Snak

Det visuelle i det alternative univers fungerer skidt. I hvert fald på en lille skærm. Hvis det er PJCs version af syre, kan jeg anbefale andre svampe ....

Det er muligt Disney mener at jazz på Blue Note er et world wide trademark men det er sekterisk ift. publikum. Trods et par Dylan strofer.

Inside Out var også ret fortænkt men fungerede akkurat. Her synes jeg ikke det virker men jeg er også efterhånden i tvivl om hvem målgruppen med hans lommefilosofi er.

Må jeg anbefale Jönssonligan. Med Gitte Hænning. Og Amason. Retro kitsch af bedste skuffe. Finsk tango og polsk mayonnaise.

Jeg så El Camino i går. Jeg var ikke specielt imponeret. Fint gensyn med Badger og Skinny Pete, men det kan jo ikke løfte filmen.

Under denne trælse omgang Corona, får jeg set nogle film (en del!)

Jeg så Midnight Sky her igår. Alt i alt en rigtig god film, jeg dog syntes lider lidt under, at nogle scener er ALT for langtrukkede. En simpel "gå hen og fix et problem" scene, kunne snildt tage 20-25 min, hvor der egentlig kun er stof til 5 min.

Men filmen er smuk, på sin egen måde, og det kan redde den. Men der kunne godt have været mere kød på den.

På en stor skærm, synes jeg det visuelle udtryk i Soul var ret fint, omend dog også meget tydeligt en fortsættelse i Inside Outs visuelle univers.

jeg er også efterhånden i tvivl om hvem målgruppen med hans lommefilosofi er

Ja, det er en mærkværdig film hvad det angår. Hvor hans tidligere film har haft to film i én, en for de små og en for de voksne, har Soul hverken eller, selvom mit umiddelbare indtryk er at det primært at voksne der er vilde med den.

Hvad handling og budskab angår, har jeg ladet mig fortælle at den oprindelige idé var at 22 skulle være den centrale karakter, men da de ikke kunne få plottet til at gå op, opfandt de Joe som katalysator. Det forklarer også meget godt Joes noget sløje karakterudvikling, og at et fokus på hans karakter sender et noget andet, og ærligt talt horribelt, budskab.

Nu vil jeg ikke spoile noget, men som en der identificerede mig langt mere med Joe end 22, efterlod filmen mig noget desillusioneret. Hvis man derimod ser sig selv mere som 22, bliver det afgjort en markant bedre oplevelse.

New York fungerer visuelt, ikke at det er det store sus, men det er det alternative univers jeg tænker på - limbo om du vil - det er for kedeligt, figurerne for små og overlapningerne til det virkelige univers kun marginalt bedre end Linus på linjen.

Jeg tænkte nu også på det alternative univers, der ser ganske fint ud i HDR, på trods af de flade pastelfarver, og særligt The Hall of Everything ser sgu ret fedt ud.

Terry i New York må uden tvivl være en homage til Linus.

Så fik jeg set Tenet i går.

Puha. Jeg håber sgu Christopher snart beder brormand om hjælp igen til manuskriptet, og så får Lee Smith tilbage i klipperummet, nu han var travlt optaget af at lege med Sam Mendes og Sir Roger.

Du skal se den igen. Du kan umuligt have fanget historien første gang.

Siger ikke den er hans bedste men den er god nok.

Anden gang giver det hele mening.

Om man synes det er en mening man bryder sig om er en anden ting.

Jennifer har arbejdet for Baumbach og kan sit kram.

Får lige genset nogle Hayao Miyazaki film her i dag, Studio Ghibli har altid været bedre end Pixar (som jeg også er vild med). De er virkelig et gensyn værd. Princess Mononoke osv. eminente film.

Nu skal vi heller ikke gøre historien i Tenet mere kompleks end den er. Den er ret nem at forstå første gang, og jeg siger skam heller ikke at filmen er dårlig, eller præmissen for plottet ikke er interessant (omend jeg da har visse forbehold), men karaktererne og dialogen mangler med al tydelighed en hjælpende hånd, alle de steder hvor Chris gang på gang har bevist sine manglende evner.

Og jeg er skam også enig i at Jennifer Lame er ganske dygtig, selvom hun generelt ikke altid klipper til min personlige smag. Men jeg synes i høj grad Tenet bærer præg af det samme som vi har set med Tarantino efter han, og vi alle, desværre mistede Sally.
En ny editor op imod en stor instruktør med et ego på størrelse med et mellemstort afrikansk land, og så ender instruktøren med at vinde flere af de kampe end godt er, og jeg føler mig overbevist om at Lee havde fået en markant bedre struktur og pacing i Tenet.

Det er naturligvis også i høj grad smag og behag, men Tenet kører i femte gear stort set hele vejen, og de gange den ikke gør, er det fordi den sættes op i sjette, og det er ikke nødvendigvis en særlig god idé, når man også skal prøve at hitte hoved og hale i Nolans sædvanlige pseudo sci-fi-videnskab.