Snak

”Fødselsraten er en sociologisk gåde. En særhed ved den vestlige verden er, at den ofte er omvendt proportional med levestandarden, og at det at kaste penge efter problemet ikke ser ud til at vende tendensen.. Man kan endda spørge, om velfærdsstaten paradoksalt nok ikke selv er en del af problemet. Ved at flytte ansvaret for alderdommen fra familien til staten, har vi fjernet et af de mest fundamentale incitamenter til at få børn, som jo var den "traditionelle" alderdomssikring.”

Faldende fødselsrater i Vesten påvirkes givet af at alderdomssikringen er institutionaliseret udenfor den traditionelle familie/slægt – ligesom en svækket fremtidstro kan spille ind. Oveni provokerer kvinders øgede uddannelse/karriereliv en højere fødealder, den relativt udbredte brug af prævention har betydning – mens fertiliteten samtidig falder, grundet bl.a. en stigende EDC forekomst.

Der er flere rationelle forklaringer på de faldende fødselsrater i Vesten, mens det gådefulde vel er at stærke kræfter i Danmark (og mange andre steder) fortsat mener at der skal vækstes, forbruges, teknologiseres og digitaliseres mest muligt – foruden importeres passende arbejdskraft, hvis vores uholdbare fremtid skal reddes.

Jeg har forlængst forstået at islamistiske terrorister i bl.a. dette tilfælde er dine/vore bekvemme venner, og at du gerne bakker op om vore ulovlige og katastrofefremkaldende angreb på bl.a. palæstinensiske, irakiske og syriske ´fangelejre´, hvor vi gerne betjener os af terrorisme.

Jeg er ikke nogens venner, jeg fuldkommen ligeglad.

Men hvorfor de nye brutale kaliffer er illegitime efter din mening, mens den gamle ikke var det, står stadig hen i det uvisse.

Du bebrejder Vesten, at Assad terroriserede syrerne (for det gjorde han kun, fordi vi blandede os, buhu), og samtidig bebrejder du os, at hans afløsere gør det samme, selv om det sker i *langt* mindre målestok.

"Men hvorfor de nye brutale kaliffer er illegitime efter din mening, mens den gamle ikke var det, står stadig hen i det uvisse."

Jeg konstaterer at vores indblanding var både ulovlig og medvirkende til en katastrofal krig, sult, sammenbrud, nød og bundløs fattigdom etc. for almindelige syrere, foruden millioner af flygtninge og internt fordrevne. Du påstår at Syrien også så sådan ud før 2011 - og at Vestens deltagelse i regimeskiftekrigen hverken var ulovlig eller gjorde nogen større skade på landet. Alt er bedre nu, og fremtiden synes stabil, fordi vi har installeret en renvasket terrormilits i Damaskus, mens vi (Israel, Tyrkiet og USA) holder vitale dele af landet besat - med en smadret økonomi, smadret infrastruktur, elendig sundhedstilstand og Al Qaeda affilierede hyggefætre i habitter ved magten.

På samme vis mente vestlige magter (UK/USA) i sin tid at alt blev bedre og fremtiden stabil under Bath-partiet/Saddam Hussein i Irak, som man i 1963 hjalp til magten via et kup - og byggede op frem til Saddam´s angreb på Iran og den knap 10 år lange krig, hvor amerikanerne solgte våben og tjente bucks på begge sider, som bl.a. finansierede en pro-amerikansk terrorbevægelse i Nicaragua (Iran/Contra teateret). Før vestlige magter senere, bl.a. på falske præmisser, over to omgange angreb og regimeskiftede Irak, hvilket udløste hungerkatastrofer, sundhedskatastrofer, fattigdom, selvtægtstilstande/sekteriske konflikter, millioner af flygtninge/internt fordrevne samt opblomstringer af Al Qaeda og IS(IS), der siden fik virkning ind i bl.a. Syrien (foruden Vesten selv, efter sigende senest på Bondi Beach).

"Du bebrejder Vesten, at Assad terroriserede syrerne (for det gjorde han kun, fordi vi blandede os, buhu), og samtidig bebrejder du os, at hans afløsere gør det samme, selv om det sker i *langt* mindre målestok."

Jeg gør opmærksom på at din påstand om nød, krig, elendighed og terror, foruden millioner af flygtninge/fordrevne, før 2011 er helt over hegnet - og at krigsudviklingen evidentligt eskalerede brutaliteten fra Assad-styret og øvrige parter, til stor skade for landet. Yderligere påpeger jeg vestlige magters dokumenterede medansvar for den svært problematiske udvikling og en ansvarsforflygtigende selvtægtsmentalitet, der minimum matcher vore udpegede fjenders. Assad var på ingen måde nogen engel og gjorde sig skyldig i en lang stribe forbrydelser - men også ham samarbejdede amerikanerne jo fint med omkring tortur/renditions o.a.. Altså lige til han bl.a. modsatte sig invasionen af Irak i 2003 - og blev gjort til permanent medlem af Ondskabens akse, som idag trives side om side med skrønen om den narkoterroristiske akse i latinamerikanske lande, man ønsker kontrol over.

