har "cores" på - dvs. ikke retmæssigt er en del af dit land. Så kan der selvfølgelig også være problemer med religion, kultur etc. oveni, men med f.eks. Castille og England burde det heller ikke være værre, end at det kan slås ned med din store hær. Og med Portugal har du et meget homogent lille land, som du kan gøre til verdens førende kolonimagt, hvis du bare sørger for at holde dig på god fod med de andre stormagter i starten.

Lübeck er en satan. Bohemia går altid all in, når jeg har været lidt kry. I et af mine seneste spil, havde Litaun overtaget det mest på kysten, så Lübeck havde omkring år 1500 et indbyggertal på 116.000.

Jeg spiller med Norge, hvor jeg har fået colonier i Nordamerika, samt lidt til søs. Jeg prøver at bevæge mig lidt nedover, men det kræver næsten konsekvent at jeg slagter lokalbefolkningen.
Det lader til at min fremfærd og de coloniserede øer har standset England. Desuden deler jeg core med Sverige, så deres hæftige oprustninger i landteknologi, kommer min hær til gode. Jeg har desuden sendt så mange svinere til det danske kongehus, at de valgte at droppe mig som subject, hvilke gør det lettere at forsvare kolonierne i forbindelse med krig.