Snak

Jeg bruger "terror" i mere neutral forstand, eftersom jeg er klar over, at ingen vil kunne regere Syrien og Irak uden at benytte sig af terrormetoder.

Du bruger til gengæld udtrykket moraliserende a la George Bush, når du beskriver de nye magthavere (i modsætning til de gamle).

"Det er dig, som bruger udtrykket moraliserende a la George , når du beskriver de nye magthavere (i modsætning til de gamle)."

Jeg tager såmænd blot udgangspunkt i diskussionen af islamistisk terrorisme, som stammede fra Bondi Beach-hændelsen. Ingen sympatiserer med dén terrorbegivenhed, men du og dine liberale åndsfæller er helt enige om at vi med rette intervenerede i Syrien og at vores brug af islamistiske terrorister var helt i orden.

Ja lol, fordi Australien ikke er Syrien.

Du ville jo heller ikke acceptere, at man benyttede Assads metoder til at bevare regeringsmagten i Australien, hvorimod du betragtede Assad som det mindste af to onder i tilfældet Syrien.

"Ja lol, fordi Australien ikke er Syrien."

Ja, og den islamistiske terror er forbudt i Australien, men i Mellemøsten er der ingen regler (for os), så dér kan vi fint bruge islamistiske terrorister. Man har et princip, til man ikke længere har det.

Jeg betragtede interventionen i Syrien som både ulovlig og katastrofefremkaldende - hvilket i begge tilfælde er korrekt og valideret af historien. At du og dine liberale åndsfæller som vanligt forsøger at bagatellisere dette og fremføre falske anklager om at jeg sympatiserede med Assad, er ikke nyt. Jo, det er nyt at du gør det. Og sjovt.

Der er sjovt, du kalder mig liberal og samtidig gør dig illusioner om, at Syrien kan regeres uden brug af terrormetoder.

Pibe, hvordan Syrien, Irak og andre lande evt. kan regeres er en diskussion for sig. Pointen hér er at du, svarende til det liberale sindelag, hævder at hvis man er imod at vestlige magter bryder international lov/krænker andres suverænitet og bl.a. anvender islamistiske terrorister til dette, så holder man med ´de andre´. Det er en komplet barnagtig anskuelse.

Sådan som du beskriver den nuværende situation i Syrien, så må du jo antages at have et bedre (eller mindre rædselsfuldt) alternativ i tankerne, og du har selv henvist til Syrien før 2011.

På den anden side bliver du oprevet over, at jeg anlægger forskellige standarder for regeringsførsel og voldsanvendelse i hhv. Australien og Syrien. Det bliver ikke mere naivt-liberalt.

"Sådan som du beskriver den nuværende situation i Syrien, så må du jo antages at have et bedre (eller mindre rædselsfuldt) alternativ i tankerne"

Der er helt givet mange alternativer til at angribe militært og foranstalte mere end et tiårs katastrofal krig samt medvirke til at installere eftersøgte islamistiske terrorister ved magten. Men i din bog var det fornuftige at foretage et regimeskifte, hvilket dine liberale åndsfæller er helt enige i. Og hvis man er uenig, så holder man med regimet.

"Samtidig bliver du oprevet over, at jeg anlægger forskellige standarder for regeringsførsel og voldsanvendelse i hhv. Australien og Syrien. Det bliver ikke mere naivt-liberalt."

Jeg påpeger at de dobbelte standarder gælder - hvilket også er noget, liberale (og neokonservative) i praksis synes er cool og bæredygtigt. Og kritiseres dette, er man ´med de andre´. Den hyggelige tribalisme, du ved - som ellers typisk tilskrives ´de andre´. Oprevet kan du selv være.

Det er kun de mest naive liberalister, som *ikke* har en standard for Syrien og en anden for Australien, dvs. dobbeltstandarder. De fleste har efterhånden fattet, at man ikke kan indføre demokrati og menneskerettigheder i Afghanistan.

Jeg dømmer dig heller ikke, når du mere eller mindre eksplicit skriver, at du foretrækker Assad 2010 frem for det nuværende styre. Igen, for mig er det hele lort med lort på.

