Synes ikke helt den holder niveau med Lost Highway og Mulholland Drive, men det er også to film, der trods alle hop i tid, drømmeantydninger og tydninger dyrker en nogenlunde sammenhængende historie. Og da jeg ser en noget kunstfilm, er netop historien noget jeg sætter pris på i spillefilm. Ikke forstået sådan at man ikke må lege med dens konstruktion, men at det er interessant at bygge en fortælling op.
Inland Empire skal ses for dens afvisning af denne historie, eller skulle man skrive: dens insisteren på at det interessante i livet og i filmen ikke er at se verden som et fremadskridende forløb, men nærmere som en række overgange, hvis grænser "i virkeligheden" er svære at bestemme.
Der løber en række gennemgående temaer i filmen, som der altid gør i Lynchs film: begær, excentriske, men ikke nødvendigvis virkelighedsfjerne verdner som få har indsigt i, spaltede personligheder, Hollywoods drømmefabrik/måde at præsentere verden på og filmmediet som sådan er bare nogle af dem.
Med Lynch film handler det om at se bag kulissen, selvom han skam også er interesseret i overfladen.
Men se den helt sikkert - om du skal have kæresten med, ja gu skal du da det!
Skyggekabinet