Snak

DR K viser Ida 21.30. Har haft den på min watchlist i et stykke tid. Kender ikke så meget til den udover, at jeg engang har udvist interesse. Nogen der har set den?

http://www.imdb.com/title/tt2718492/?ref_=nv_sr_3

Anna, a young novitiate nun in 1960s Poland, is on the verge of taking her vows when she discovers a dark family secret dating back to the years of the German occupation.

Et kig værd. Den er jo billedskøn, og så trækker den på europæisk kunstfilm. Læner sig meget op af, hvad Paul Schrader har kaldt den transcendentale stil. Altså film af Dreyer og Bresson, som andre kritikere også har noteret sig, at Ida minder om. Kim Skotte mener, at grænsen mellem det transcendentale og søvnen er hårfin, og han var vist især udfordret, da han skulle se Bela Tarrs Hesten fra Torino for nogle år siden. I hvert fald i følge hans anmeldelse. Ida er dog ikke ligeså krævende at komme igennem. Hvis du er en Skotte, så lukker du måske øjnene undervejs. Men tag chancen.

Jeg hørte fornylig en bruge udtrykket "øjeslik" (om Mizoguchi).

Godt nok et klamt ord.

Vel næsten vulgært. Politiken kunne godt have fundet på at skrive sådan.

... men de skriver selvfølgelig sjældent om Mizoguchi.

Tak, Fribytter. Den er også kun en time og 22 minutter lang, så det er en beskeden investering.

I forhold til de store roser var jeg egentlig en kende skuffet over Ida. Ikke som sådan en dårlig film, men egentlig heller ikke videre fantastisk.

Nej, den er ikke et mesterværk. Og der er andre nye film, der bruger road movie-skabelonen langt mere udfordrende og nyskabende. Fortællemæssigt er filmen bare klassisk/forudsigeligt modernistisk.

Og der er andre nye film, der bruger road movie-skabelonen langt mere udfordrende og nyskabende

Det lugter næsten plotstyret, hvad du vel ikke kan have siddende på dig, Fribs?

Hell or High Water er f´resten en fin lille film. Enkelt plot(Kim Skotte mener, at det er "godt skruet sammen", Pibe), masser af grus og støv og nuttede karakterer.

I forhold til Ida? Tjoo, det vil jeg nu gerne. Og road movien leger jo helt grundlæggende med den klassiske fortælling, så det er svært for den helt at undgå plotstyring, selvom det er en genre, der ikke som sådan nødvendigvis er forudsigelig.

Men den gængse udlægning af road movien er, at den er karakterdreven.