Snak

Alright så.

Du er nu ganske ferm hvis du at first sight fangede Neils roller i det sidste store slag. For ikke at sige scenen i Oslo.

Men overordnet set er grunden til at protagonisten inverter vel den meget fine, nemlig en drøm om at ændre det skete, at han vil redde hende og datteren. Altså at der gemt i alle de actiongear du nævner og som jeg er enig i, ligger en kærlighedshistorie gemt. Hvorved filmen nærmer sig Inception rent æstetisk.

Jeg er meget enig i klipperens betydning for en film, særligt nu om stunder. Men gør hun ikke snarere Tenet mere emotionel og blød? Lee Smith + Nolans høje gearing, havde det ikke været for meget fart og for lidt følelse?

Strukturen og fremdriften i hans egne film er jo et kapitel for sig. Altså i hovedværkerne The Prestige, Inception og Interstellar. I og med at de handler om tid vs. sted og om moderne spaltede mænd der vil leve to liv samtidig er de jo fucked up og ret svære at kringle og man kan og skal i mine øjne se dem mange gange. Det gør dem kun bedre.

Jeg sætter dog heller ikke Tenet på toppen af hans produktion. Men det er snarere fordi han ikke er modig nok. Han er blevet lidt for korrekt identitetspolitisk. The Prestige og Inception som favoritterne.

Tarantino i mine øjne var bedst da han lavede film om at komme ud af kriminalitet. Dvs. til og med Kill Bill. Hans fortællestil er ikke ligeså drilsk og kompleks som Nolans hvor man skal watche ret closely.

Som i Nolans andre film er præmissen interessant, men han er ganske enkelt bare ikke en specielt god historiefortæller. Jeg er med på at han vil elaborere inden for universet, men det lader mest til at han bare kravler dybere ned i kaninhullet, uden at få publikum med.

Jeg håbede egentlig dette skulle blive bedre. Interstellar spoilede sig selv 5 minutter inde i filmen, hvilket irriterede mig. Jeg tog det lidt som at man ville lede publikum, men nej. Tenet derimod er bare en rodet omgang. Mest virker det som om man prøver at klemme en 3 timer lang film ned i tålelig biograflængde, så man skruer på tempoet. Generelt synes jeg Nolan har været sløj når det gælder udvikling af karakterer, og i denne er de decideret kedelige. Videre virker han lettere misogyn. Det er positivt at han efterhånden er begyndt at udvikle de kvindelige roller, men det bliver ofte bare et blankt læred for oplagte stereotyper, som mandlige karakterer kan spille mod.

Jeg har aldrig forstået udtrykket “udviklingen af karakterer”. Så please explain. At man får større kendskab til en persons karaktertræk i løbet af filmen så man forstår hans handlinger eller at personen forandrer sig, eller?

Nolan er jo formalist. Hvis Cobb lever i en drøm, er der jo ikke meget at udvikle. Men du må da indrømme at karaktererne udvikles i Prestige ;-) de fordobles jo.

Du er nu ganske ferm hvis du at first sight fangede Neils roller i det sidste store slag. For ikke at sige scenen i Oslo.

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg, i kraft af at have set og læst langt mere science fiction end gennemsnittet, også fanger mere første gang. Det er dog, som udgangspunkt, ikke noget jeg bruger imod filmen, så længe det bare eksekveres godt, og der synes jeg da særligt det sidste store slag var fremragende eksekveret. Lige ud over at det led en del under Nolans krav og praktiske effekter og statister, så det ofte føltes som om de kæmpede mod hundredevis af usynlige fjender.

Men den grundlæggende historie er jo netop "bare" en klassisk kærlighedshistorie med nogle en-dimensionelle karakterer. Omkring Inception, synes jeg nu også at trailerne emmede af Inception, og da jeg så den sidste trailer og tjekkede IMDb og kunne se at Pattinson og Debicki ikke havde navne på deres karakterer, nåede jeg da også at tænke i baner af en reel opfølger. Begge havde blond hår, Pattinsons farvet blond til rollen, og Debicki med sin franske accent, kunne jo sagtens have været Cobbs to unger der var blevet ældre.

Det er naturligvis ren spekulation hvordan Smith ville have håndteret redigeringen, men jeg synes i høj grad han har vist at han kan formå at sænke tempoet i Nolans højoktansspektakel når det kræves. Det er ikke fordi der er behov for flere minutters eftertænksomhed, men et grelt eksempel fra Tenet er da Neil og Washington taler sammen inden sengetid i containeren. Det er en af de få gange hvor Neil faktisk samtaler, han slutter af med at sige at Washington skal lægge sig til at sove, lægger hovedet på puden og et kvart sekund senere sidder han pludselig sengen og er midt i en samtale. Ikke blot mangler der lidt ro til at tænke over hvad Neil lige har sagt, klipningen gør også at man pludselig spekulerer over hvordan han pludselig sidder op, hvor lang tid der mon er gået o.s.v., og helt glemmer hvad de egentlig snakkede om sekundet før.