Du ville have os til at hjælpe Saddam Hussein og Assad med at slå de uundgåelige oprør ned til evig tid for at bevare stabiliteten.

Hvorfor skulle vi så ikke støtte de nuværende magthavere?

Med hensyn til Syrien er jeg for en gang skyld overvejende enig med Pibe2.

FN’s vurdering af udviklingen i Syrien over det seneste år er forholdsvis positiv.

FN giver udtryk for at voldsniveauet er faldet markant og den nye regering har givet FN væsentligt bedre adgang til at overvåge processerne og yde hjælp.

FN skønner at over 3 millioner flygtninge har været i stand til at vende tilbage til deres hjem, herunder ca . 1 million fra udlandet. Det understreger vist blot, at den største kilde til flygtninge i Syrien lige fra starten var Assad-regimets vilkårlige bombninger af specielt storbyerne i det nordlige Syrien.

https://news.un.org/en/story/2025/12/1166629
https://news.un.org/en/story/2025/12/1166532

Det betyder jo ikke at alt pludseligt er rosenrødt - det er det absolut ikke. Men en fornuftig analyse handler altid om at perspektivere tingene.

Jeg tror udviklingen i Syrien har været en hård oplevelse for det politiske segment Wanks repræsenter. Assad-regimets hurtige kollaps udstillede alle deres narrativer om Syrien.

Det var jo egentlig en omvendt Ukraine. En primitiv hær uden luftstøtte og tunge våben fik en regime støttet direkte militært af flere udenlandske magter til at kollapse i løbet af et par uger. Den politiske ledelse tog flugten med det samme lokummet begyndte at brænde, hvilket ofte er tilfældet for politikkere, som primært er motiveret er egen velvære. Alt sammen egentligt i skærende kontrast til Ukraine.

Jeg tror udviklingen i Syrien har været en hård oplevelse for det politiske segment Wanks repræsenter. Assad-regimets hurtige kollaps udstillede alle deres narrativer om Syrien.

Assad sad i 24 år, og hans far endnu længere.

Pibe,

Og dog står folk i kø for at komme ind.

Indvandring er som sagt en tovejsproces. Folk tager ikke til Singapore for at slå sig ned og opbygge et nyt liv, men pga. høje lønninger og lav skat. Køen skyldes pengene, ikke samfundet eller fremtidsperspektiverne.

Tom,

Der er flere rationelle forklaringer på de faldende fødselsrater i Vesten, mens det gådefulde vel er, at stærke kræfter i Danmark (og mange andre steder) fortsat mener, at der skal vækstes, forbruges, teknologiseres og digitaliseres mest muligt

Enig i, at de biologiske faktorer, du nævner, også spiller ind. Men jeg tror, der samtidig er en psykologisk dimension. I samfund præget af overflod flyttes fokus fra fremtidige generationers sikkerhed til individets selvrealisering. Det forkorter tidshorisonten, så mennesker i højere grad optimerer for deres eget livsforløb, hvor børn i stigende grad ses som en omkostning (eller et luksusgode).

At man forsøger at løse problemet med mere vækst, er vel bare en form for systemisk muskelhukommelse. Det har jo løst så mange andre problemer hidtil.

Assad sad i 24 år, og hans far endnu længere.

Den bizarre magtstruktur i Syrien og Irak har reelt baggrund i del og hersk politikken fra kolonitiden. I Syrien støttede den franske kolonimagt sig til alewitterne og i Irak støttede den britiske kolonimagt sig til sunnierne.

Derfor endt vi i den bizarre situation, at shiaerne/alewitterne styrede i Syrien, hvor flertallet er sunnier, og sunnierne styrede i Irak, hvor flertallet er shiaer.

Det var en politisk magtstruktur, som kun kunne opretholdes af stærkt autoritære styrer, som umuliggjorde en hvilken som helst fredelig transformation af den politiske magt. Grundlæggende var konstruktionerne jo ustabile på lang sigt, og kunne kun opretholdes, hvis de blev understøttet af fremmede magter.

I det mindste kan man sige, at man i dag har magtstrukturer i Syrien og Irak som i højere grad afspejler landenes demografi.

"Jeg tror udviklingen i Syrien har været en hård oplevelse for det politiske segment Wanks repræsenter. Assad-regimets hurtige kollaps udstillede alle deres narrativer om Syrien."

Hvis tanken er at jeg tilhører et såkaldt segment, der ønsker at landes suverænitet respekteres - og at konflikter/krige håndteres, og allerhelst forebygges, med diplomati o.a., så rammer den nogenlunde. Men i øvrigt misforstås diskussionens indhold, som bl.a. var om tilstandene for den brede syriske befolkning var bedre før 2011 end de blev under krigsudviklingen og er i dag (hvor Jolani efter en del at dømme er i færd med at sælge de besatte/annekterede Golanhøjder til Israel).

"Den politiske ledelse tog flugten med det samme lokummet begyndte at brænde, hvilket ofte er tilfældet for politikkere, som primært er motiveret er egen velvære. Alt sammen egentligt i skærende kontrast til Ukraine."

