Snak

Tak for reminderen om Bo Greens fine anmeldelse af Babel, Pibe2. På visse måder klarede Iñárritu med Babel hvad Gaghan kiksede lidt på med Syriana året inden. Lad mig tilføje et par (lidt) genreforskellige, men ligeledes politisk-historisk velskårne filmværker med ret ækvivalente budskaber: There will be blood, Fight Club, The Thin Red Line.

NB: Hvis det også er gangbart at anbefale serier i denne tråd, bør Damnation nævnes. Der er også Taboo samt den barbariske fabel The North Water.

Velbekomme.. Er det en 15 år gammel post, du henviser til? :)

Måske, det kan jeg ikke se med det nye layout - men jeg husker også 21 grams som var den fra igår. :)

Det positive ved at Luhrman nu laver Elvis, er at han ikke kan ødelægge alt filmisk atmosfære med sine åndsforladte musikvalg. Eller, det antager jeg. Jeg har endnu ikke haft glæden af at se filmen, og kender man Baz, ville det jo ikke undre hvis Butler-Elvis pludselig står og synger Jay-Z og Ye.

Er der andre sider end laserdisken.dk, hvor man kan købe de mere sjældne films DVD´er eller Blu Ray disks?

iMusic har en hel del, selvom man lige skal være lidt opmærksom på undertekster og hvilken udgave af filmene det er, da de har en masse import-film, og man kan risikere at få f.eks. en Hitchcock-film der kun har tysk-dubbet lydspor og ingen undertekster... Har jeg hørt fra en ven.

Jens

Er det R+J eller Moulin Rouge du hentyder til?

Der var en der kaldte ham den moderne Vincente Minnelli. Det er måske lige at presse den men igen. Der er ikke rigtigt andre at sætte det prædikat på længere.

Romeo+Juliet foregår jo i det mindste i "nutiden", hvor det kan forsvares at bruge moderne musik.

The Great Gatsby, der imod, har et horribelt ringe soundtrack, der ødelægger de ellers flotte illusioner både scenograferne og kostumeafdelingen havde fået skabt.

Gatsby der siger "old sport" i hver anden sætning, imens gæsterne danser rundt til will.i.am og Jay-Z/Kanye.

Jeg har også lidt samme problem med Moulin Rouge. I stedet for sange der passer til filmens tidsånd, ender det med at blive et soundtrack der gør at filmen sidder fast i 2001, da musikken allerede få år efter var passé.

Det er store, tidløse fortællinger han filmatiserer, men musikken gør filmene alt andet end netop det.

Soundtracket til R+J er da overvejende glimrende.

Det er selvfølgelig ikke ligefrem Gounod, men mindre kan også gøre det.

Den CD (sammen med Pulp Fiction OST), alle piger ville høre til klassefester. Ikke at der er noget galt i det!

Det er en skam, at 1990´ernes Shakespeare-revival (post-Brannaghs Henry V), måtte få en ende, men det måtte den jo. Ligesom den nogelunde samtidige western revival (post-Lonesome Dove-serien) og Disney Animated Studios´ revival (post-Den Lille Havfrue).