Der synes jeg trods alt Lee plejer at have langt bedre føling med tempoet, og et 5 sekunders klip af Washington der rystede lidt på hovedet, lagde sig i sengen, kiggede lidt op i loftet og lukkede øjnene, kunne have gjort en verden til forskel. Og den slags synes jeg virkelig mangler hele filmen igennem.

The Prestige og Interstellar har, som de to af tre hovedværker du nævner (og mine to favoritter) netop også Jonathan med som manuskriptforfatter, og det gør bare enormt meget for karakterne og dialogen, også selvom Jonathan virker glad for det Bosse så tydeligt hader, at fortælle hele filmens handling indenfor de første fem minutter.
Inception fungerer med Nolans flade karakterer, i øvrigt sammen med Smiths klipning der er uovertruffen!!, rigtig godt til hele tiden at skabe tvivlen om hvornår de er i en drøm, og hvornår de ikke er ... hvis de da nogensinde ikke er.

Det er lidt som med Alex Garland. I en film som Ex Machina fungerer de kantede karakterer og den ofte distancerende dialog rigtig godt, fordi temaet netop er menneske vs. AI. Men i Sunshine, Annihilation, 28 Days Later osv, kommer det til at virke mere distraherende på mig.

Lidt kommentarer om klipning og containerscenen.

Jeg har lige læst Paul Hirschs memoirs og de kan virkelig anbefales fordi han er - omend konservativ af natur - ligefrem og ærlig.

Klipperen har kun det materiale han eller her hun har, og det er normalt for sent at skyde mere. Så hvis de ikke har haft egnede shots, har hun måttet nøjes med det hun havde i containeren og få det bedste ud af det.

Anden gang jeg så Tenet faldt ikke blot historien på plads for mig fra start men klipningen viste også sin omend ikke styrke så at den er gedign nok. Ikke samme niveau som Cross og First Man men alligevel.

Garland må jeg lige dyrke.

Med udsigten til et par måneder mere i isolation, var det sgu tid til at få høvlet en ordentlig samling sammen fra Filmmarked, så jeg kan få barberet noget af min ellers bare evigt voksende watchlist.

The Killer
Walkabout
Kagemusha
Naked (1993)
A Scanner Darkly
Another Year
B13: 13th District
Battle Royale
Blodbrødre (Dead Ringers)
Blue Valentine
Braindead
Bubba Ho-Tep
Chasing Amy
Che: Part 1: Argentineren + Part 2: Guerilla Coriolanus
Den Hårde Straf (The Last Detail)
Duel + The Sugarland Express - 2 disc
En Engel Ved Mit Bord (An Angel At My Table)
Fitzcarraldo
Five Easy Pieces
Ghost Dog: Den Sidste Samurai
Kicking And Screaming
King Of New York
Lady Vengeance (2005)
Local Hero
MacGruber
Maps To The Stars
Max (2002) (John Cusack)
Metropolitan
Mit Smukke Vaskeri (My Beautiful Laundrette)
Ondt Blod (1979) (Wise Blood) (John Huston)
Only With Your Partner (Solo Con Tu Pareja)
Orfeu Negro
Politiets Blinde Øje (Touch Of Evil)
Quiz Show
Ride With The Devil
Rumble Fish (Motorcykeldrengen)
Snuff Movie (1995) (Tesis)
Sommertid (Summer Hours) (LHeure Dete)
Spider
Stegte Grønne Tomater (Fried Green Tomatoes)
The Hit
The Joy Luck Club
The Last Seduction
The Last Wave
The Rover
The Taking Of Pelham 123
The Yellow Sea
Bonnie And Clyde (1967)
Rob Roy
Under Vulkanen (Under The Volcano)
Underground (1995) (Emir Kusturica)
Wild At Heart + Leaving Las Vegas - 2 disc
Zatoichi: Den Blinde Samurai


Så burde der være noget jeg kan tage mig til.

Kitano er jo genial. På visse punkter bedre end Tarantino.

Touch of evil en klassiker.

King of New York har jeg lige anbefalet. Måske hans bedste rolle. Cool film.

Fitzcarraldo sidder jeg og anmelder i øjeblikket. En vild film.

Scanner Darkly: virkelig stærk.

Så hvis du ikke har set dem er det bare at komme igang.

Her er en analyse af operaen i Fitz. Den bedste jeg har fundet.

https://docs.lib.purdue.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1924&context=clcweb

Battle Royale har jeg set en enkelt gang før, efter at have lånt den af en kammerat. Resten på listen er film jeg har haft stående på min watchlist i alt fra dage til år, og ikke har set før. Så jeg glæder mig til at gå i kødet på dem når de dukker op.

1600 bobs for hele listen der.

Bubba Ho-tep. Ha, den film er klasse. Meget fokus er på Bruce Campbell, der leverer en bedre-end-forventet Elvis impersonation, men Ossie Davis stjæler samtlige scener han er i.

Jeg købte for ca. 3.500 kr. hos wowhd.dk i starten af december og har forlængst modtaget dem. Men de har ikke trukket pengene endnu.