Ja ja, jeg har læst det, men det giver stadigvæk ikke kæmpe mening i min verden.
Hvilken del giver ikke mening? Verstappens handlinger, telemetrianalysen eller dommen?
Desuden bare det faktum, at Verstappen kørte i tredje gear på en langside understreger min pointe; hvorfor kørte Hamilton ikke bare forbi ham? Svaret er DRS - men det skal da ikke Verstappen til last, at Hamilton gerne vil overhale, men ikke lige der.
Helt enig i, at Hamilton bærer sin del af skylden for sammenstødet, da han bare kunne have kørt forbi. Og du giver nok selv svaret på, hvad det handlede om (DRS). Til det sidste, du skriver, mener jeg dog, at det er lige lurvet nok, at VER vil lukke HAM forbi på en måde, så VER nemt kan overhale HAM igen lige efter. Så forsvinder formålet med aktionen.
I øvrigt kan jeg godt forstå, at Verstappen-lejren føler sig snydt. Som du skriver længere nede, føler man, at man betaler straffen for VERs ulovlige overhaling udenfor banen tre gange, da man forsøger at lukke HAM forbi to gange og alligevel får 5 sekunders straf. Der er helt sikkert noget miskommunikation her.
- Træning 3: på én og samme omgang kører Hamilton så langsomt, at han først er i vejen for Gasly og derefter Mazepin. Dette resulterer i, at Gasly er nødt til at køre af banen, mens Mazepin med nødt og næppe undgår at køre bagi Hamilton. Gasly situationen bliver ikke en gang undersøgt, mens Mercedes får en bøde ved Mazepin episoden.
Jeg så kun 5 minutter i alt af de tre træningssessioner, og det var tilfældigvis, da denne episode fandt sted. Jeg forventede også en straf her (fx. 3-5 grid-placeringer), medmindre de havde en god forklaring.
- "Løb 3": Hamilton kører ind i Ocon i sving 1 og "første" runde, hvilket engang bliver noteret.
Undrede mig også over, at den ikke blev noteret, selvom jeg nok hælder til, at det er en racing incident. Ocon kan måske føle sig lidt overset i kampen mellem de to store.
Jeg skriver ingen steder, at Verstappen er en bly viol…
Det var lidt din fremstilling af Verstappens ageren, der fik mig til at blande mig. Jeg syntes, det blev lidt for meget et parts-indlæg med halve sandheder.
I øvrigt holder jeg på ingen måde med HAM og Mercedes. Hvis jeg et kort øjeblik afviger fra den nuancerede analyse, så sidder jeg med en fornemmelse af, at de ofte har længere snor end alle andre hos FIA. Og at de tilhører The Evil Empire i sportens verden i ledtog med New England Patriots og Team Sky/Ineos :)
I tillæg til din opremsning af Mercedes´ synderegister fra weekenden kan du desuden tilføje de usportslige manøvrer i forbindelse med Bottas´ langsomme kørsel ved den første safety car, og at Hamilton gør sig unaturligt bred og presser Verstappen af banen i forbindelse med overhalingen.
Alt i alt synes jeg dog, at Verstappen var den største skurk af de to i går.