Snak

Sælg Brescia til Milan, lyder som en praktisk løsning på dit problem.

Østrig kan hade din versal frem for dig, og du får provinsen tilbage når du er klar til at annektere Milan.

Hvis din vassal har en provins de vil have bliver de stadig sure på dig, så vidt jeg erindrer.

Synes det er fornuftigt at "wants your provinces" modifieren er med, men den kan godt tage overhånd en gang imellem, f.eks. når den giver -200 relations over én provins, for en allieret man har støttet gennem 100 år.

Jeg har prøvet Bengal Tiger achievement nogle gange nu. Det er godt nok svært at være Bengal synes jeg. Bliver kneppet fra højre og venstre. Man har ellers et godt udgangspunkt med rigtig mange penge, men det er svært at holde de andre lande væk. Andre der har prøvet den og har gode tips?

Er det fra dag 1 af der er problemer?

Løsningen må være den klassiske
A) Få så stærke allierede som overhovedet muligt, om nødvendigt start forfra indtil du starter med en gunstig rival-situation.
B) Sørg for ikke at gå i bund med manpower og hær, her er mercenaries nøglen. Er din hær først halveret samtidig med at du har lav manpower, er du næsten sikker på at dine naboer vil hoppe på dig.

Derudover er det bare at være opportunistisk som ind i helvede, så snart et land har tabt en krig er det bare at hoppe på dem. Sørg selvfølgelig også for at få indlemmet dine mindre naboer i det Bengalske paradis hurtigst muligt.

Indien er ikke nem på ironman, med +50% forcelimits til alle dine naboer, vil du være den svageste stat uanset hvem du starter med, Alt behøver dog ikke at være tabt. Startede selv et Bahramis game for nyligt hvor jeg fra dag 1 blev angrebet af et væsentligt stærkere Vijyanagar, løsningen her var at gemme min hær, hvorefter jeg var heldig at et andet land gik i krig med Vijyanagar og smaderede deres hær -> Nem sejr til mig.

Det er ikke helt fra dag, men landene på alle sider hader mig åbenbart. Jeg kan få to allieret, men de bliver lynhurtigt angrebet af regionens stærkeste land, så de er ikke super bevendte.

Jeg synes jeg har læst flere steder at folk meget bruger vasaler og giver/sælger dem provinser. Hvorfor? Hvordan?

Spiller pt som Kilwa for at klare denne achievement:

http://www.eu4wiki.com/Queen_of_Mercury


Mit store problem når jeg vil angribe et af nabolandende er at manpower er lavt og hurtigt løber tør. Jeg har lavet en del kolonier, men det er åbenbart ikke godt nok til sat kunne nakke et land med et begrænset antal provinser. Mercenaries kan vel afhjælpe lidt, men hvordan hæver jeg manpower generelt?

Jeg har gang i et spil med ottomans hvor målet er at erobre verden. Jeg åd ret hurtigt serbia og spyttede dem ud som vassal. Dermed kunne jeg fodre dem med de af ungarns provinser, som jeg ikke skulle bruge sådan lige.
Serbia blev sunni (som mig) da de blev released, og dermed så arbejder deres missionære super hårdt pt. på at omdanne en masse provinser fra katolsk til Sunni. Derudover så er Serberne super aggressive og er derfor rigtig glade for at sende en masse dejlige krigere til mine kampe. Også selvom det er helt nede på den arabiske halvø, i Egypten, Persien eller oppe i Rusland :D

Hvad er ideen med at release dem og hvordan styrer du dem efterfølgende?

Du kan ikke styre deres soldater.

Fordelen er at du kan give dem provinser du erobrer i stedet for selv at tage dem, så får du ikke overextension og kan dermed tage provinser langt hurtigere, uden at blive overextended. Samtidig vil dine vassaler gør provinser til cores, så du slipper for selv at betale adm power for at gøre dem til cores, i stedet skal du senere bruge dip power når du vil annektere vassalen, dip power er ærligt talt jævnt ligegyldigt, så det kan man være ret ligeglad med.

Vil man ekspandere aggressivt er det klart en fordel at have et par vassaler man kan fodre. Det kræver dog mere eller mindre at man har Art of War DLC, hvor man kan overdrage kontrol med de provinser man har taget kontrol over i en krig, alternativt kan det kun gøres ved at bruge "return core" når man forhandler fred, det kan dog også være effektivt hvis man har en vassal med mange cores (Persia f.eks.), da det ikke giver aggressive expansion penalty.

Hvis jeg er en stormagt plejer jeg altid at have en vassal på de fleste fronter, som jeg så fodrer provinser i krige og annekterer når de har fået de provinser det giver mening at give dem.

Mht. kolonier blev jeg for nyligt opmærksom på at kolonien har mere manpower når den er færdig, hvis du undlader at slå natives i kolonien ihjel, således kan man få ret meget manpower ud af sine kolonier, det er dog en langsigtet beslutning, da man typisk skal have soldater stationeret i provinserne til at tage sig af de jævnlige uprisings der kommer, hvilket koster manpower på den korte bane.