Snak

"Three Billboards er med afstand den bedste af de tre. McDormand og Rockwell (Og Woody) stråler. De samme skuespilspræstationer kunne jeg ikke få øje på i de to øvrige film.
Shape of Water skal jeg også have set."

Shape of Water er sgu overvurderet imo. Det er en flot fortælling, men finder aldrig rigtig sit ståsted og ved ikke, om den vil være spionfilm, eventyr eller samfundsrevser. Del Totos Pans Labyrint er ellers et lille mesterværk, synes jeg.

Three Billboards er en rigtig solid film, måske manus er liidt for forceret, men jeg håber, at den vinder. Call me by your name er selvfølgelig også en klar favorit.

Men i det hele taget synes jeg ikke, at feltet er særlig stærkt for bedste film. Dunkirk, omend en æstetisk genistreg, og da slet ikke Darkest Hour kan bære den titel.

Jeg fik aldrig set Loveless, men er den ikke favorit til en Oscar for bedste udenlandske? The Square er også et godt bud, selvom ôstlunds Force forrige film Majeure var bedre.

Jeg er enig med ovenstående bruger i, at Shape of Water ikke er så himmelråbende fantastisk igen. Den var flot og rørende, bestemt, men mangler kant og dybde, hvis man spørger mig. En glimrende film er det dog.

Jeg synes også Pans Labyrint var mere interessant.

Til gengæld synes jeg The Square er bedre end Force Majeure :)

Fury Road har købt på repeat i TV de eneste dage.

Hvis man har snydt sig selv for den, har man noget til gode. Fantastisk flot film.

Jeg er med flere af jer omkring Shape of Water. Hele universet er virkeligt godt og de eventyrlige præg fungerer også. Og det samme med musikken. Men der mangler bare et eller andet i historien. Jeg synes også Pan´s Labyrinth var en del bedre.

Historien er temmelig forudsigelig. Også i de enkelte scener kan handlingen nærmest foregribes fra frame til frame, hvilket jo er irriterende. Og jeg er med på pointen i at havmanden har svært ved at kommunikere ligesom Sally Hawkins, men deres kærlighed opstår stadig ret utroværdigt "ud af det blå".

Den quirky eventyrstil er for meget Jean Pierre Jeunet og ´50-nostalgien er også lidt fortænkt imo (herunder soundtracket), men det er smag og behag.

Ideologisk er den befriende ligetil.

På den ene side De gode/undertrykte/Hillarys regnbuekoalition:

Havmanden - queer/udnyttet/tortureret
Latina med handicap
Den homoseksuelle kunster (Richard Jenkins, der dog som altid er værd at se)
Sort kvinde
Jødisk immigrant, scientist, "artist"
Folk der ryger weed

På den anden side er der bartenderen, generalen, agenterne og Michael Shannon, dvs. de undertrykkende hvide mænd, kristne, taler gerne med heartland-dialekt eller på russisk. Har våben/gadget-fetish.
Shannon er "Fremtidens mand" i sin Cadillac, tror han, men vi ved heldigvis bedre.
Shannons kone er også afstumpet eller ligger i bedste fald under for falsk bevidsthed, repressive kønsnormer, kernefamilie. Dvs. hun repræsenterer de kvinder, Hillary nævnte fornylig, som stemte på Trump, fordi deres mand/far/søn sagde de skulle.

Eneste som ikke kan placeres i den ene eller den anden lejr er måske den sorte rengøringsdames mand. En meget lille rolle, men han kunne godt være Booker T. Washington.

Hæ pibe,

Kan iøvrigt anbefale Area 51. Det fedeste opgør mod det småborgerlige USA. Subtilt.

Ready Player One er ganske fornøjelig. Mange af de popkulturelle referencer er gjort mere mainstream, men det var egentlig forventet. Der går desuden lidt Dan Brown i den, hvor hæsblæsende action presser den gode historie og opbygningen omkring portene, som nu er nøgler, i baggrunden. Jeg havde dog frygtet en omgang som The Dark Tower, så med afstemte forventninger var den OK.

Nogen som har set Trainspotting 2? Jeg leder efter en film til sådan en kedelig lørdag aften, og jeg var meget vild med den første, men 2´ere plejer jo sjældent at være det helt store hit og så i øvrigt så lang tid efter, at den første film blev udgivet. Hvad mener i?

T2 var helt ok imo. Ikke det dovne nostalgitrip, man kunne have frygtet, dvs. ingen unge Jedi-riddere, som bliver trænet op og sprænger en dødsstjerne i luften.