Assad-styret havde befundet sig i krig i godt 13 år (det korruptionsramte ukrainske styre har indtil videre klaret knap 4 års krig) og dets bratte kollaps ultimo 2024 handlede dels om at hæren var elendigt lønnet, korrumperet, slidt og ringe vedligeholdt ovenpå mange års krig, hårde sanktioner o.a. Det handlede om at russerne prioriterede ressourcer i Ukraine - og at der var uenigheder med iranerne samt at støtten fra Hezbollah var væk, givet krigsudbruddet omkring Gaza. Oveni var angrebene velkoordinerede fra flere akser - og supporteret af bl.a. droner og sabotageceller, som tog en del af luftforsvaret ud. Syrien var blevet et nemt bytte.

Ukraine er en helt anden kaliber, men ville uden betydelig finansiel og militær støtte fra Vesten stå i en temmeligt udsat situation. Ligesom syrerne et stykke inde i krigen bad bl.a. russerne om direkte militær intervention, har det ukrainske styre adskillige gange bedt vestlige magter om at intervenere.

Og selvfølgelig er der nu mere fredeligt i Syrien end da krigen rasede, selvom der er konfliktende/delte grupperinger og jævnligt massakrer m.m. Spørgsmålet er imidlertid hvordan landet fremover vil være stillet; under besættelse af tre magter og under ledelse af tidligere eftersøgte terrorister, som nu er i habit. Jeg minder atter om hvordan det er gået med de mange andre kupmagere/autokrater, vi har støttet og betjent os af - mens vi har talt om stabilitet og fremskridt (som nævnt bl.a. Saddam, men listen er lang), lige indtil det gik grassat.

"Du ville have os til at hjælpe Saddam Hussein og Assad med at slå de uundgåelige oprør ned til evig tid for at bevare stabiliteten."

Hvor har jeg skrevet sådan noget sludder, Pibe? Henvis gerne konkret. At jeg påpeger at vores indblanding og ambition om et regimeskifte var både ulovlig og kastede Syrien ind i en vanvittig krigsudvikling er ikke det samme som at støtte hverken Saddam Hussein eller Assad - bortset fra at respektere landenes FN-givne suverænitet og yde neutral støtte til konfliktnedtrapninger og løsninger.

Istedet blev vi militante og indgik i en uhellig alliance med de islamistiske militser, som tyrkerne og vore arabiske venner faciliterede og finansierede mhp. at vælte det siddende styre, hvilket ifølge en del kilder i øvrigt stred mod flertallet af befolkningens ønsker. Men også dette blev druknet i Hitler-fortællingerne om Assad.

Mønsteret er i øvrigt at vi i bedste fald har haft kontroversielle retsgrundlag for vore interventioner (Afghanistan og Libyen), mens vi i flere andre tilfælde (herunder de igangværende aggressioner mod Venezuela) slet intet retsgrundlag har haft. Vi har typisk heller ingen krigsskadeerstatninger betalt - men vi har megatravlt med at russerne bryder international lov og skal straffes hårdt samt betale mest muligt for krigsskader etc. i Ukraine.

For som du selv anførte; der gælder ingen regler i Mellemøsten. Dér (foruden i flere andre verdensdele) kan vore politiske ledere opføre sig retsløst og foretage overgreb uden nævneværdige konsekvenser. Retsprincipperne gælder, så længe at de politisk tæller.

"Hvorfor skulle vi så ikke støtte de nuværende magthavere?"

Hvad der skal gøres fremadrettet har vi endnu ikke diskuteret; terroristerne i Damaskus var blot ét eksempel på at dén terrordiskurs, den vestlige offentlighed typisk opererer med, ligesom din vender det blinde øje til at vi selv er med til at udvikle og anvende terrorgrupper - herunder islamistiske. Ikke at der er noget overraskende i dét.

Men ellers morsomt at se den verbalgymnastiske enighed om at vi godt kan intervenere militært uden en FN-resolution, begå statskup og betjene os af islamistiske terrormilitser - fordi Al Qaeda er bedre for alle end Assad var. Og fordi selvtægt åbenbart er cool.

"Men jeg tror, der samtidig er en psykologisk dimension. I samfund præget af overflod flyttes fokus fra fremtidige generationers sikkerhed til individets selvrealisering. Det forkorter tidshorisonten, så mennesker i højere grad optimerer for deres eget livsforløb, hvor børn i stigende grad ses som en omkostning (eller et luksusgode)"

npl2, enig i at selvrealiserings- og individualiseringsdiskursens projekt barn formentligt også medvirker til at slække på fødselsraten ... men så er vi vel også ved at have indkredset en hel del af de kausale forhold..

"At man forsøger at løse problemet med mere vækst, er vel bare en form for systemisk muskelhukommelse. Det har jo løst så mange andre problemer hidtil."

På kortere sigt ja - men vækst har også tilføjet (og akkumuleret) en del uhensigtsmæssigheder/problemstillinger, og er vel i øvrigt både en systemisk målsætning og et middel i vort gældende politisk-økonomiske paradigme.