Snak

Jeg har en del erfaring i at spille MP. Det er faktisk ok sjovt. Har haft et spil med fem andre hvor vi var GB, Østrig, Osmanerne, Rusland og en der dannede Preussen. Det gav godt nok nogle helt ekstremt underholdende stormagtskonflikter med skiftende alliancer og motiver. Fx var der den store Russisk-osmanske invasion af HRE for at svække den østrigske kejser, hvor Preussen prøvede at backstabbe Rusland osv.
Det er i hvert fald sjovest når man går hinanden lidt på klingen, hvis man pludselig får fælles interesser.

Det har nogle tekniske problemer desværre, men det er ikke altid man overhovedet mærker til det. Har en gang imellem oplevet at folk ikke kan joine eller at folk pludselig bliver smidt af.

Er gået i gang med Ethiopien for at få Prester John-achievement, er vist lige under 100 år inde og det går egentlig rigtig fint. Stærke konger har gjort at jeg har fulgt med i både idéer og teknologi. Samtidig har jeg ekspanderet godt, er gået i krig med Mamluks hver gang tyrkerne har smadret deres hær og har således nu skabt mig en korridor hele vejen op til middelhavet. Jeg har også koloniseret mig om til vestafrika, hvor jeg tænker at ekspandere på et tidspunkt, samt så småt mod malaysia også.

Ejer enten selv eller gennem vassaler hele det der i dag er Sudan, Ethiopien og Somalia, det er dog nu kun et spørgsmål om tid før Tyrkerne går i krig med mig, hvilket fører mig til en af de store udfordringer jeg har. Det er 100% umuligt at få allierede som Ethiopien, ingen andre lande i verden følger min religion, og jeg kan ikke få dem til at blive andet end neutral over for mig, det lykkedes mig kort at få en alliance med Timurids, men den brød de, Frankrig, Spanien og Polen er heller ikke milevidt fra, men at jeg er tæt på at få en alliance kan jeg ikke bruge til meget..

Mine lande er så ufatteligt fattige at jeg ikke på nogen måde kan konkurrere med tyrkerne, de har en 4 gange så stor hær, tilsvarende manpower og slås også lidt bedre end mig. Det bedste jeg kan gøre mig forhåbninger om er nok at min voldsomme defensiveness (+85%) og ekstra attrition trætter dem før de når alt for meget, men så kan jeg jo bare vente på at de går i krig igen næste gang... Samtidig røger mit bedste bud på westernization hvis jeg mister korridoren til middelhavet.

Jeg overvejer lidt at prøve igen og lade mig konvertere af sunni-rebeller, så kan jeg få muslimske lande som allierede og samtidig er sunni væsentligt stærkere end den mildest talt ubrugelige koptiske religion.

Lyder spændende, Krook. Jeg har lige startet med Ethiopia, på baggrund af din post, og det er da noget værre rod! 3 religioner i landet, 3 forskellige cultures (dog stadig samme group), og som du siger nogle muslimske naboer der ikke gør det nemmere.

Det bliver da vist noget med at tage Religious eller Humanist ideas, men kan da godt se at på sigt er military ideas ret relevante hvis man skal klare sig mod Mamluks eller Ottomans.

Jeg startede Exploration, med military focus og en stærk konge kommer du hurtigt 1-2 teknologier foran samtlige naboer i mil tech, så de point kunne ikke undværes til militære idéer. Adm point ville jeg hellere bruge på hurtigt at åbne tech 7 og 10 for 2 grupper mere, samt på at core territorier, så det måtte nødvendigvis blive en start med en dip group, hvilket blev exploration, så jeg hurtigst muligt kan komme til rigere områder. Da jeg nåede adm 7 var jeg foran i mil tech, så tog defensive.

Har et ottoman game kørende, og at invadere et stort ethiopien med defensive idéer er simpelthen et helvede, tænkte jeg kunne bruge det til min fordel.

Som min sidste gruppe tog jeg economic, er ikke sikker på det var det rigtige valg, jeg har i hvert fald store problemer med at holde sammen på landet, og oprør er godt nok hårde at nedkæmpe når ens hær ikke er større. Pt. tæker jeg at gå sydpå mod Zanzibar, det er en væsentligt rigere node end min egen, og jeg kan samtidig sende al handlen fra indonesion derover.

Hvis Tyrkerne invaderer tror jeg i første omgang jeg bare må opgive de nordlige provinser, så må jeg håbe at jeg kan komme efter det senere i spillet.

*edit*
I det sekund jeg skriver kommer tyrkerne, kører scorched earth og håber på at holde tabet på 2-3 provinser.

