Jeg kan ikke helt afgøre om det er Kaufmans naturlige udvikling, eller om det er fordi hans får mere frie hænder når han også selv instruerer, og derfor mangler nogen der kan holde ham lidt i snor.
Det er nogle interessante emner han håndterer, men det har han jo formået hele sin karriere, også som manuskriptforfatter.
Synecdoche, New York blev holdt oppe af den fuldstændigt fænomenale Philip Seymour Hoffman, og det virker til at Kaufman forsøger at tvinge samme rolle ned over Jesse Plemons, der også ligner at han kunne være PSHs bastardsøn.
Jeg føler bare slet ikke samme vægt i Plemons´ rolle, som PSH bragte til Synecdoche, og det gør filmen kedelig undervejs.
Det er sgu en skam, for jeg var virkelig glad for Anomalisa, og jeg havde håbet at Kaufman havde lært at begrænse sig igennem det projekt.