Snak

Jeg læser, hvad du skriver, men du modsiger dig selv. Du har svært ved at vurdere, hvad der er realistisk, og kommenterer på er par tilfælde med indledningen bl.a.. Det foranlediger mig til at tro, der er mere, du ikke kan vurdere.

Ja, gu´ mener jeg, der overspilles. Scenen med psykologen i børnehaven er tåkrummende pinlig, og scenen med slagteren er absurd.

Desuden er der de oplagte klichéer, som det selvfølgelig er den udenlandske kvinde, er er forstående, rummelig og åben for hovedpersonen, ligesom landsbyboerne udstilles som en flok indskrænkede tosser, pånær den Lars Ranthe, der med sin baggrund, understreger landsbytosseriet. Bare for at være helt sikker på, at alle får den ind med ske.

Fair nok, så stryg bl.a. fra den sætning.

Ja, gu´ mener jeg, der overspilles. Scenen med psykologen i børnehaven er tåkrummende pinlig, og scenen med slagteren er absurd.

Jeg er fuldstændig uenig. I psykologscenen spiller samtlige personer glimrende. For at hive fat i en af dine tidligere udtalelser, er den scene så langt fra det amerikanske man kan komme. Slagterscenen har jeg givet min mening om - den ligger i en gråzone.

Det er vel ikke så mærkeligt, at udenlandskvinden er forstående og rummelig? De har jo et forhold. Kun ham den store landsbybo, er helt tosset. Resten hopper med på hans og Theos vogn. Den nemme vogn. Det ser jeg intet urealistisk i. At der så er én (Lars Ranthe) der står ved, at han tror på ham ser jeg heller ikke noget mærkeligt i.

Jeg så This is the end for noget tid siden og havde nok en lidt anden forventning til filmen. Den var ikke dårlig, men Seth Rogen, og Jonah Hill for den sags skyld, har bestemt været med i bedre.

Så "Jobs" med Aston Kutcher (stav) igår. Ikke nogen dårlig film, men synes den fortæller en lidt for sukkersød historie om Steve Jobs. Filmen slutter da Jobs kommer tilbage i 1996, men det er da også først der historien rigtigt starter og det er først et par år senere at Apple bliver så ekstremt stort da de lancerer ipod´en. Selvom historien om opstarten bestemt er interessant er historien efter Jobs kommer tilbage da mindst lige så spændende og det er synd den stopper hvor den gør. Uden yderligere sammenligning minder det lidt om "Og det var Danmark..." der også stopper efter EM triumfen i 92 selvom "historien" langtfra er slut.

Ja, det havde været fedt at få lidt af stemningen fra de første pragtfulde VM94-kvalkampe med.

I psykologscenen spiller samtlige personer glimrende.

Der hvor han spørger, om der kommer noget hvidt ud af tissemanden? Det er da helt håbløst.

Det er vel ikke så mærkeligt, at udenlandskvinden er forstående og rummelig? De har jo et forhold.
At der så er én (Lars Ranthe) der står ved, at han tror på ham ser jeg heller ikke noget mærkeligt i.

Du misser min pointe i begge tilfælde.

Filmen er fra 2007, eller sådan, så der var da alligevel 5 slutrunder tilbage man kunne tage med. Selvfølgelig var 80´erne og 92´ højdepunkterne, men historien om landsholdet går jo også længere

Du misser min pointe i begge tilfælde.

Det tror jeg nu ikke. Jeg synes ikke noget af det du nævner er en kliché.

Ok.

Den forstående udlænding med et bredere perspektiv, og den veluddannede mand med nuancerne. Begge som modpoler til de karikerede landsbytosser. Det er da en stor kliché.

Begge som modpoler til de karikerede landsbytosser.

Men er det urealistisk? Er Theo også bare en karikeret landsbytosse?
Jeg synes som sagt ikke de er karikerede (med Theo som et fint eksempel).

Det er da en stor kliché.

Det tror jeg de færreste er enig med dig i. Hvordan skulle personerne have reageret for at det ikke var blevet til en kliché? Havde det været bedre om det var en af "tosserne" der var forstående, i stedet for Lars Ranthe eller hvad tænker du?

Nogle sider tilbage var der en skribent der ledte efter gode film med Jake Gyllenhaal. Til ham (og resten af læserne) kan jeg varmt anbefale både "Enemy" og "Nightcrawler." Første er en psykologisk thriller (som måske ikke er for alle, specielt dem der araknofobi), og sidste er en gribene mørk komedie om den Amerikanske tv-nyhedsindustri.