Det lyder som et spændende spil du har gang i, Krook! Jeg skal selv have startet et nyt spil op. Jeg har tidligere forsøgt mig med Muscovy, men horderne angriber konstant og jeg er nødsaget til at optage lån for at have nok soldater til at slå dem, hvilket gjorde at økonomien for det meste lå i ruiner.

Hvad er løsningen? Og hvad gør scorched earth?

Den invasion gik desværre ikke som håbet. De belejrede nærmest hele mit land, og selvom det tog dem 400-900 dage per siege, med +100% defensiveness i de fleste provinser var det ikke noget der for alvor tærede på dem. Jeg mistede 6 provinser i Egypten og må nok erkende at den vej er blokeret de næste 100 år frem. Nuvel hvad nordadtil tabes må sydadtil vindes. Jeg skal i krig med Kilwa.

@Viking
Scorched earth giver en provins væsentligt lavere produktion, +25% defensiveness og -50% supply limit i 5 år, jeg bruger det sjældent, men hvis man har mange små fattige provinser som f.eks. Rusland eller nogle af de afrikanske lande, kan det være effektivt til at stække en invaderende fjende. I mit tilfælde havde ottomans 100k mindre manpower da de var færdige med invasionen, det på trods af at der ikke blev udkæmpet et eneste slag og at ottomans har virkeligt god manpower recovery.

Mht. Muscowy er det et spørgsmål om at starte stærkt og så ellers gribe muligheden når horderne slås mod hinanden indbyrdes. Start med "fabricate claim" mod Ryazan, og annekter dem så snarest muligt bagefter, da andre ellers gør det. Du er så heldig at få en mission med claims mod hele Novgorod. At æde dem er førsteprioriteten. Jeg ville nok starte med at tage de af deres provinser der grænser op til Sverige og Litauen, da du ellers risikerer at de tager dem. Bed til at de ikke allierer sig med nogen af dem, så har du et problem.

Du er ikke nødvendigvis stærkere end dine naboer, så altid vent på at dine fjender er i krig med andre, det gælder generelt for alle lande. Sørg for aldrig at miste hele din hær og manpower, da alle dine naboer vil kaste sig over dig når det sker.

Af idéer er religious nok værd at overveje, da den giver dig cb mod nærmest samtlige naboer. Herudover er expansion et must, så kan du kolonisere Sibirien og du får casus belli mod det meste af Asien, som på sigt er der hvor du skal udvide.

Når først starten er vellykket er Muscovy stærke, men indtil da er det med at holde tungen lige i munden, selv for en erfaren spiller. Du starter dog med en stærk leder, udnyt ham.

Heh, der gik ikke mere end et par timer før jeg rage-quittede.

Fik bøffet et par af de mindre nations omkring mig, inklusiv Kaffa med en gold mine, og det kørte egentlig okay, på nær lidt low manpower. Angriber dog Adal, som er allieret med Mamluks, da Mamluks er i krig med Ottomans og taber, samtidig med deres hær er væk. Derfor joiner Mamluks ikke krigen.

Da jeg så har det gode overtag i krigen, og et par provinser er sieged, dukker Mamluks pludselig op med 15-20k stacks ud af det blå. De har åbenbart en evne der hedder at kunne joine wars de har sagt fra til, og pludselig er jeg på røven. Jeg får dog peacet out, men min manpower er helt smadret, og nu kan jeg rende rundt og jagte rebels konstant, uden manpower. Dødkedeligt, tbh.

Men åh, hvor de alliance mechanics som AI kan have, irriterer mig så grænseløst! Jeg synes det mister noget af det sjove i spillet.

Jeg prøvede Muscovy efter at have læst her. Jeg er kæmpe stor nu, men der er KONSTANT rebeller. Jeg har Westerniset og det gav også en del bøvl. Jeg kom langt efter de andre nationer fordi jeg tog en militær ide som det første. Måske ikke det smarteste.

Nå så brød helvede løs da Litauen som er skide store pludselig ville have noget land fra kazan som er min vassal. De smadrer mig fuldstændig og da der samtidig er rebeller alle steder er det ingen sag for dem. Min manpower ryger og Sverige og Nogai erklærer med det samme krig og nu har jeg pt ikke en eneste provins der ikke er besat. Absurd.

Sgu egentlig rart det ikke kun er mig der kan blive irriteret over det her spil, sir_c.

Jeg har lige oplevet det igen med Ethiopia. Mamluks er under angreb fra Ottomans, så jeg ser mit snit til at angribe Yemen, hvor Mamluks ikke vil være med. Da jeg så har sieged en provins, indgår de pludselig i en alliance med Qara Qoyunlu og Shirvan, som så begge på magisk vis kan joine krigen mod mig. Og bum, så har jeg pludselig halvt så mange units som deres.

Det er så latterligt, og har fuldstændig smadret mit spil.