Nu blev jeg foreløbigt skræmt lidt væk fra Wolfie, så fik den ikke set. Er den værd at se selvom den er lang og Di Caprio endnu engang spiller en excentrisk rigmand?
Jeg var ganske fint underholdt da jeg så den. Så længe man ser den som værende en popcornsfilm, og ikke forventer, at det er (endnu) en post-finanskrise-reflektion over, hvad der mon gik galt på de amerikanske aktiemarkeder, med den dertilhørende obligatoriske løftede pegefinger mod de grumme corporate fat-cats, så går det nok.
DiCaprios figur har man set før, om end han i Wolf of Wall Street er endnu længere ude end tidligere excentriske rigmandsroller, hvilket i sig selv er lidt af en præstation, men han gør det nu stadigvæk ganske fint, Leonardo.
Jeg følte mig i fornuftigt selskab i de 3 timer, som filmen strækker sig over.