Snak

Faberge



En karakter, som er sparsomt beskrevet, ikke får mere end nogle få replikker osv., er måske nok "tynd og ligegyldig", men har så meget desto mindre nået at blotte sig for anklager om manglende troværdighed. Som når Nolan vælger ikke at vise/forklare, hvordan den britiske hovedperson og franskmanden på stranden får ideen om at forsøge at snyde sig frem i køen vha en båre, og hvordan de når til en fælles forståelse omkring det osv.

Men altså, hvad ved jeg, når du kaster med labels uden at uddybe.

Lynild, det er din politik og ikke min, som har betydet, at jøder påny er jaget vildt flere steder i Europa.

Man må bare imponeres over, at alt handler om indvandrer. 2. Verdenskrig også.

Højrekræfterne spøger jo angivelig igen i Europa, så vi må være på vagt. D-dag revisited, jf. Mitt Romney.

Du må være verdens kedeligste person Pibe. Da jeg var knægt, boede der en dreng i kvarteret, der havde fået et hjerneskade efter han blev påkørt. Vi kaldte ham TV-avisen, for hver aften cyklede han i cirkler i bunden af lommen, og gentog det han kunne huske fra nyhederne og vejret. Hvis du prøvede at snakke med ham, fik du et nervøst blik og dagens vejrmæssige forhold i Skagerak. Du minder mig ekstremt om ham.

Din analyse af Dunkirk var også utrolig spændende.

En karakter, som er sparsomt beskrevet, ikke får mere end nogle få replikker osv., er måske nok "tynd og ligegyldig", men har så meget desto mindre nået at blotte sig for anklager om manglende troværdighed.

Så vejen til at skabe en troværdig karakter er ved at gøre så lidt som muligt ud af karakteristikken. - Oooooouuu-kay.

Selv hvis jeg skulle købe den præmis, ændrer det ikke på, at Dunkirk er en røvkedelig film.

Et ubeskrevet blad kan ikke rigtig være utroværdigt.

At du kedede dig kan jeg selvfølgelig ikke gøre noget ved.

Igen var Three Billboards måske noget. All over the place og masser af drama.

Jeg har ikke analyseret Dunkirk og ej heller har du.

Jeg synes, at Dunkirk var en ganske god film, men selv de nationalkonservative må da have krummet tæer over den pladderromantiske patriotisme, der gennemsyrer dele af filmen.

Igen var Three Billboards måske noget. All over the place og masser af drama.

Prøv at smide maddingen ud igen, så kan det være, at jeg bider på. Eller måske ikke.