Så fik jeg langt om længe set "Jagten". Det er ikke ret tit, at jeg bliver levet ind i en film på den måde, en helt igennem fantastisk film. Godt skuespil i øvrigt. Jeg sidder stadigvæk her et kvarter efter med en forhøjet puls. Jeg tror der ligger en latent massemorder gemt i mig, hvis jeg skulle blive udsat for det, som hovedpersonen blev udsat for i den film.
Jeg har selv været ansat i en børnehave, og bare nogle af de spørgsmål jeg blev stillet omkring hvordan jeg havde tænkt mig at agere i forskellige scenarier, til jobsamtalen, fik mig til at tvivle meget på hvorvidt det var et fag for mig. Jeg forstår virkelig godt hvorfor der til stadighed er noget der hedder "kvindefag" og hvorfor det af og til har noget med børn at gøre. Der er simpelthen for meget mistro overfor mænd generelt. Jeg tror, personligt, ikke på at der findes flere pædofile mænd end der gør med kvinder, ikke desto mindre bliver der UDELUKKENDE stillet skarpe spørgsmål overfor mænd i de brancher (det kan have ændret sig fra de snart 10 år det er siden).
Spørgsmål som, "Hvad gør du hvis du åbner døren ind til puderummet og de børn der er derinde er nøgne?", "Hvordan vil du sikre aldrig at være alene med et barn?" er bare ikke i orden. Især ikke når svaret på de første er "Sørg for at hente en kollega så i er to om, at løse opgaven. Og til spørgsmål to må svaret jo naturligvis være "Hvis jeg virkelig har tid til at være 1/1 med et barn, så vil jeg da sørge for at lave noget der er hyggeligt for barnet. Læse en bog, lege med LEGO eller hvad ungen har lyst til". Når udgangspunktet er, at alle forventer at jeg maser min pik ned i halsen af et barn jeg er alene med, så mister jeg sgu lidt af livsmodet.
Silkeborg IF