Begge scener irriterer mig i øvrigt. Især den med de franske kolonialister, fordi filmen ad den vej bliver mere politisk og direkte knyttet til Vietnam-krigen.
Det littære forlæg kommer jo sådan set fra Conrads Heart of Darkness, der foregår i Congo. Desforuden handler det i min optik mere om den menneskelige psyke, og det er et langt større og skræmmende tema end en enkeltstående krig.
Hvilken forskel gør det, at romanen udspiller sig i Congo?
Civiliserede-vesterlændinge-i-et-fremmed-land-tilsyneladende-uden-formål-situationen er jo den samme.
Er det noget du siger, fordi du er borgerlig og derfor irriteres over, at en pacifistisk civilisationskritik kan læses ind i film og bog?
Værkerne er
også præget af nietzscheanske tanker om det eviges genkomst, kulturens cykler, genopbygning ved ødelæggelse, jf f.eks. ruinkarakteren af den flykirkegård båden passerer på vej op ad floden.
Foruden, selvfølgelig, den velkendte modernistiske traver, du er inde på, om tilværelsens meningsløshed og sådan (junglen, "the wilderness", svarer vel til T.S. Eliots waste land).
Jeg synes ikke, at filmen skifter fokus ved de tilføjede scener, det er bare mere af det samme, og if it ain´t broke, don´t fix it.