Snak

Hehe Pibe. Du har bare nået målet og må blive anmelder eller få nye interesser.

Jeg så vampyrfilmen A girl walks home alone at night i aftes. James Dean møder mystisk indadvendt musiktøs, der dræber alle de fordærvede i Bad City. Fin film, men ikke så meget at skrive hjem om, hvis man kender sit Jarmusch, som er meget lig stilistisk.

Jeg har netop genset Jackie Brown, ikke Tarantinos bedste film, men helt sikkert udmærket. Hvad der dog er helt i top er soundtracket, denne her f.eks, er eddermama funky.

Bobby Womack - Across 110th street
https://m.youtube.com/wa…KtzRJgZG98I

Det er nemlig et stærkt stærkt soundtrack.
I mine øjne en stærkt undervurderet film, men jeg er også fanboy!

Så Warrior på Zulu igår - havde ikke set den før. God film

http://www.imdb.com/titl…flmg_act_14

Narildsen. Det er jeg enig i, det er også en film der vokser stærkt ved gensyn. Jeg tror at mange blev skuffet da den kom ud i sin tid. Mange havde forventet endnu en Dogs/Pulp film, og mange blev også skuffet over De Niro´s karakter. Men hvis man ellers lige får hovedet ud af røven, og ser filmen som en selvstændig film, så er den sgu god, der er meget mere dybde i karakterene, filmen i sig selv er også bare meget mere realistisk og castingen var igen fra Tarantinos side igen genial.

Jeg forstår godt at nogle anser den som Tarantinos bedste, for mit vedkomme er Pulp Fiction dog i en liga for sig selv. Sådan helt overordnet set så er de 3 første, altså Dogs, Pulp og Brown, dem jeg rangere højst.

Jeg er meget enig Bishop.
Django, Kill Bill og Bastards er også i min personlige top 10, men de 3 første ligger dog højere. Pulp er min favorit selvom jeg har foreviget dogs i blæk på min arm.
Death Proof er den eneste jeg kun har set en enkelt gang, men har på forbemmelsen at den vil vokse på mig næste gang jeg ser den.

Og så glæder jeg mig i øvrigt bare til januar.

Death Proof, voksede i hvert fald på mig, så den vil jeg bestemt anbefale dig at se igen.

Jeg er også en Tarantino fanboy, og jeg synes også at de to nyeste er udmærket. Men modsat de tidligere film, så synes jeg ikke de har den samme gensynsværdi, desværre.

Bastards har jeg set rigtig mange gange efterhånden, og Django en 5-6 gange.
Det er ingenting i forhold til de første, men meget i forhold til alle andre film.

Jeg vil give den et skud mere så.

mange blev skuffet over De Niro´s karakter

Hva ba? De Niro´s karakter er da noget af det absolut fedeste ved filmen. Og det tror jeg, mange er enige i.

"Problemet" om man vil, på daværende tidspunkt, var jo at "man" forventede en De Niro i en af hans stereotypiske gangsterroller. Jeg synes at han var castet perfekt, men du ved jo godt med de amerikanere, de har det svært når noget er ude af boksen. Og en A liste skuespiller i en mindre birolle som afdanket kriminel, der endte den skæbne han endte, var med til at folk, ikke kom ud med den forventning de havde til filmen inden de startede.

Jeg er dog enig, i at mange i bagklogskabvens klare lys er enige i at De Niro var helt perfekt i rollen.


Edit: Nu skal det selvfølgelig også ses i lyset at jeg snakker om hvordan stemningen var i 97, jeg var 15 år gammel, hvilket selvfølgelig også bære en præg på hvordan jeg opfattede filmen, og hvorfra jeg fik mine input i forhold til hvordan folk bedømte filmen.

Jackie Brown er jo slet ikke på samme måde en film der appellerede til teenageren, den er så meget mere moden end alle de andre film Tarantino har lavet. Som 15årig var jeg i hvert fald ikke i stand til at sætte pris på forholdet mellem Max og Brown, hvordan de begge var ved at ramme deres midtvejskrise og deres håndtering af denne. Og Luis (de Nero) som institutionaliseret kriminel der ikke kunne finde ud af at håndtere en fjernstyret lås til bilen, er jo noget der kræver lidt mere livserfaring at sætte sig ind i.