Redigeretman 14. apr 2014
Apropos at slå timer ihjel blev weekenden brugt på et par såkaldte popcornsfilm.
Den første var The Avengers. Det er satme noget bras. Jeg er helt med på, at man skal acceptere genrens præmisser, men det er jo også en rigtig sløj superheltefilm. De mange superhelte dræber enhver form for karakterudvikling, handlingen er ekstrem forudsigelig og filmens banale morale skal eksplicit stoppes ned i halsen på seerne, så selv TV-Glads anmelder må krumme tæer. Den kan ikke anbefales.
Den anden var American Hustle. Det er en Casino-inspireret rodebutik. Gode skuespillerpræstationer (især fra Amy Adams) og god musik, men plottet stikker helt af og mange af birollerne er irriterende og grotesk karikerede. Det sidste får mig egentligt også til at overveje om filmens skal forstås som en slags hyldest til genren?
Under alle omstændigheder er det mere rodet end gennemført.
I aften gælder det en sidste popcornsfilm med Wolf of Wall Street, selvom Di Caprio forlængst har opbrugt kvoten af hovedroller som excentrisk enspænder.
https://www.youtube.com/watch?v=Q5dWqGXqOkk