Snak

Skal man både kunne holde ud at se filmen og høre musikken?

Moulin Rouge kunne noget og soundtracket har nogle perler imo.

Trainspotting og underworld OMG

Disco musicals... Der er et par ikoniske og en enkelt med rock.

Mest ikoniske er nok underlægning til spaghetti westerns, men det kan man jo ikke holde ud at høre på uden at se filmen...

Den ultimative er selvfølgelig the wall hvor alt smelter sammen.

Det er jo tilnærmelsesvist umuligt at vælge kun nogle få favoritter frem for andre, men Morricones usammenlignelige scores til både The Good, The bad and The Ugly og Once Upon a Time in the West står virkelig højt på min liste.

https://m.youtube.com/watch?v=XP9cfQx2OZY

Det her er jo kunst i sin pureste form. Billeder, musik, spændingerne der trækkes længere og længere ud, trækker mig, som seer, helt ud på kanten af stolen og ind i scenen, midt i arenaen, blandt de tre duelanter.

Og til Once Upon a Time in the West, taler vi generelt hele scoren. Hvordan hver karakters ledemotiv fungerer og interagerer med hinanden, brugen af utraditionelle lyde for at skabe lydbilleder i scoren. Det er bare kræs.

Skal jeg vælge en af lidt nyere, og mindre prominent i forhold til billeder, er der ingen vej uden om Hildur Gudnadottir og hendes score til Joker.
Ligger konstant og ulmer, matchende Arthurs mentale tilstand, fra vrede til psykotisk, bevæger det sig smukt og tragisk, som en ledsager man ikke kan slippe af med. Lige indtil [lillebitte spoiler hvis ikke man endnu har set Joker]

https://m.youtube.com/watch?v=BBY4zUFxUjA

Det får frit løb, og Arthur omfavner sit nye alter ego, i en af de største scener i nyere tid, når vi taler filmmusik.

Jeg tager jævnligt mig selv i at nynne dette mesterværk af en melodi.

Dobbelt.

Måske lidt en kliché men musikken i Godfather 1-2 er nu også sublim. Lord Of rings filmene vinder også meget på musikken.

Baby Driver skal nævnes. Musikken dikterer hele filmens tempo, og som tilhører er vi konstant med som Babys ører.
Det er en vild musikalsk oplevelse at være en del af:

http://kortlink.dk/2ebcs

Tarantinos film er i høj grad også med musikken som en væsentlig del af oplevelsen; Reservoir Dogs og Pulp Fiction som gode eksempler.

Badalalalamento... uundværligt for Twin Peaks-stemningen.

Selvfølgelig introtemaet, men med f.eks. Audrey´s dance; så er man bare i de skjulte gange på The Great Northern.

Amen to that, Merc.

Lydtæppet til Twin Peaks er fantastisk. Audreys dans, introen og ikke mindst Pink Room, fra stripklubben. Serien er desværre ikke ældet helt så meget med ynde som soundtracket er.

Fra Danmark er Pusher også et godt eksempel. Ikke kun den absurd fede intro men også jeg skal dø ved Arresø og hvad de ellers hedder.

Edit: Rumrejsen 2001.

Hurwitz’ The Landing til månelandingen i First Man.

Man forstår det først lidt senere.

En unik blanding af sorg og beslutsomhed.

https://youtu.be/zfNhkYHrfj0

Åbningsscenen i A Clockwork Orange er ganske episk. I øvrigt er det værd at bemærke ved 1:15 (tror jeg), at man kan høre lyden fra the Shining. Nok også grundet Stanley Kubrick har instrueret dem begge:

https://www.youtube.com/watch?v=HI-mDTdeKR8&ab_channel=Gamepadder


Ellers Samual Barber Adagio for strings i Platoon komplementerer filmens tematik rigtig godt!

Sjovt at ingen har nævnt Star Wars - er det for kitch? Jeg synes det er noget af det bedste filmmusik, der er lavet.