"Det er kun de mest naive liberalister, som *ikke* har en standard for Syrien og en anden for Australien, dvs. dobbeltstandarder. De fleste har efterhånden fattet, at man ikke kan indføre demokrati og menneskerettigheder i Afghanistan."

Jeg har fuld respekt for at du toner rent flag og tilkendegiver at det er cool at intervenere militært og anvende islamistiske terrormilitser - og at dobbelte standarder nødvendigvis må gælde ift. bl.a. Syrien og Afghanistan. Men jeg er uenig i rationalet, som jo har rådet i de seneste dekader ... og skabt voksende problemer, forbrugt sindssygt mange ressourcer og sendt os ind i et kedeligt kredsløb, hvor vi flager med såkaldt universelle principper og værdier, som i praksis kun gælder på vore egne breddegrader. I sidste instans kommer vi til at leve i et parallelunivers, hvilket bekræftes af den konstante mængde stråmænd, kontekstforvridninger og frasortering af kritisk information, der løber til når der skal argumenteres for værdikrigene og de dobbelte standarder.

"Jeg dømmer dig heller ikke, når du mere eller mindre eksplicit skriver, at du foretrækker Assad 2010 frem for det nuværende styre."

Hvis du rent faktisk læste hvad jeg skrev, så foretrækker jeg at vi overholder international lov - og afstår fra at anvende/samarbejde med bl.a. islamistiske terrorister. That´s it.

Du har skrevet at der må terrormilitser til i kampen mod den onde Assad - og at jeg foretrækker Assad, fordi jeg argumenterer imod det ulovlige militære, politiske og økonomiske angreb på den syriske stat. Yderligere har du fremsat kontroversielle påstande til støtte for regimeskiftekrigen, bl.a. at befolkningen var imod Assad, at krigen ikke forværrede levevilkårene for syrerne og at styret i forvejen ville have kollapset ... hvilket jeg selvfølgelig reagerede på.

Men ellers nævnte jeg faktisk blot de islamistiske terroristers magtovertagelse i Damaskus som ét blandt flere eksempler på at vi gerne bygger (islamistiske) terrormilitser op og anvender dem til politiske formål - hvilket typisk ignoreres i den traditionelle terrordiskurs hér i Vesten. Jeg fremlagde også forinden bl.a. journalistisk forskning, som dokumenterer at der i USA er fabrikeret en hel del islamistiske terrorsager, som både kan drive det politiske fjendebillede og booste budgetter til statsmagtens efterretningstjenester/private leverandører etc. - hvilket næppe er uvæsentligt i en (geo)politisk debat af (islamistisk) terrorisme.

Min pointe er i øvrigt ikke af moralsk/etisk art, omend vort snurrende kompas i så henseende selvfølgelig ikke er irrelevant, når vi ofte anvender moralsk/etiske begrundelser for vore militære forbrydelser. Mit fokus er af mere politisk-strategisk art, idét opretholdelsen af dobbelte standarder for magtanvendelse og strafbar adfærd skaber fjender og demonstrerer høj upålidelighed ... hvilket svækker vore muligheder for at løse problemer på en fredelig, forhandlende og samarbejdende facon.

Lad mig give et konkret eksempel; hvis russerne skal kunne opnå en fredsaftale med den ukrainske regering, så kræver dette bl.a. at russerne er relativt troværdige/pålidelige. Men det er de som mange gange nævnt ikke; russerne har forbrudt sig mod international lov, de har produceret en flere steder direkte psykotisk propaganda om Ukraine, betjent sig af terrorister og begået talrige løftebrud, krigsforbrydelser etc. i både den nære og fjernere fortid. Så derfor har russerne selv bidraget til en væsentlig knast i forhandlingerne, hvilket medvirker til at de formentligt kun har den militære magtanvendelse at ty til, såfremt de skal kunne nå deres mål.

Noget lignende kan siges om den ukrainske regering og Vesten, som russerne af gode grunde bestemt ikke stoler på - hvilket svækker førstnævntes muligheder for at finde fodslag til en løsning på konflikten. Indlæs også gerne konfliktudviklingen i Mellemøsten, hvor parterne gør sig stedse mindre pålidelige.

Det er i øvrigt straks juleaften og jeg skal snart videre.
Pas nu på dig selv og de aktivistiske impulser m.m.