Snak

Clooneys Suburbicon starter lige på. Fanger fra starten. Det er et forsøg på at holde liv i Coen-filmen selv om den døde i slut 00’erne. Tilsat lidt Clooneysk touch med impressionisme - og gifttema han også bruger i Dangerous Mind.

Oscar Isaac stjæler showet.

Og jeg tror bare ikke det selvoptagede parnas kunne med at racisme var baggrund og ikke forgrund.

De sidste krampetrækninger af en døende unbiased filmkultur.

Men med et citat fra næste film ... Lost Girls And Love Hotels ... man elsker det midlertidige fordi det ikke varer ved.

En fin film særligt hvis man elsker Tokyo. Olssons American Affair var et mesterværk og der når han ikke op men det er fint nok i en film om at gøre vold mod sig selv og om at tænde på mænd med magt.

Og så er instruktøren jo en mystisk karakter selv. Hans temaer sætter gang i visse forestillinger ...

Beklager denne digression fra TMZ ...

I det mindste beskylder du ikke nogen for at lyve om dødsfald i familien i dét indlæg.

Men du lykkes til gengæld godt med at beskylde mig for at beskylde nogen for at lyve om dødsfald i familien. Det må være hårdt at være så bitter.

Jeg er ikke bitter. Men jeg synes at du er et gigantisk røvhul med et helt grandiøst selvbillede og at det du skrev til claus var langt under lavmålet.

Nu er det ikke mig der har slået tonen an herinde, men jeg er ikke til grin, så meget er sikkert.

Jeg fik endelig set Master Fatmans satire Gayniggers from Outer Space, og jeg kan simpelthen ikke afgøre hvad jeg synes er bedst. Filmen, der tydeligvis er en "let" venstredrejet satire på den vestlige verdens verdenssyn, eller hvordan den her her snart 30 år senere tages bogstaveligt af skræmmende mange mennesker.

Filmen er sgu ret sjov, og rammer virkelig plet på flere punkter. Den kan ses på YouTube, hvis andre skulle have den slags lyster.

Edit: Den varer i øvrigt kun ca. 20 minutter.

Nogen der har set Sielings Mesteren? Nu er hun jo snart aktuel med Margrete 1.

Hold kæft en fed film. Hvis man sætter pris på skillelinjen mellem kunsten og livet er det er mesterværk der snildt kan måle sig med Charlie Kauffmann og Haneke etc.

Hun blev skilt fra Langedal og har lavet trilogien om den umulige balance mellem kunst og liv.

Her får vi bare det store ego, men Sieling og Malling forsvarer karakteren til den bitre ende. Malling i sit livs rolle. Hans replikker er konge. "Jeg hader unge mennesker."

Og en reference til De Palmas Blow Out for det trænede øje.

Speaking of, kinda, så har Altmans The Player et rigtig fint nodge til Antonionis Blow-Up. Begge de to film i øvrigt fremragende i hver sin ret.

Omkring Mesteren, har jeg det generelt lidt svært ved Malling, uden jeg helt kan placere hvad det er. Senest så jeg dog Kapringen med ham, og der synes jeg ikke det var helt så slemt som jeg havde frygtet, så måske jeg kan klare Mesteren uden de store kvaler. Det må vel komme an på en prøve, en dag.

Jeg havde det på samme måde med SM men hans mærkelige deadpan agtige stil er perfekt til rollen som selvoptaget Jørgen Leth kunstner. Det er på en måde hans livs rolle.

Altman er en personlig favorit. Tror jeg har 18 film i reolen så tak for den reference den vil jeg tjekke eftersom det er på tide at se the player snart igen.

Det er sgu meget sjovt med Centervagt. Det er en ok fin film, sød, sjov og rørende - en slags Far til Fire med lidt indhold ... og så flegner folk ud over den. Og det er jo også sjovt fordi man så kan prøve at forestille sig hvor skoen trykker hos dem, hvor er det den pisser på folks sukkermad? Jeg tror bare det er parkeringsvagt-syndromet. At en centervagt er folk så uinteressant at folk ikke tror man kan indeholde menneskelige følelser. At man selv hellere vil sidde på en båd og drikke drinks end passe sin vagt. Heide spoiler folks drømme og dermed virker den efter sin hensigt, afslørende.