Snak

Ungerne tager ikke Beverly på tur i en beskidt kloak, så helt tro er den ikke. Jeg savner en del af stemingen som opbygges i bogen, men den nye IT er trods alt bedre end den gamle, selvom jeg fandt den voldsomt uhyggelig da jeg var yngre. Tiden har bare ikke været god ved effekter og lydeffekter.

Og så er man også selv blevet ældre.

Da jeg første gang så tv-filmen var jeg også skræmt fra vid og sans. Flere år efter genså jeg den, og kunne slet ikke få det til at passe med min tidligere oplevelse. Besøget på den kinesiske restaurant er ren Benny Hill, i begge versioner.

Psycho ligger på Netflix.

Den er selvfølgelig ældet med ynde, og Perkins spiller jo for vildt.

Hvis man ikke har set The Thing, og man søger en gyser/science Fiction, så er det på med den film omgående. Vel sagtens det mest skræmmende monster på film til dato og effekterne er lige i skabet på trods af, at filmen er fra 1982. Åbningsscenen er dog lidt dårlig udført, mens det måske også er lidt plat, at man har flammekastere på en forskningsstation, men ellers er den lige i skabet.

Jeg lever fint med flammekasterne på forskningsstationen. "The Thing" er en fremragende film, og jeg kan ikke sige nok gode ting om den.

Den virker i øvrigt til at have inspireret en scene i den nye "It" - det er lidt svært at uddybe uden at spoile for meget. Det er noget med et hovede!

The Thing, både den første filmatisering fra 50´erne, og særligt den fra 82 har inspireret en hel del op igennem tiden, og helt tosset at tænke på at både filmen fra 82, og Ennios fremragende score, blev gjort grin af da den udkom.

Cocoon, Invasion of the Body Snatchers og lignende har sgu også sin charme i dag, selvom The Thing satte nye standarder for effekter og make-up i genren.

Sjovt. Jeg så The Thing for ikke så længe siden, og min tanke var, at den ikke har ældes med ynde. Jeg synes den var lidt tynd i det.

Det sjove ved The Thing fra 2011 er, at man slet ikke forstår, hvor meget de praktiske effekter fra 1982 gav filmen en kultstatus i dag. Det gav netop filmen og monsteret den form for skræmmeeffekt og paranoia, som man netop ønskede at skabe hos publikum. Det forstod The Thing fra 2011 aldrig rigtig at gøre brug af, hvor det nærmest fremstod for åbenlyst, at der var gået all in på at computer animere effekterne, og dermed røg noget af værdien. Carpenter gjorde et langt bedre arbejde i 1982 med praktiske effekter, og her var standarden alt for høj til, at man 30 år senere kunne gå i forgængerens fodspor.

Jeg vil dog anbefale at se begge film, hvis man er vild med den fra 1982 vel og mærke.

Man må sgu elske Carpenter for åbningsscenen i The Thing Redondo - at aflive en hund før man ved hvorfor. Han har bare en god humor. Det var næppe faldet i Sir Cums politiske korrekte gaaab-humors smag though.

Det forstår jeg ikke. Og lad os lige sætte "hund" i citationstegn, og nej "hunden" bliver ikke aflivet i filmen.