Redigeretfre 15. maj 2015
Den invasion gik desværre ikke som håbet. De belejrede nærmest hele mit land, og selvom det tog dem 400-900 dage per siege, med +100% defensiveness i de fleste provinser var det ikke noget der for alvor tærede på dem. Jeg mistede 6 provinser i Egypten og må nok erkende at den vej er blokeret de næste 100 år frem. Nuvel hvad nordadtil tabes må sydadtil vindes. Jeg skal i krig med Kilwa.
@Viking
Scorched earth giver en provins væsentligt lavere produktion, +25% defensiveness og -50% supply limit i 5 år, jeg bruger det sjældent, men hvis man har mange små fattige provinser som f.eks. Rusland eller nogle af de afrikanske lande, kan det være effektivt til at stække en invaderende fjende. I mit tilfælde havde ottomans 100k mindre manpower da de var færdige med invasionen, det på trods af at der ikke blev udkæmpet et eneste slag og at ottomans har virkeligt god manpower recovery.
Mht. Muscowy er det et spørgsmål om at starte stærkt og så ellers gribe muligheden når horderne slås mod hinanden indbyrdes. Start med "fabricate claim" mod Ryazan, og annekter dem så snarest muligt bagefter, da andre ellers gør det. Du er så heldig at få en mission med claims mod hele Novgorod. At æde dem er førsteprioriteten. Jeg ville nok starte med at tage de af deres provinser der grænser op til Sverige og Litauen, da du ellers risikerer at de tager dem. Bed til at de ikke allierer sig med nogen af dem, så har du et problem.
Du er ikke nødvendigvis stærkere end dine naboer, så altid vent på at dine fjender er i krig med andre, det gælder generelt for alle lande. Sørg for aldrig at miste hele din hær og manpower, da alle dine naboer vil kaste sig over dig når det sker.
Af idéer er religious nok værd at overveje, da den giver dig cb mod nærmest samtlige naboer. Herudover er expansion et must, så kan du kolonisere Sibirien og du får casus belli mod det meste af Asien, som på sigt er der hvor du skal udvide.
Når først starten er vellykket er Muscovy stærke, men indtil da er det med at holde tungen lige i munden, selv for en erfaren spiller. Du starter dog med en stærk leder, udnyt ham.