Snak

Nej, de hænger særligt meget ikke sammen.

Det er er vigtigt for mig er æstetikken. Dvs. filmens reelle historie. Den får man ofte indirekte gennem billedkomposition, replikker, farvevalg, tøjvalg.

Selve skuespillet er underordnet. Det afgørende er filmens tema. Jeg er med på at det gode skuespil kan løfte temaet og det dårlige skuespil det modsatte. Men som Hitchcock sagde om skuespillere husker du nok ...

Så nej, jeg er ikke enig. Skuespillet er faktisk ikke særligt afgørende.

Men som Hitchcock sagde om skuespillere husker du nok ...

Ja, altså den med, at skide være med om hovedrollerne varetages af Keanu Reeves og Val Kilmer, blot hele molevitten orkestreres af Stanley Kubrick?

"Fundamentally, actors are a race apart. This group is divided into two sections: first, those who have talent and have never received any recognition for it, and, second, those who have received recognition without having any talent. Either way, they´re cattle."

Kubrick er overvurderet. Meget.

Tak for præcisering.

Jeg var ellers helt sikker på, at mit citat var det korrekte.

Så fik jeg set The Batman (den er på HBO Max), og sikke dog noget gennemført skrammel. Hvordan den har høstet så mange gode anmeldelser er mig simpelthen en gåde.

Samtlige karakterer er papfigurer uden en flig af personlighed, og der er mere karakterudvikling i et filler-afsnit af Gurli Gris end de 3 timers film... og så er det tilsyneladende udelukkende The Riddler i hele Gotham der har bestået noget svarende til Folkeskolens afgangsprøver. Hold nu fast en flok uduelige idioter der render rundt i den film.

Pacingen er helt off, og stort set samtlige scener varer mindst 1-2 sekunder for lang tid. Gerne 2 sekunder hvor Emo-Batman står og stirrer ud i intetheden, og overvejer formentligt om han skal sætte sig hjem på teenage-værelset og høre My Chemical Romance og skære lidt i sig selv.

Ud over at karaktererne er skrevet helt håbløst, er dialogen pinligt ringe til tider. Det virker som et forsøg på at ramme Burtons campiness, men rammer fuldstændig ved siden af.

Øv for en slem skuffelse.

@jensmoch, tak for anmeldelsen, jeg kan ikke vente med at se den selv! ... specielt Emo-Batman virker som noget jeg bliver begejstret for...

Jeg var ikke så begejstret for the Irishman, selv om den også høstede gode anmeldelser - jeg følte til tider at jeg var den eneste i verden der ikke kunne abstrahere fra at "young" Robert DeNiro bevægede sig som en halvfemsårig med gangstativ... jeg blev til sidst nødt til at slukke, da det ødelagde filmen for mig...

Der er jo tilsyneladende mange der er helt pjattet med den, så det er da muligt at du ser alt det i den jeg slet ikke kan se. Jeg brød mig heller ikke om No Time To Die, og den er der tydeligvis også mange der er vilde med, så måske jeg er bare er faldet fuldstændig out of touch.

At påstå der ikke er karakterudvikling i The Batman er lidt som at afsløre, man ikke formår at følge ordentligt med i en film. Hele essensen er jo de involveredes karakterudvikling. Du lyder lidt negativ bare for at være negativ. Ja, det er jo heldigvis også bare smag og behag. Men selvom du med al tydelighed forsøger dig ud i en Henrik Queitsch, så er du altså kun Jens Munch. ;-)

Jeg var fan, især på baggrund af de film som DC har givet os på det seneste, hvor kun The Joker har været noget ved, altså udover The Batman.

Jeg var fan, især på baggrund af de film som DC har givet os på det seneste, hvor kun The Joker har været noget ved, altså udover The Batman.

Jeg har ikke fået set The Joker endnu, men jeg var (også) begejstret for The Batman.

@Kapsel

100% enig med dig her. Jeg synes det var en af de bedste og mest præcise takes a Batman vi har set so far. Kom ind til filmen med store forventninger hvilket sjældent ender godt. Men var fuldstændig hooked på den hele vejen igennem og dens stil som var så anderledes imo. Mig og min kammerat var begge enige om at vi sagtens kunne have taget en time mere, på trods af de snart 3 timer.

Netop det her med at vi fik en ung Bruce/Batman som tydeligvis stadig har meget at lære var ret spændende. Han virkede jo næsten "amatør" agtig i nogle af scenerne sammenlignet med hvordan vi kender ham. Bruce som er meget aggressiv, depressiv og ikke gider at have noget med sin families foretning af gøre. Han har tydeligvis ikke fundet balancen endnu mellem at være Bruce og Batman, eller fundet ud af den indflydelse han også kan have som Bruce og sin families foretning.

Det var en fed første film i hvad der eftersigende skulle blive en trilogi. Mon ikke vi også ser en Bruce/Batman som kommer til at udvikle sig igennem disse. Jeg synes mange lægger alt for meget i den her emo ting og bruger det som en unødvendig kritik af filmen, når det er ret tydeligt hvor det bevæger sig hen af når filmen er færdig.